Internationale køb

CISG – hvorfor nu det?

Godt spørgsmål…. men selvom du har valgt dansk ret i dine kontrakter eller almindelige vilkår, kan du godt risikere, at den internationale købelov (CISG) finder anvendelse istedet for den danske købelov. Dette skyldes, at CISG er dansk ret. Så har du en klausul i dine kontrakter eller almindelige vilkår som siger, at “dansk ret finder anvendelse” vil dette betyde, at CISG ved de fleste internationale handler skal anvendes, da CISG er en del af dansk ret.

Derfor er det vigtigt, at du enten gør dig bekendt med, hvor CISG afviger fra den danske købelov, eller at du udtrykkeligt skriver, at CISG ikke skal anvendes.

Dette kan eksempelvis ske med følgende formulering:

“Dansk ret finder anvendelse, dog skal CISG (Den Internationale Købelov) ikke anvendes.”

Den danske købelov finder altså ikke anvendelse ved køb, der er omfattet af den internationale købelov (Købelovens § 1a, stk. 4). For disse køb gælder CISG, dvs. United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods.

Forudsætninger for anvendelse af CISG (CISG art. 1)

For det første skal parterne skal have deres forretningssteder i forskellige stater, hvilket skal fremgå af aftalen. Derudover skal parternes forretningssteder ligge i stater, der har tiltrådt CISG eller lovvalg skal føre til anvendelse af regler i en stat, der har tiltrådt CISG.

Køb, der ikke omfattes af CISG (CISG art. 2):

  • Forbrugerkøb
  • Køb på auktion
  • Køb af værdipapirer eller penge
  • Køb af skibe og fly
  • Inter-nordiske køb

CISG er deklaratorisk, det vil sige at det kan aftales, at CISG skal finde anvendelse, selv om betingelserne for anvendelse ikke er opfyldte, ligesom det kan aftales, at CISG ikke skal finde anvendelse, selv om betingelserne for anvendelse er opfyldte.

Hvornår anvendes CISG’s køberetslige bestemmelser

Køb mellem danske virksomheder: Den danske købelov anvendes (intet grænseoverskridende element).

Salg fra Danmark til nordisk land: Den danske købelov anvendes (ifølge International  Købelov § 2 finder CISG ikke anvendelse på inter-nordiske køb, og der skal dansk ret anvendes i medfør af Løsørekøblovvalgslovens § 4).

Salg fra nordisk land til Danmark: Loven i den nordiske stat anvendes (ifølge Løsørekøblovvalgsloven § 4 skal loven i sælger stat anvendes. Da de nordiske stater har tilsvarende bestemmelse som i den Internationale Købelov § 2 anvendes CISG ikke).

Salg fra Danmark til stat, der har tiltrådt CISG (ikke nordisk stat): CISG anvendes (ifølge Løsørekøblovvalgsloven § 4 skal anvendes dansk ret. Ifølge International Købelov § 2 finder CISG anvendelse).

Salg fra Danmark til stat, der ikke har tiltrådt CISG: CISG anvendes (ifølge Løsørekøblovvalgslovens § 4 skal anvendes dansk ret. Ifølge International Købelov § 2 samt CISG art. 1, stk. 1 nr. b finder CISG anvendelse, da lovvalg peger på dansk ret og CISG efter International Købelov er gjort til en bestanddel af dansk ret).

Salg fra CISG-stat (ikke nordisk) til Danmark: CISG anvendes (ifølge Løsørekøblovvalgsloven § 4 skal anvendes udenlandsk ret. Ifølge CISG art. 1 finder CISG herefter anvendelse, da begge stater har tiltrådt CISG).

Salg fra ikke-CISG stat til Danmark: CISG anvendes ikke men derimod pågældende stats egen nationale købelov (ifølge Løsørekøblovvalgslovens § 4 skal anvendes udenlandsk ret. Ifølge CISG art. 1, stk. 1 nr. b finder CISG ikke anvendelse, da der er tale om en ikke-CISG stat).

Hvornår anvendes CISG’s aftaleretlige bestemmelser (kap. II)

Købsaftale mellem danske virksomheder: Den danske Aftalelov anvendes (intet grænseoverskridende element).

Salg fra Danmark til nordisk land: Den danske Aftalelov anvendes (ifølge International Køberlov § 2 finder CISG ikke anvendelse på inter-nordiske køb. Ifølge Kontraktlovvalgskonventionens art. 8 sammenholdt med Løsørekøblovvalgslovens § 4 skal anvendes dansk ret).

Salg fra nordisk land til Danmark: Aftaleloven i pågældende nordiske stat anvendes (ifølge International Købelov § 2 finder CISG ikke anvendelse i inter-nordiske køb. Ifølge Kontraktlovvalgskonventionens art. 8 sammenholdt med Løsørekøblovvalgsloven § 4 skal aftaleloven i sælgers stat anvendes).

Salg fra Danmark til stat, der har tiltrådt CISG: Den danske Aftalelov anvendes (ifølge Løsørekøblovvalgsloven § 4 sammenholdt med Kontraktlovvalgskonventionens art. 8 skal anvendes dansk ret. Ifølge Internationale Købelov § 1 finder CISG ikke anvendelse).

Salg fra Danmark til stat, der ikke har tiltrådt CISG: Den danske Aftalelov anvendes (ifølge Løsørekøblovvalgsloven § 4 sammenholdt med Kontraktlovvalgskonventionens art. 8 skal anvendes dansk ret. Ifølge Internationale Købelov § 1 finder CISG ikke anvendelse).

Salg fra CISG-stat (ikke nordisk) til Danmark: CISG anvendes (ifølge Løsørekøblovvalgsloven § 4 sammenholdt med Kontraktlovvalgskonventionens art. 8 skal udenlandsk ret anvendes. Ifølge CISG art. 1 finder CISG kap. II herefter anvendelse, da begge stater har tiltrådt CISG).

Salg fra ikke-CISG stat til Danmark: CISG anvendes ikke, men derimod pågældende stats egen nationale aftalelov (ifølge Løsørekøblovvalgsloven § 4 sammenholdt med Kontraklovvalgskonventionens Art. 8 skal udenlandsk ret anvendes. Ifølge CISG art. 1, stk. 1 nr. b finder CISG ikke anvendelse, da der er tale om en ikke-CISG stat).

Anvendelsen af CISG

Dansk udgave af CISG er ikke autentisk. Domstolene skal udelukkende anvende de autentiske versioner (arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk). Eventuel sprogklausul kan indsættes i købsaftalen.

Ved fortolkning skal tages hensyn til (i) CISG’s internationale karakter, (ii) behovet for at fremme en ensartet anvendelse og (iii) god forretningsskik i international handel (CISG art. 7).

CISG’s materielle indhold

Risikoens overgang

  • Forsendelseskøb: risikoen overgår ved overgivelse til første transportør (CISG art. 67).
  • Salg af svømmende ladning: risikoen overgår ved aftalens indgåelse (CISG art. 68).
  • Andre tilfælde: Risikoen overgår ved købers modtagelse af varen (CISG art. 69).

Konsekvenser af risikoens overgang: Svarer i det store hele til Købelovens (CISG art. 66). Det vil sige køber skal betale (hvis risikoen er gået over), og sælger skal levere (hvis risikoen ikke gået over), selvom salgsgenstanden er gået hændelig til grunde.

Sælgers forpligtelser

  • Levering og leveringssted: Sælgers hovedforpligtelse er at levere salgsgenstanden (CISG art. 30).
  • Hvis forsendelseskøb: Leveringsforpligtelsen opfyldes ved overgivelse til første fremmede fragtfører (CISG art. 31a).
  • Hvis afhentningskøb: Leveringsstedet er sælgers forretningssted (CISG art. 31c).

Mangler

  • Sælger er forpligtet til at levere en mangelsfri genstand. Definition af mangler i CISG art. 35 (samme principper som efter dansk ret).
  • Hovedreglen er, at manglen skal foreligge på tidspunktet for risikoens overgang (CISG art. 36).
  • Undtagelse: Manglen skyldes sælgers misligholdelse af en kontraktlig forpligtelse (CISG art. 36).
  • Køber har undersøgelsespligt (CISG art. 38) samt reklamationspligt (CISG art. 39).
  • Vanhjemmel: Salgsgenstanden skal være fri for hæftelser (CISG art. 41).

Købers forpligtelser

  • Betaling af købesummen: En købsaftale kan være gyldigt indgået uden aftale om pris og i så fald skal markedsprisen betales (CISG art. 55).
  • Køber skal betale på det aftalte tidspunkt (CISG art. 59).
  • Hvis ingen aftale om betalingstidspunkt: Betaling ved modtagelsen af varen (CISG art. 58).
  • Betaling skal ske på sælgers forretningssted (CISG art. 57).
  • Pligt til at modtage varen: I modsætning til Købeloven er køber forpligtet til at modtage varen (CISG art. 53). Manglende modtagelse udgør således misligholdelse.

Misligholdelsesbeføjelser

Ophævelse: Ved væsentlig misligholdelse kan købet ophæves (CISG art. 49, stk. 1 og art. 64, stk. 1). CISG art. 25 definerer, hvornår der foreligger en væsentlig misligholdelse (=særlig ulempe). Der skal altid gives meddelelse ved ophævelse (CISG art. 26).

Særlige afvigelser i forhold til den danske købelov

Ved mangler kan køber som hovedregel kræve, at sælger afhjælper manglen (CISG art. 46, stk. 3), medmindre afhjælpning er urimeligt. Efter dansk købelov har sælger ingen afhjælpningspligt.

Sælger er berettiget til at afhjælpe mangler; også efter leveringstidspunktet (CISG art. 48). Dette er anderledes efter Købelovens § 49, hvor sælger som udgangspunkt ingen afhjælpningsret har.

Hovedreglen efter CISG er, at enhver misligholdelse er erstatningspådragende (CISG art. 79 modsætningsvis). Det sondres altså ikke mellem genus- og specieskøb, som der gøres i den danske købelov.

Undtagelse: Der er ikke noget erstatningsansvar, hvis misligholdelse ligger uden for partens kontrol, og hindringen ikke kunne være taget i betragtning ved aftalens indgåelse. Ansvarsgrundlaget er med andre ord culpa, det vil sige uagtsomhed eller fortsæt. Efter dansk købelov er ansvarsgrundlaget ved salg af genusvarer noget der ligner et objektivt ansvar (Købelovens § 24).

Sælger erstatningsansvar omfatter efter CISG art. 74 også skade på købers ting. Efter dansk ret reguleres dette spørgsmål efter Produktansvarsloven. Det vil sige i tilfælde hvor CISG finder anvendelse kan såvel CISG art. 74 som Produktansvarsloven påberåbes.

Ophævelse efter overgivelse: I modsætning til Købelovens § 28, stk. 2 kan der ske ophævelse af købet, selv om salgsgenstanden er overgivet (CISG art. 4). Bestemmelsen vedrører dog imidlertid kun forholdet mellem parterne – ikke forholdet til tredjemænd, hvorfor der kan være anden lovgivning der begrænser muligheden for at tage det solgte tilbage efter en overgivelse.