Kreditkøb

Der foreligger et kreditkøb, når køberen får varen overgivet, selv om der først skal betales på et senere tidspunkt. Simple as that!

Særlige forhold ved kreditkøb:

  • Købers manglende opfyldelse af aftalen (misligholdelse med betalingen) indebærer en tabsrisiko for sælger. Der kan nemlig fra sælgers side som hovedregel ikke ske en ophævelse af købet efter overgivelsen (Købelovens § 28, stk. 2).
  • Samfundsmæssige hensyn: Undgå unødig gældsstiftelse samt undgå at forbrugere indgår urimelig afbetalingsvilkår. Kreditaftaleloven er først og fremmest en social beskyttelseslov, der særligt regulerer forbrugerkreditkøb.

Kreditaftalelovens væsentligste begreber

Kreditaftale: En kreditaftale defineres som en aftale om kredit i form af henstand, lån eller anden tilsvarende form for finansiel ydelse. Aftale om løbende ydelser (eksempelvis el, gas), som betales bagud, er dog ikke en kreditaftale i lovens forstand, selv om der gives henstand.

Forbrugerkreditaftaler: Hvor en professionel part yder kredit eller lignende som led i sit erhverv (= kreditgiver), når den anden part (= kredittager) handler uden for sit erhverv (Kreditaftalelovens § 1).

Kreditkøb: En kreditaftale, der indgås med henblik på køb af løsøre, og hvor der ydes henstand med betalingen (Kreditaftalelovens § 4). Det vil sige, at kreditkøbet er et underbegreb af kreditaftalen.

Forskellige former for kreditkøb

  • Sælger yder kreditten direkte til køber (Kreditaftalelovens § 4, stk. 1, nr. 2).
  • En tredjemand (f.eks. en bank) yder kreditten til køber, forudsat at tredjemands finansiering af købet beror på en aftale mellem sælger og tredjemanden (Kreditaftalelovens § 4, nr. 15) = såkaldt oprindeligt trepartsforhold.

Efterfølgende trepartsforhold: Kreditkøbsaftale mellem køber og sælger.  Sælger finansierer efterfølgende kreditten hos tredjemand ved at overdrage rettighederne, herunder især retten til at modtage betaling, i henhold til kreditkøbsaftalen til tredjemand (factoring).

Der er tale om et kreditkøb, hvad enten der sker betaling én gang eller over rater, og uanset om der er taget ejendomsforbehold i det solgte eller ej. Der er også tale om kreditkøb i tilfælde, hvor der aftales løbende kredit (kontokøb).

Kreditkøb omfattet af Kreditaftaleloven

Forbrugerkøb

Hovedreglen er, at alle forbrugerkreditaftaler omfattes af Kreditaftaleloven (Kreditaftalelovens § 1).

Men der er nogle undtagelser. Blandt andet er en kortvarig kredit (3 måneder eller mindre) ikke omfattet, medmindre der er tale om et kontokøb eller der tages et ejendomsforbehold (Kreditaftalelovens § 3, nr. 2). Kredit, der aftales i et retsforlig (Kreditaftalelovens § 3, nr. 4) er eksempelvis også undtaget fra loven.

I forbrugerkøb er loven altid beskyttelsespræceptiv (Kreditaftalelovens § 7), det vil sige at der er ikke mulighed for fravigelse ved aftale, medmindre dette sker til fordel for forbrugeren.

Handelskøb

Hovedregel: Kreditkøb, der ikke er forbrugerkøb, omfattes af Kreditaftalelovens kap. 11 (Kreditaftalelovens § 2). Kreditaftaleloverns kap. 11 vedrører primært køb med ejendomsforbehold.

  • Undtaglese 1: Kortvarig kredit (3 mdr.), medmindre ejendomsforbehold (Kreditaftalelovens § 3, stk. 2) omfattes ikke af loven.
  • Undtagelse 2: Erhvervsdrivendes køb til videresalg eller af materialer, der indgår i produktionen omfattes ikke af loven (Kreditaftalelovens § 2). Det vil omvendt sige at erhvervsdrivendes køb til eget brug derimod omfattes af Kreditaftalelovens kap. 11 (eksempelvis køb af inventar).
  • Undtagelse 3: Kredit, der aftales i et retsforlig (Kreditaftalelovens § 3, nr. 4).

Hovedreglen er, at i handelskøb er loven deklaratorisk (Kreditaftalelovens § 7, stk. 2).

  • Undtagelse 1: Ejendomsforbeholdskøb (Kreditaftalelovens § 7, stk. 2).
  • Undtagelse 2: Aftalelovens § 36 (aftalelovens generalklausul) og generalklausulen i Kreditaftalelovens § 22.

Køberfinansieret ejendomsforbeholdskøb

Aftale om lån i bank kobles sammen med købsaftalen. Bank udbetaler lånet direkte til sælgeren. Sælger udfærdiger købskontrakt med ejendomsforbehold indeholdende bankens lånebetingelser, og transporterer denne kontrakt til banken. Det vil sige, at banken – i stedet for sælgeren – har sikkerhed i det solgte ved misligholdelse.

Bevisbyrde

Kreditgiveren har bevisbyrden for, at en kreditaftale ikke er omfattet af loven (Kreditaftalelovens § 1, stk. 3).

Vigtigste bestemmelser i Kreditaftaleoven

Generalklausulen i Kreditaftalelovens § 22: En urimelig pris på varen eller kreditten (renter, gebyrer mv.) skal nedsættes til det rimelige. Det er en rigtig vigtig bestemmelse.

Kreditaftalelovens § 22, 1. pkt.: “Er det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt.”

Betalingssted og -tid (Kreditaftalelovens § 25): Betaling til kreditgiver via bank er rettidig, hvis betalingen sker indenfor den aftalte betalingsfrist, også selv om beløbet først indgår til kreditgiveren på et senere tidspunkt.

Kvalificeret misligholdelse (Kreditaftalelovens § 29): Der skal foreligge kvalificeret misligholdelse (30 dages forsinket betaling), førend kreditgiver kan udøve sine beføjelser efter loven/kreditaftalen.

Indfrielse før forfaldstid samt afkortning af kreditomkostninger (Kreditaftalelovens § 26): Kredittageren kan altid forlange at indfri gælden før forfaldstid. I så fald skal der ske en afkortning af kreditomkostningerne. Sælgeren kan kun kræve gælden indfriet og/eller tage det solgte tilbage i tilfælde af kvalificeret misligholdelse. Ved sælgers tilbagetagelse af det solgte på grund af misligholdelse skal der også ske afkortning af kreditomkostningerne.

Afskrivning på fordringen (Kreditaftalelovens § 28): Kredittager kan bestemme, på hvilket af flere gældsforhold en indbetaling skal afskrives.

Oplysningspligt i forbrugerkreditkøb

Hovedreglen er, at der gælder en vidtgående oplysningspligt i forbrugerkreditkøbet (Kreditaftalelovens kap. 2). Hvis der ikke kræves nogen betaling for kreditten (dvs. et gebyr- og rentefri kredit), er der dog ikke nogen oplysningspligt efter loven (Kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1).

Oplysningspligtens indhold og opfyldelse:

  • Forbrugerkreditaftaler skal udfærdiges skriftligt på papir eller andet varigt medium (Kreditaftalelovens § 8, stk. 1).
  • Forbrugeren skal modtage et eksemplar af aftalen (Kreditaftalelovens § 8, stk. 1).
  • Oplysningerne skal gives inden bindende aftale indgås (Kreditaftalelovens §§ 7a og 7b).
  • Oplysningspligten påhviler kreditgiveren eller – hvis kreditkøb – sælgeren.
  • Oplysningspligten er ganske omfattende, og du vil nærmere i Kreditaftelovens kap. 2 kunne se hvad der konkret skal oplyses om.

Indsigelser og krav i trepartsforhold

Forbrugeren kan i trepartsforhold altid gøre de samme indsigelser gældende overfor tredjemand, som denne kunne gøre gældende overfor sælgeren (Kreditaftalelovens § 33, stk. 1).

Det betyder i de efterfølgende trepartsforhold, at såkaldte „Cut-off“ clausuler ikke binder forbrugeren. En “cut off” klausul er kendetegnet ved, at forbrugeren giver afkald på sin ret til at kunne gøre indsigelser overfor den virksomhed, der har overtaget kravet overfor forbrugeren. Men det holder altså ikke i forbrugerforhold. Så husk – cut off klausuler i forbrugerkreditaftaler er no go!

Er der tale om et oprindeligt trepartsforhold, går beskyttelsen af forbrugeren endda et skridt videre:

  • Banken (=tredjemand) identificeres nemlig med sælgeren, selv om aftalerne om køb og lån er to separate aftaler.
  • Og det betyder, at tredjemand (banken) hæfter som kautionist for købers krav overfor sælgeren svarende til det beløb, som er modtaget fra køberen som betaling i anledning af købet (Kreditaftalelovens § 33, stk. 3).

Køb med ejendomsforbehold

Ejendomsforbeholdet defineres i Kreditaftlelovens § 4, nr. 16:

“Køb med ejendomsforbehold: Et kreditkøb, hvor det er aftalt, at sælgeren kan tage det solgte tilbage, hvis køberen ikke opfylder sine forpligtelser. Som køb med ejendomsforbehold anses også en aftale, der er betegnet som lejekontrakt, eller hvorefter betalingen i øvrigt fremtræder som vederlag for brug af tingen, såfremt det må antages at have været meningen, at modtageren af tingen skal blive ejer af den.”

Kreditaftalelovens bestemmelser om ejendomsforbehold er beskyttelsespræceptive, hvad enten der er er tale om et forbrugerkøb eller et handelskøb.

Generelle gyldighedsbetingelser for ejendomsforbeholdet

  • Ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest ved overgivelse af varen (Kreditaftalelovens § 34, stk. 1, nr. 1). Eksempelvis er et ejendomsforbehold i en faktura ikke tilstrækkeligt, da en faktura ikke i sig selv er en aftale. Læs mere om aftale af ejendomsforbeholdet her.
  • Kun ejendomsforbehold, hvis det beløb, der skal betales, overstiger kr. 2.000 (Kreditaftalelovens § 34, stk. 1, nr. 2).
  • Kredit ved kontokøb: Ejendomsforbehold kan ikke aftales i kontoaftalen (Kreditaftalelovens § 34, stk. 1, nr. 3).
  • Ejendomsforbeholdet skal vedrøre den solgte genstand, og kan ikke omfatte andre ting (Kreditaftalelovens § 34, stk. 3).
  • Genstanden, der tages ejendomsforbehold i, skal være specificeret.
  • Ejendomsforbeholdet kan kun udgøre sikkerhed for den kredit, som aftales og udspringer af købet (Kreditaftalelovens § 34, stk. 3).

Yderligere betingelser til ejendomsforbeholdet ved forbrugerkøb

  • Udbetaling på minimum 20% af købesummen (Kreditaftalelovens § 34, stk. 1, nr. 4).
  • Lån fra sælgeren eller en tredjemand i et trepartsforhold kan ikke opfylde udbetalings-betingelsen.
  • Udbetalingen på minimum 20 % kan derimod godt ske ved erlæggelse af løsøre tilhørende køber (for eksempel sælgers gamle bil), forudsat at prisen ansættes rimeligt og forsvarligt.

Retsfølge af ugyldigt ejendomsforbehold

Ved en manglende opfyldelse af betingelserne for et gyldigt ejendomsforbehold vil ejendomsforbeholdet ikke kunne gøres gældende af kreditor overfor køber eller tredjemænd (eksempelvis købers kreditorer, aftalepartere, successorer mv.). Sæler har med andre ord mistet mulighed for at tage det solgte tilbage.

Ejendomsforbehold i biler og andre motorkøretøjer skal tinglyses i bilbogen for at være beskyttet overfor tredjemand (Tinglysningslovens § 42d).

Kreditors fyldestgørelsesmuligheder ved misligholdelse

Misligholder køber sin pligt til at betale for det købte, skal sælger som udgangspunkt tilbagetage den med ejendomsforbehold solgte vare med fogedrettens hjælp.

Hovedreglen er, at kreditor altid kan tage det solgte tilbage ved en fogedforretning i tilfælde af misligholdelse (Kreditaftalelovens § 36, stk. 1).

  • Undtagelse 1: Dagligdags genstande, der er undtaget for udlæg efter Retsplejelovens § 509 (Kreditaftalelovens § 36, stk. 2). Eksempelvis et almindeligt TV eller vaskemaskine.
  • Undtagelse 2: Hjælpemidler, der er undtaget for udlæg efter Retsplejelovens § 515 (Kreditaftalelovens § 36, stk. 2). Eksempelvis en handicapcykel.
  • Undtagelse 3: Købers misligholdelse skyldes forbigående økonomiske vanskeligheder: Fogedretten kan udsætte tilbagetagelsen (Kreditaftalelovens § 46, stk. 1).
  • Undtagelse 4: Køber kan afværge tilbagetagelsen ved at betale det, der skyldes (Kreditaftalelovens § 37).

Fyldestgørelse ved forbrugerkøb med ejendomsforbehold

Hovedreglen er, at der kun kan ske fyldestgørelse for tilgodehavendet ved en tilbagetagelse af det solgte (Kreditaftalelovens § 35). Det vil sige at kreditor ikke i stedet kan vælge at “gå løs” på andre aktiver, penge og værdier. Kreditor må med andre ord nøjes med den vare, der er taget ejendomsforbehold i.

  • Undtagelse 1: Kreditor kan foretage udlæg i andre aktiver i stedet for tilbagetagelse af det solgte, hvis det solgte gået til grunde, forsvundet eller en tilbagetagelse afskåret efter Kreditaftalelovens § 36, stk. 2 (Kreditaftalelovens § 42).

Andre køb med ejendomsforbehold

Kreditor kan derimod i andre køb end forbrugerkøb (dvs. handelskøbet og civilkøbet) altid vælge imellem at tage det solgte tilbage eller foretage udlæg i købers øvrige aktiver (Kreditaftalelovens § 50, stk. 1).

Tilbagetagelse uden fogedrettens hjælp

Det er som hovedregel i orden at tilbagetage det solgte uden fogedrettens assistance. MEN det forudsætter at det sker frivilligt fra købers side.

Undtagelse 1: Selvtægt – fordi det er ikke er tale om frivillig tilbagegivelse.

Særlige retsvirkninger ved tilbagetagelse udenom fogedretten

  • Umiddelbar fogedforretning afskæres (Kreditaftalelovens § 48, stk. 1).
  • Er der tale om et forbrugerkøb kan kreditor som hovedregel ikke gøre yderligere krav gældende overfor køberen (Kreditaftalelovens § 48, stk. 2).

Opgørelse af mellemværende ved ejendomsforbeholdskøb

Opgørelse af kreditors tilgodehavende (Kreditaftalelovens § 38):

Forfaldne ydelser med tillæg af rente + uforfaldne ydelser uden rente og andre omkostninger + nødvendige omkostninger ved tilbagetagelsen, herunder inkassoomkostninger = kreditors tilgodehavende

Opgørelse af købers „tilgodehavende“ (Kreditaftalelovens § 39):

„Det solgtes værdi“ = det beløb, som sælgeren kan opnå ved at sælge tingen på en hensigtsmæssig måde, eventuelt efter istandsættelse. Værdien ansættes af fogedretten (Kreditaftalelovens § 47).

Endelig opgørelse af mellemværendet:

Kreditors tilgodehavende < „det solgtes værdi“ : Køberen har krav på differencen (Kreditaftalelovens § 40).

Kreditors tilgodehavende > „det solgtes værdi“ :

  • Forbrugerkøb: Kreditor må som hovedregel lade sig nøje med at få det solgte tilbage (Kreditaftalelovens § 41), det vil sige at retsfordringen overfor køberen ikke kan gøres gældende overfor køber.
  • Andre køb: Kreditor har krav på betaling af restfordringen (Kreditaftalelovens § 51, stk. 3).

Ejendomsforbehold i internationale køb

Handel mellem danske virksomheder: Spørgsmålet om der er et gyldigt ejendomsforbehold eller ej afgøres efter dansk ret.

International handel:

  • Retsforholdet inter partes (mellem køber og sælger): I mangel af anden aftale finder eksportlandets ret anvendelse (løsørekøblovvalgslovens § 4, stk. 1), det vil sige sælgers lands lov regulerer om ejendomsforbeholdet er gyldigt.
  • Retsforholdet til tredjemænd: lex situs finder anvendelse, det vil sige det lands lovgivning, hvor genstanden befinder, sig skal afgøre om ejendomsforbeholdet er gyldigt og i givet fald rækkevidden heraf.

Fyldestgørelse i forbrugerkøb uden ejendomsforbehold

Som hovedregel gælder der et forbud mod pant i det solgte ved forbrugerkøb (Kreditaftalelovens § 21, stk. 1). Det vil sig sikkerhed i det solgte kan kun etableres ved et ejendomsforbehold.

  • Undtagelse 1: Pant i øvrige genstande er tilladt
  • Undtagelse 2: Efterfølgende pant i det solgte er tilladt

Retsvirkninger af pant i strid med Kreditaftalelovens § 21 er at pantsætningsaftalen er ugyldig, og ikke skal respekteres af køber eller af tredjemænd (eksempelvis købers kreditor).

Fyldestgørelse ved tilbagetagelse i forbrugerkøb uden ejendomsforbehold

Fogedretten skal som udgangspunkt henvise kreditor til at søge sig fyldestgjort ved tilbagetagelse af det solgte under iagttagelse af de regler, der gælder ved ejendomsforbehold. Det vil sige „det solgtes værdi“ skal ansættes efter Kreditaftalelovens § 39, stk. 2.

Hvis brugsværdien er væsentlig større end omsætningsværdien; Tilbagetagelse af det solgte kan udelukkes (Kreditaftalelovens § 30).

Som hovedregel afskæres kreditor ikke fra at gøre sit retskrav gældende (Kreditaftalelovens § 30, stk. 1).

  • Undtagelse 1: Der er tale om et ugyldigt ejendomsforbehold (Kreditaftalelovens § 30, stk. 2) eller pant i strid med Kreditaftalelovens § 21, stk. 2 (Kreditaftalelovens § 30, stk. 2 analogt). I så fald vil kreditor kunne afskæres fra at gøre sit retskrav gældende.