Konkurrence

Formål med konkurrencelovgivningen er at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse ved at sikre at der er en virksom konkurrence.

Konkurrencelovens § 1: “Loven har til formål at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomheder og forbrugere.”

Konkurrenceloven administreres af Konkurrencerådet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (Konkurrencelovens §§ 14 og 15). Afgørelser truffet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indbringes for Konkurrenceankenævnet, og herefter for de almindelige domstole (Konkurrencelovens §§ 19 og 20).

Konkurrencebegrænsende aftaler

Konkurrencelovens § 6 er super vigtig. I denne bestemmelse er der nemlig et forbud mod at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål at begrænse konkurrencen. Dette forbud omfatter også ikke-juridisk bindende aftaler samt såkaldt samordnet praksis.

Aftaler, der begrænser konkurrencen og derved er i strid med Konkurrencelovens § 6 kan eksempelvis være følgende aftaler:

  • Aftaler, der fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser.
  • Aftaler, der begrænser eller kontrollerer produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer.
  • Aftaler, der opdeler markeder.
  • Aftaler, der anvender ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen.
  • Aftaler, der stiller som vilkår, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.
  • Aftaler, hvor to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelsen af et joint venture.
  • Aftaler der fastsætter bindende videresalgspriser eller på anden måde søge at få en eller flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser.

Hovedreglen er, at enhver konkurrencebegrænsning er omfattet af Konkurrencelovens § 6 og derved forbudt (ex. prisaftaler, eksklusivaftaler, karteller).

  • Undtagelse 1: Omfattet af bagatelgrænsen i Konkurrencelovens § 7, det vil sige tilfælde hvor virksomhedernes markedsandele er små.
  • Undtagelse 2: Omfattet af en såkaldt gruppefritagelse (Konkurrencelovens § 10)
  • Undtagelse 3: Individuel fritagelse (Konkurrencelovens §§ 8 og 9)

Misbrug af dominerende stilling

Misbrug af dominerende stilling (Konkurrencelovens § 11) er forbudt (eksempelvis urimelige priser eller leveringsnægtelser). Dominerende stilling foreligger, hvis virksomheden har en særlig stærk position på markedet.

Konkurrenceretten og almindelige vilkår

Det følger af Konkurrencelovens § 6, stk. 1, at det er forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. I Konkurrencelovens § 6, stk. 2 opregnes de vigtigste eksempler på forbudte konkurrencebegrænsende aftaler, idet opregningen dog ikke er udtømmende.

Begrebet ”aftaler mellem virksomheder” omfatter tillige almindelige vilkår, hvori der er indeholdt bestemmelser med konkurrencebegrænsende formål eller følge.

Af lovbemærkningerne til konkurrencelovens § 6 fremgår således, at det er uden betydning for anvendelse af bestemmelsen i Konkurrencelovens § 6, hvilken betegnelse aftalen har, og hvorledes den er udformet, således vil eksempelvis standardsalgsbetingelser, der indgår i de almindelige forretningsforhold mellem en leverandør og dennes kunder, efter omstændighederne være omfattet af § 6.

Retsfølgen af en overtrædelse af Konkurrencelovens § 6 er aftalens ugyldighed, jf. konkurrencelovens § 6, stk. 5 samt bødestraf i medfør af konkurrencelovens § 23.

Endvidere følger det af Konkurrencelovens § 11, stk. 1, at misbrug af dominerende stilling er forbudt. Misbrug efter stk. 1 kan blandt andet foreligge ved direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser, jf. § 11, stk. 2.

Konkurrencerådet kan efter Konkurrencelovens § 10 a påbyde en dominerende virksomhed at indsende sine generelle samhandelsbetingelser til Konkurrencestyrelsen, når 1) der foreligger en ikke ubegrundet klage fra en konkurrent, 2) der foreligger særlige markedsforhold og 3) der på grund af disse markedsforhold er et særligt behov for at styrelsen får en større indsigt i, hvorledes den dominerende virksomhed fastsætter sine priser, rabatter mv.

Det følger af Konkurrencelovens § 10 a, stk. 3, at der ved ”samhandelsbetingelser” forstås det til enhver tid gældende grundlag, hvorefter en virksomhed generelt fastsætter sine priser, rabatter, markedsføringstilskud og gratisydelser samt vilkårene for, at virksomheden vil kunne yde disse økonomiske fordele over for sine handelspartnere.

Samhandelsbetingelser i lovens forstand omfatter således utvivlsomt også virksomhedens almindelige vilkår. Pligten til at indsende samhandelsbetingelser omfatter derimod ikke virksomhedens konkrete samhandelsaftaler med sine handelspartnere. I bemærkningerne til Konkurrencelovens § 10 a anføres det, at såfremt den dominerende virksomhed ikke allerede har udarbejdet sådanne generelle samarbejdsbetingelser, vil virksomheden være nødsaget til at udarbejde disse for at kunne efterleve Konkurrencerådets påbud.

Såfremt samhandelsbetingelserne er i strid med § 11, stk. 1, eller administreres i strid med bestemmelsen, kan Konkurrencerådet udstede påbud om, at en eller flere af bestemmelserne i samhandelsbetingelserne skal ophæves eller ændres. Er samhandelsbetingelserne udformet på en sådan måde, at Konkurrencerådet ikke har et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at kunne vurdere, om samhandelsbetingelserne er i strid med § 11, stk. 1, kan Konkurrencerådet udstede påbud om, at en eller flere af bestemmelserne skal præciseres, jf. § 10 a, stk. 6.