Leasing

Begreb

Ved leasing overlader ejeren af en genstand (leasinggiver) brugsretten til genstanden til en anden (leasingtager). Der findes ingen lovmæssig definition af leasing, men i modsætning til traditionel leje adskiller leasing sig særligt ved, at brugsretten vedrører en fast og uopsigelig periode, og at leasingydelsen oftest er sammensat således, at den svarer til genstandens købesum og finansieringsomkostninger.

Leasing anvendes især ved anskaffelsen af større og kostbare løsøregenstande, der har en vis levetid. I forbrugerforhold har især leasing af køretøjer fået en vis udbredelse, mens der i erhvervsforhold foretages leasing af en bred vifte af aktiver.

Finansiel og operationel leasing

Afhængig af formålet med leasingaftalen sondres mellem finansiel og operationel leasing.

Finansiel leasing er karakteriseret ved, at brugeren indgår leasingaftalen med det primære formål at finansiere anskaffelsen af genstanden. Leasingtager har brug for en maskine og i stedet for at låne til anskaffelsen, leases maskinen.

Operationel leasing er karakteriseret ved, at leasingtager indgår leasingaftalen med det primære formål at opfylde nogle driftsmæssige behov. Det finansieringsmæssige behov er således sekundært. Det kan eksempelvis være en virksomhed, der leaser bilparken og i denne forbindelse overlader det til leverandøren/leasinggiver at stå for al vedligeholdelse, service, syn mv. af bilparken, således at leasingtager ikke skal bruge ressourcer herpå.

Direkte og indirekte leasing

Især ved finansiel leasing vil det endvidere være relevant at sondre mellem, om der er tale om direkte eller indirekte leasing. Ved direkte leasing køber leasinggiver aktivet af en leverandør på leasingtagers anvisning for herefter at lease aktivet til leasingtager. Ved indirekte leasing indgås leasingaftalen mellem leasingtageren og leverandøren, idet leverandøren staks efter leasingaftales indgåelse sælger aktivet og videreoverdrager rettighederne under leasingaftalen til et leasingselskab, som herefter viderefører leasingaftalen med leasingtageren.

Sales and lease back

Sales and lease back omfatter den situation, at aktivet sælges til leasinggiver, der herefter leaser det ud til den samme person, som solgte aktivet. Transaktionen tjener primært finansierings- og skattemæssige formål. I forhold til en traditionel finansiel leasing har leasingtager ved sales and lease back dog et indgående kendskab til det aktiv, der sælges og efterfølgende leases, hvilket bør afspejles i aftalerne, således at leasingtager bl.a. i salgsaftalen indestår for, at det solgte ikke er behæftet med mangler mv.

Lovgivning og aftalestandarder

Leasing er ikke reguleret i nogen lov. Medmindre der er tale om leasing af fast ejendom, finder lejeloven og erhvervslejeloven ikke anvendelse. For så vidt angår erhvervsleasing findes der ingen modelkontrakter indenfor leasing, men særligt ved finansiel leasing har der dog udviklet sig en vis ensartethed ved leasingaftalens koncipering. For så vidt angår leasing af biler til private har FDM’s i samarbejde med interesseorganisationen Finans og Leasing udarbejdet et sæt standardvilkår; . Endvidere har Finans og Leasing udarbejdet en standardkontrakt for finansiel leasing til erhvervsdrivende; den såkaldte ABL 95.

Ejendomsret hos leasinggiver – brugsret hos leasingtager

Ejendomsretten til det leasede ligger hos leasinggiver, og leasinggiver er således sikret ved leasingtagers konkurs mv. Tilsvarende er leasinggiver sikret mod leasingtagers uretsmæssige salg eller anden overdragelse til tredjemand. Så længe leasingtager opfylder leasingaftalen har denne den fulde brugsret til det leasede.

Identifikation af det leasede

Med henblik på at sikre leasinggivers mulighed for at tilbagetage det leasede ved misligholdelse eller ved aftalens udløb, er det vigtigt så præcist som muligt at specificere de leasede produkter, eksempelvis gennem serienr. eller lign. Ellers risikerer leasinggiver ikke at kunne gennemføre sit tilbagetagelseskrav.

Tilbagetagelse af det leasede

Ved konkurs vil leasinggiver iht. konkurslovens § 82 være berettiget til at kræve det leasede udleveret til leasinggiver, medmindre konkursboet et indtrådt i leasingaftalen (konkurslovens kapitel 7). I øvrigt vil leasinggiver kun med leasingtagers accept kunne tilbagetage det leasede. Foreligger der ingen accept, skal det leasede tilbagetages med fogedrettens assistance, idet der ellers vil foreligge ulovlig selvtægt.

Kreditsalg maskeret som leasingaftale

Normalt indeholder leasingaftalen ikke en ret for leasingtager til at blive ejer af det leasede efter leasingperiodes udløb. Det ses dog, at leasingtager ved leasingperiodens udløb skal kunne overtage det leasede. I så fald skal koncipisten af leasingaftalen udvise særdeles stor forsigtighed.

En aftale, der betegnes som leasingaftale, skal i juridisk henseende behandles som et kreditsalg, hvis det hele tiden har været hensigten, at leasingtager skulle blive ejer af det leasede (KAL § 4, stk. 1, nr. 16). Har leasingtager således ret til at købe det leasede for eksempelvis 1 kr. efter leasingperiodens udløb eller til den nedskrevne værdi, selvom den reelle værdi er større, vil leasingaftalen herefter have status som en kreditsalgsaftale.

Dette har den afgørende betydning, at ejendomsretten til det leasede er gået over til leasingtager. Går leasingtager eksempelvis konkurs, vil det leasede således indgå i konkursboet (jf. UfR 2002.182V).

En klausul i leasingaftalen, hvor det anføres, at leasingtager efter leasingperiodens udløb kan købe det leasede til en pris, som beviseligt kan opnås ved salg af til tredjemand, vil derimod ikke kunne medføre tilsidesættelse efter KAL § 4, stk. 1, nr. 16.

Vedligeholdelse

Ved finansiel leasing vil vedligeholdelsespligten stort set altid påhvile leasingtager. Ved operationel leasing er det derimod ikke unormalt, at leasinggiver påtager sig vedligeholdelsespligten, idet et at formålene med operationel leasing netop er at outsource vedligeholdelsen.

Leasingaftalen skal specificere, hvem der har vedligeholdelsespligten, omfanget af vedligeholdelsespligten samt konsekvenserne ved manglende vedligeholdelse.

Forsikring og undergang

Typisk bestemmer leasingaftalen, at leasingtager holder det leasede forsikret. Herved sikres leasingtageres ejendomsret bedst muligt, da leasingtager i så fald alene har kontrol over forsikringen.

Sker der skader på det leasede, eller går dette til grunde, er det juridiske udgangspunkt formentligt, at leasinggiver bærer risikoen herfor. Aftalepraksis er dog anderledes, idet de fleste leasingaftaler bestemmer, at leasingtager bærer risikoen for skader og undergang.

Ophør og option på forlængelse

Leasingaftalen indgås for en fast grundperiode, hvor ingen af parterne har mulighed for at opsige kontrakten. I konkurstilfælde vil et konkursbo dog kunne konkursregulere en langvarig uopsigelighedsperiode (konkurslovens § 61). Efter grundperiodens udløb vil det leasede skulle tilbageleveres til leasinggiver, medmindre leasingtager har en option på forlængelse.

For så vidt angår leasing til forbrugere skal koncipisten være opmærksom på Forbrugeraftalelovens § 28, stk. 4. Efter denne bestemmelse kan en forbrugeraftale vedrørende leasing af mere værdifulde genstande (typisk biler) maksimalt gøres uopsigelig i 12 måneder. Længere uopsigelig vil være i strid med bestemmelsen og derved ugyldig.

Misligholdelse – opgørelse af krav

Leasingaftalen bør specificere hvilke forhold, der udløser misligholdelsesbeføjelser. Hvis leasingforholdet ophæves på grund af leasingtagers misligholdelse, kan opgørelsen af leasinggivers erstatningskrav være yderst kompliceret. Der aftales ofte en tilbagediskontering til nutidsværdi, således at leasingtager skal erstatte allerede forfaldne ydelser samt fremtidige leasingydelser tilbagediskonteret til nutidsværdien. Der er tale om et ganske kompliceret regnestykke.

Mangler og forsinkelser – transport i krav overfor leverandøren

Ved finansiel leasing er leasinggiver en finansiel virksomhed, der ikke har sagkundskab i relation til det aktiv, der leases. Det bestemmes derfor oftest i den finansielle leasingaftale, at leasingtager alene bærer risikoen for leverandørens misligholdelse (forsinkelse og for mangler). Leasingtager vil i så fald skulle betale leasingydelsen, selvom det leasede er mere eller mindre ubrugeligt.

For at muliggøre at leasingtager direkte overfor leverandøren kan rejse krav i anledning af mangler eller forsinkelse, transporterer leasinggiver til leasingtager rettighederne (bortset fra ejendomsretten) i henhold til købsaftalen.