Et ejendomsforbehold giver sælgeren ret til at tage det solgte tilbage, hvis køber ikke betaler for varen. Ejendomsforbeholdet bruges altså med andre ord, når man sælger på kredit og vil sikre sig mod manglende betaling. Har man ikke taget et gyldigt ejendomsforhold, følger det af Købelovens § 28, at sælger ikke kan tage det solgte tilbage ved købers manglende betaling af købesummen.
Ejendomsforbeholdet udstyrer derfor sælgeren med nogle vidtgående rettigheder og beføjelser, og derfor stilles der også store krav til, hvornår et ejendomsforholdet kan anses for at være en del af aftalen mellem sælger og køber. Som du kan se af dommene nedenfor vil det ikke altid være tilstrækkeligt at have et ejendomsforhold i ens standardvilkår. Er det ikke klart og udtrykkeligt fremhævet, at der er taget et ejendomsforhold, risikerer sælgeren således at ejendomsforbeholdet tilsidesættes og sælger kan lide tab.
Almindelige betingelser for et ejendomsforbeholds gyldighed
Ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest ved overgivelsen af det købte (Kreditaftalelovens § 34, stk. 1 nr. 1). Og “aftalt” betyder “aftalt”. Det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at der ved fremsendelsen af ordrebekræftelsen henvises til nogle standardvilkår med et ejendomsforbehold. Skal man være helt sikker på at ejendomsforbeholdet holder i retten, skal der i tilbuddet udtrykkeligt være henvist til det.
Det samlede beløb, der skal betales, skal overstige kr. 2.000 (Kreditaftalelovens § 34, stk. 1, nr. 2) – man kan altså ikke tage ejendomsforbehold i småting.
Kreditkøber skal ikke være sket i henhold til aftale om kredit med variabelt lånebeløb (Kreditaftaleloven § 34, stk. 1, nr. 3). Det betyder med andre ord, at der ikke ved kassekreditter eller kontokort kan gøres brug af ejendomsforbehold.
Sælgeren skal i forbrugerkøber ved overgivelsen af det købte være fyldestgjort for minimum 20 % af kontantprisen (Kreditaftalelovens § 34, stk. 1, nr. 4).
Udvalgt domspraksis om aftale af ejendomsforbehold
UfR 1977.29 H: Det fremgik af det trykte købekontrakt, at købet, hvor andet ikke fremgik, var undergivet reglerne i European Contract for Coffee. I disse standardvilkår fandtes en bestemmelse om ejendomsforbehold. Denne henvisning uden nærmere fremhævelse fandtes ikke at kunne etablere et gyldigt ejendomsforbehold.
UfR 1978.373 V: Køber og sælger havde underskrevet en købekontrakt på forsiden, som angav købesummen og øvrige individuelle vilkår for købet, men som ikke indeholdt nogen henvisning til bagsiden, hvor sælgers almindelige betingelser, herunder ejendomsforbehold, var angivet, og hvor der tillige var en underskriftsplads for parterne. Ejendomsforbeholdet ansås ikke for vedtaget.
UfR 1983.311H: Ejendomsforbehold i nogle leveringsbetingelser, hvortil sælger i forbindelse med handler med køber havde henvist til gennem 10 år. Det fandtes, at sælger ikke kunne have overset vilkåret om ejendomsforbehold i sælgerens altid medsendte leveringsbetingelser. Ejendomsforbeholdet ansås for vedtaget.
UfR 1990.485 V: Sælgers ordrebekræftelser til køber, der indeholdt ejendomsforbehold, blev ikke som foreskrevet underskrevet af køberen og tilbagesendt til sælgeren. Der fandtes hverken ved indgåelsen af købet eller i kraft af ordrebekræftelserne at være taget ejendomsforbehold.
UfR 2000.1618V: I sælgers ordrebekræftelse var anført, at sælger tog ejendomsforbehold i det solgte. Ordrebekræftelsen var sendt til køber ca. 1 måned før levering. Da sælger efter kredittidens udløb løbende havde rykket sælger for betaling, fandtes ejendomsforbeholdet gyldigt.