I dette afsnit om fuldmagt og andre stedfortrædere kan du blandt andet læse om, hvad der skal til for at en fuldmægtig kan indgå en bindende aftale. Og om hvad der gælder, hvis en fuldmægtig overskrider sine beføjelser. Derudover kan du også finde en beskrivelse af andre former for stedfortrædere, eksempelvis prokuristen, agenten, mægleren mv.
Den vigtigste lov vedrørende fuldmagt er Aftaleloven.
Former for fuldmagt/tegning:
- Fuldmagt
- Tegning
- Andre mellemmænd (handelsagenter, forhandlere, kommissionæren og mæglere)
- Prokura
Fuldmagtsretten: I hvilket omfang og med hvilke retsvirkninger kan en person agere på vegne en anden person. De almindelige regler om fuldmagt er indeholdt i Aftaleloven.
Tegning: Hvorledes kan et selskabs bestyrelse og direktion tegne og forpligte selskabet. Reglerne om tegning er indeholdt i Selskabsloven.
Andre mellemmænd er reguleret i særlove (Handelsagentloven, kommissionsloven, lov om omsætning af fast ejendom), der udelukkende regulerer bestemte retsområder.
Prokura er reguleret i lov om Erhvervsvirksomhedsloven. Hensigt at skabe klarhed over, hvem der er berettiget til at tegne og forpligte forskellige former for selskaber – bortset fra A/S og ApS, hvor det er tegningsbestemmelsen i selskabets vedtægter og Selskabsloven, der gælder.
Fuldmagt
- Definition fuldmagt: Indgåelse af aftaler i fremmed navn og for fremmed regning.
- Generalfuldmagt: Varetagelse af samtlige økonomiske forhold.
- Special fuldmagt: Varetagelse af et enkeltstående forhold.
- „Eget/fremmed navn“: Spørgsmålet om, hvem der bliver forpligtet og erhverver rettigheder.
- „Egen/fremmed regning“: Spørgsmålet om, hvorvidt mellemleddet selv får andel i det overskud (eller tab), som transaktionen medfører.
Personkredsen
- Hovedmanden eller fuldmagtgiveren: Den i hvis navn og for hvis regning aftalen indgås.
- Fuldmægtigen eller mellemmanden: Den, der handler i hovedmandens navn.
- Tredjemand/aftalepart: Hovedmandens aftalepart.
Fuldmagt og bemyndigelse
Fuldmagt eller legitimation: Det, en tredjemand kan forvente er omfattet af en fuldmagt på baggrund af fuldmagtgiverens signal til omverdenen om, hvordan fuldmægtigen kan binde fuldmagtgiveren. Også kaldet fuldmagtens ydre rammer (eksempel; fuldmægtig er beføjet til at købe et hus til fuldmagtgiveren).
Bemyndigelsen: Hvor langt fuldmægtig er bemyndiget til at gå. Også kaldet fuldmagtens indre rammer (eksempel: købe huset til maksimalt kr. 5 mio.).
Fuldmagt og bemyndigelse kan være ens, men bemyndigelsen er ofte snævrere end fuldmagten. Fuldmagten kan aldrig være snævrere end bemyndigelse.
Former for fuldmagt
Fuldmagt med og uden særlig tilværelse: Sondring mellem „fuldmagt med særlig tilværelse“ og „fuldmagt uden særlig tilværelse“. VIGTIGT – bør altid tages stilling til, om det er en fuldmagt med eller uden særlig tilværelse, da typisk forskellige retsvirkninger.
Fuldmagt med særlig tilværelse
- Erklæringsfuldmagten: En fuldmagt, der af hovedmanden er erklæret til tredjemand – enten direkte eller gennem fuldmægtigen (Aftalelovens §§ 13, 14, 16). Kan være mundtlig eller skriftlig. Eksempel: annoncering, cirkulæreskrivelse, brev, hovedmandens mundtlige meddelelse til tredjemanden.
- Stillingsfuldmagt: Defineres i Aftalelovens § 10, stk. 2. Man skal indtage en „stilling” Lov/sædvane giver beføjelse fuldmægtigen til at handle på hovedmandens vegne. Tredjemand behøver ikke at kende nærmere til stillingsindhold mv. Kun handler indenfor stillingsindholdet binder hovedmanden. Eksempel; en ekspedient i en tøjforretning har en stillingsfuldmagt, som omfatter salg af tøj og også at give rabatter, når man sælger tøjet. Men stillingsfuldmagten omfatter ikke salg af butikkens inventar, ansættelse af medarbejder osv.
- Adfærdsfuldmagt: Der foreligger ingen fuldmagt, men hovedmanden har ved sin adfærd givet grund til at tro, at „fuldmægtigen“ var bemyndiget til at disponere på hovedmandens vegne. Eksempel; Ægtefælles dispositioner.
Fuldmagt uden særlig tilværelse (§ 18-fuldmagt)
Hvor tredjemand ikke har modtaget anden erklæring end fuldmægtigens egne ord for, at han er fuldmægtig for hovedmanden (Aftalelovens § 18). Tredjemand nyder mindre beskyttelse end ved fuldmagt med særlig tilværelse.
Stiftelse af fuldmagt
- Aftale mellem fuldmægtig og hovedmanden. Aftale om fuldmagt behøver ikke at være udtrykkelig – kan også ske stiltiende eller underforstået.
- Intet krav om skriftlighed.
- Stillingsfuldmagt stiftes ved tildeling af stilling til fuldmægtigen.
Ophør af fuldmagt
- Tilbagekaldelse – skal som udgangspunkt ske på samme måde som ved stiftelse. Fuldmægtig behøver ikke at være indforstået med tilbagekaldelse.
- Stillingsfuldmagt ophører ved, at fuldmægtigen fjernes fra stillingen.
- § 18-fuldmagt tilbagekaldes ved erklæring til fuldmægtigen om at fuldmagt ikke længere skal være gældende.
- Ophører ved fuldmægtigens død. Derimod ikke automatisk ophør ved hovedmandens død.
Ugyldighed
To problemstillinger:
- Selve aftalen om fuldmagt er ugyldig (fuldmagtsgivelsen).
- Gyldig fuldmagtsaftale, men svag eller stærk ugyldighedsgrund for så vidt angår den aftale, som fuldmægtigen indgår.
Selve aftalen om fuldmagt er ugyldig
Svage ugyldighedsgrunde (eksempelvis svig):
- Fuldmægtig i god tro og tredjemand i god tro: Aftalen kan ikke erklæres ugyldig, dvs. hovedmanden forpligtes af aftale indgået af fuldmægtigen.
- Fuldmægtig i ond tro, tredjemand i ond tro: Hovedmand forpligtes ikke af aftalen, da tredjemand ikke har behov for beskyttelse.
- Fuldmægtigen i god tro, tredjemand i ond tro: Hovedmand forpligtes ikke af aftalen, da tredjemand ikke har behov for beskyttelse.
- Fuldmægtig i ond tro, tredjemand i god tro: Hovedmand forpligtes, hvis fuldmagt med „særlig tilværelse“. Tredjemand nyder beskyttelse, da fuldmægtig er udstyret med særlig legitimation.
- Fuldmægtig i ond tro, tredjemand i god tro: Hovedmanden forpligtes ikke hvis “uden særlig tilværelse“.
Stærke ugyldighedsgrunde (eksempelvis vold):
- Hovedmanden ikke bundet overfor tredjemand, hvad enten tredjemand er i god eller ond tro.
Ugyldighedsgrunde for så vidt angår selve aftalen
Almindelige ugyldighedsprincipper finder anvendelse, dog med modifikation, at der tages hensyn til fuldmægtiges gode, onde tro mv. istedet for hovedmandens gode eller onde tro.
Forholdet mellem hovedmanden og tredjemand
Problemstilling: Hvornår bliver hovedmanden forpligtet af en aftale, fuldmægtigen indgår med tredjemand?
Fuldmagt uden særlig tilværelse:
- Fuldmægtig holder sig indenfor sin fuldmagt og indenfor sin bemyndigelse: Hovedmanden er bundet.
- Fuldmægtig holder sig indenfor sin fuldmagt med går udover sin bemyndigelse: Hovedmanden er ikke bundet (Aftalelovens § 11, stk. 2), da tredjemand ikke har fået nogen forventninger om videre beføjelser hos fuldmægtigen. Tredjemand ikke beskyttelsesværdig.
- Fuldmægtigen går udover sin fuldmagt: Hovedmanden ikke bundet.
Fuldmagt med særlig tilværelse:
- Fuldmægtig holder sig indenfor sin fuldmagt og indenfor sin bemyndigelse: Hovedmanden er bundet.
- Fuldmægtig holder sig indenfor sin fuldmagt men går udover sin bemyndigelse: Hovedmanden er bundet, med mindre ond tro hos tredjemand (Aftalelovens § 11, stk. 1).
- Fuldmægtigen holder går udover sin fuldmagt/legitimation: Hovedmanden ikke bundet.
Forholdet mellem fuldmægtigen og tredjemand
- Tredjemand erhverver som udgangspunkt ikke krav mod fuldmægtigen, da denne aldrig er selvstændig aftalepart med tredjemand. Det vil sige at hovedmandens misligholdelse af aftale medfører ikke erstatningskrav overfor fuldmægtigen.
- Fuldmægtig handler uden for sin fuldmagt: Erstatningskrav overfor fuldmægtigen, hvis tredjemand i god tro om manglende fuldmagt (Aftalelovens § 25). Ej erstatningskrav hvis god tro hos fuldmægtigen og tredjemand ikke kunne påregne at fuldmægtigen vidste besked om at der var en manglende fuldmagt.
Prokura
Erhvervsvirksomhedslovens § 7, stk. 1: “Prokura kan kun meddeles af den eller de fuldt ansvarlige deltagere eller af det ledelsesorgan, der efter virksomhedens vedtægter er beføjet hertil. Prokuristen er bemyndiget til at handle for virksomheden i alle forhold, der hører til driften, og til at forpligte virksomheden. Prokuristen må dog ikke uden udtrykkelig bemyndigelse afhænde eller pantsætte virksomhedens faste ejendomme.”
- Prokura meddeles af ansvarlige deltagere eller beføjet ledelsesorgan.
- Prokura giver bemyndigelse til at handle for virksomheden i alle forhold, der vedrører driften. Bemyndigelsen kan begrænses internt men ikke eksternt (Erhvervsvirksomhedslovens § 7, stk. 2).
- Prokura giver ikke bemyndigelse til afhænde eller pantsætte fast ejendom (Erhvervsvirksomhedslovens § 7, stk. 1. 3. pkt.).
Virksomheden bliver forpligtet, også selv om prokurist har overskredet intern begrænsning, forudsat at tredjemand er i god tro. Prokurist kan give underfuldmagt, men kan ikke overføre prokura til anden person.
Tegning
En juridisk person kan ikke selv handle. Tegningsregler er derfor nødvendige.
- Reguleres i Selskabsloven
- Tegningsberettiget kan være: 1) den samlede bestyrelse, 2) medlem af bestyrelsen 3) direktionen eller kombinationer heraf. I selskaber uden bestyrelse vil det være direktionen, der er tegningsberettiget.
- Tegningsberettigelsen kan personmæssigt begrænses i vedtægterne, dog ikke den samlede bestyrelses tegningsret.
- Tegningsretten kan ikke begrænses til at vedgå bestemte aftaler eller bestemte beløb.
Hovedreglen er, at selskabet bliver forpligtet af dispositioner, der foretages af selskabets tegningsberettigede personer.
- Undtagelse: De tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i Selskabsloven.
- Undtagelse: Retshandelen falder uden for selskabets formål og selskabet godtgør, at tredjemand vidste eller burde vide det.
Selskabet forpligtes ikke,
- Hvis dispositionen efter Selskabsloven skal foretages af generalforsamlingen (eksempelvis likvidation).
- Hvis dispositionen efter selskabsloven ikke må foretages (eksempelvis aktionærlån).
- Hvis dispositionen ligger udenfor selskabets formål. Tredjemand skal være i ond tro.
- Selv om dispositionen ligger indenfor selskabets formål, men tredjemand er i ond tro om tegningsberettigedes interne bemyndigelse til at foretage dispositionen (eksempelvis salg af varer til favørpris mod penge under bordet).
Kommission
Definition kommission: Indgåelse af handler for andens (kommittent) regning men i eget navn (kommissionæren) – Kommissionslovens § 4. Begrænset anvendelse i praksis, men ses eksempelvis ved en privats salg af brugt bil gennem en bilforhandler. Deruodver anvende kommission ofte også ved salg på auktioner, gallerier.
Eget navn: Kommissionæren bliver selv aftalepart, også selv om køberen ved, at der er en anden sælger end kommissionæren inde i billedet.
Typiske forløb: Kommissionæren modtager varer fra kommittenten, som han sælger til tredjemand i eget navn med for kommissionærernes regning (salgskommission). Kommissionæren køber varer af tredjemand til kommittenten (indkøbskommission).
Kommissionærens rettigheder og forpligtelser: Kommissionæren er forpligtet til at udføre jobbet i overensstemmelse med aftalen. kommissionæren har krav på vederlag herfor – typisk provision (Kommissionslovens § 27). Kommissionæren har sikkerhed i varerne for sit vederlagskrav (Komiissionslovens §§ 31 og 36).
Ejendomsretten: Varerne tilhører kommittenten, og kommittenten bærer risikoen for, at kommissionæren disponerer uretmæssigt herover.
Handelsagenter
Detaljeret reguleret i Handelsagentloven, der baserer sig på et EU-direktiv, dvs. tilsvarende lovgivning i øvrige EU-stater.
Definition af „Handelsagent“ i Handelsagentlovens § 2.
Handelsagten arbejder for salg af agenturgivernes produkter i et bestemt geografisk område eller bestemt kundekreds. Ofte handel over landegrænserne. En handelsagten er selvstændig erhvervsdrivende. Hvis tjenesteforhold: Handelsrejsende.
Handelsagenten skal varetage agenturgiverens interesser. Det fremgår af Handelsagentlovens § 4.
Handelsagten har ret til provision af aftaler, som er kommet i stand ved agentens medvirken, Handelsagentlovens § 8.
Hvis Handelsagenten har fået et bestemt område eller kundekreds: Krav på provision selv om aftale ikke kommet i stand med handelsagtens deltagelse.
Handelsagten har krav på godtgørelse ved opsigelse af agentaftalen, såfremt handelsagtensen har skaffet nye kunder eller udvidelse af handlen med gamle kunder (Handelsagentlovens § 25).
Handelsagten skal have bemyndigelse til at indgå aftaler, der binder agenturgiveren (Handelsagentlovens § 16, stk. 1). Hvis ingen bemyndigelse er handelsagenten udelukkende berettiget til at indhente tilbud til agenturgiveren.
Aftale trods ingen bemyndigelse: Agenturgivren skal sige fra overfor tredjemand ellers bindende aftale (Handelsagentlovens § 16, stk. 2 og § 20, stk. 2).
Agenturgiveren bestemmer selv om, han vil acceptere indhentede tilbud (Handelsagentlovens § 17).
Mæglere
Virker som upartisk mellemmand ved indgåelse af retshandler (eks. skibsmæglere – fragtaftaler, varemæglere – købsaftaler, forsikringsmæglere, bankmæglere, ejendomsmæglere). Forholdet mellem mæglerne og sælger/køber bør aftalereguleres.
Person eller selskab aftalepart?
Problemstilling: Omdannelse af personlig drevet virksomhed til A/S eller ApS. Har direktør/hovedanpartshaver handlet på egne vegne eller på selskabets vegne? Selskabet går konkurs. Afvejning beror på konkrete forhold.