Entreprise

Hoved-, under- og totalentreprise

Entrepriseaftaler indgås i forbindelse med bygge- anlægsarbejder, eksempelvis fast ejendom, vejanlæg, broer mv. Entrepriseaftalen indgås mellem entreprenøren, der udfører arbejdet, og bygherren, for hvis regning arbejdet udføres. I større entrepriser vil derudover blive indgået separate rådgivningsaftaler med eksempelvis ingeniør eller arkitekt.

Entreprisen overdrages ofte til en hovedentreprenør, der anvender en eller flere underentreprenører til udførelse af enkelte, specifikke dele af entreprisen.

Totalentreprisen omfatter den situation, hvor entreprenøren ikke kun påtager sig selve udførelsen af byggeriet, men derudover også er ansvarlig for byggeriets projektering, eksempelvis indhentelse af byggetilladelse.

Lovgivning

Entreprise er ikke reguleret i nogen lov. Dog vil Købeloven finde anvendelse på de elementer af entreprisen, hvor der sker salg og levering af materialer. Efter KBL § 54 gælder der en reklamationsfrist på 5 år for byggematerialer.

Er bygherren en offentlig myndighed, vil denne efter udbudslovgivningen i vidt omfang være forpligtet til at give entreprisen i offentligt udbud.

AB18

Grundet den manglende lovgivning på området har byggeriets parter udarbejdet et sæt almindelig betingelser, de såkaldte AB18, der har afløst AB92. Hovedparten af alle entrepriser indgås under henvisning til AB18, men det er vigtigt at pointere, at der ikke er tale om lovgivning, og at AB18 derfor kun finder anvendelse, såfremt disse er aftalt. Noget andet er, at AB18 på visse området udgør kodificering af gældende ret, og at der ikke skal meget til, for at AB18 kan anses for stiltiende accepteret.

ABT93 og ABR89

For så vidt angår totalentrepriser har organisationerne endvidere uarbejdet Almindelige Betingelser for Totalentreprise, i daglig tale ABT93.

Derudover er i forholdet mellem bygherren og dennes rådgivere udarbejdet Almindelige Betingelser for teknisk Rådgivning og bistand, i daglig tale ABR 89.

Også ABT93 og ABR89 skal være en del af aftalegrundlaget, for at disse finder anvendelse.

Forbehold til AB18

Forskellige interesseorganisationer indenfor byggeriet har udarbejdet en række standardforhold til AB18. Disse standardforbehold tilgodeser de respektive organisationers medlemmer. Koncipisten bør derfor ved udfærdigelsen af entrepriseaftalen undersøge, om der foreligger standardforhold, der med fordel kan inkorporeres i aftalen.

Der kan nævnes følgende standardforbehold:

Dansk Byggeris standardforbehold for bygge- og anlægsarbejder

Dansk Byggeris standardforbehold for totalentreprise (ABT93)

Håndværksrådets standardforbehold

Danske Arkitekter og Foreningen af Rådgivende Ingeniørers standardforbehold (ABR89)

Arbejdsresultat – risiko for hændelig undergang og forsikring (AB18)

Entreprenøren skal præstere et arbejdsresultat i form af et byggeri eller anlægsarbejde. Entreprenøren bærer risikoen for arbejdets hændelige undergang eller forringelse, indtil arbejdet er færdiggjort og afleveret .

Bygherren skal tegne og betale sædvanlig forsikring fra arbejdets begyndelse. Entreprenøren skal have sædvanlig ansvarsforsikring.

Forsinkelse (AB18)

Entreprenøren skal afleverer arbejdet til aftalt tid, ellers foreligger der forsinkelse. Skyldes forsinkelsen bygherrens forhold eller force majeure, forlænges fristen for aflevering. Forsinkelse, der skyldes entreprenørens forhold, berettiger ikke til fristforlængelse. Derudover skal entreprenøren betale erstatning, ligesom bygherren kan ophæve entrepriseaftalen som misligholdt.

Typisk aftales, at forsinkelse sanktioneres med betaling af dagbod. En dagbod, der er uforholdsmæssig i forhold til forsinkelsens betydning for bygherren, vil kunne tilsidesættes efter AFTL § 36.

Afleveringsforretning (AB18)

I forbindelse med arbejdets færdiggørelse afholdes en afleveringsforretning, som entreprenøren indkalder til. På afleveringsforretningen gennemgås arbejdet, og evt. mangler mv. noteres i en afleveringsprotokol.

Arbejdet er afleveret til bygherren, når afleveringsforretningen har fundet sted, medmindre der er påvist væsentlige mangler.

1– og 5-års gennemsyn (AB18)

Bygherren indkalder entreprenøren til gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år efter aflevering . Endvidere indkalder bygherren til 5 års gennemsyn, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en periode på 5 år efter afleveringen. Gennemsynene afholdes for at konstatere, om der er mangler ved arbejdet, som entreprenøren skal afhjælpe.

Mangler ved arbejdet (AB18)

Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med aftalen eller fagmæssigt korrekt, foreligger der en mangel . Manglen skal foreligger på afleveringstidspunktet, enten aktuelt eller latent. Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen pligt og ret til at hjælpe mangler, der påvises efter aflevering. Sker der ikke afhjælpning kan bygherren lade manglen udbedre for entreprenørens regning eller alternativt kræve et forholdsmæssigt afslag. Entreprenøren er erstatningsansvarlig, såfremt manglen skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side.

Underentreprenører (AB18)

Entreprenøren er berettiget til at bruge underentreprenører, såfremt det er sædvanligt eller naturligt. Hovedentreprenøren er fortsat ansvarlig overfor bygherren for forsinkelse og mangler ved hele entreprisen. Bygherren vil dog kunne rejse krav direkte mod underentreprenøren, såfremt kravet ikke kan gennemføres overfor hovedentreprenøren, eksempelvis pga. dennes konkurs. Til sikkerhed for underentreprenørens krav overfor hovedentreprenøren gives ofte transport i entreprisesummen.

Garanti (AB18)

Entreprenøren skal stille bankgaranti for opfyldelsen af sine forpligtelser overfor bygherren. Garantien skal udgøre 15 % af entreprisesummen, og nedskrives ved aflevering og herefter igen et år efter aflevering. Efter 5 år bortfalder garantien.

Entreprisesummen (AB18)

Har parterne ikke aftalt en betalingsplan, kan entreprenøren en gang månedligt kræve betaling for udført arbejde. Tilsvarende kan kræves betaling for materialer mv., som er anskaffet af entreprenøren. Betales ikke, kan entreprenøren standse arbejdet.

Partnering

Større entrepriseprojekter gennemføres ofte ved en såkaldt partneringmodel. Herved forstås en aftaleform, hvor de involverede parter motiveres til at arbejde sammen i stedet for mod hinanden. Partneringaftalen er – i traditionel juridisk forstand – karakteriseret ved løse bestemmelser om parternes rettigheder og forpligtelser. I stedet regulerer partneringaftalen forhold som fælles mål, samarbejdsorganisation, ændringsstyring, incitamentsmodeller, alternativ konfliktløsning mv.

Fordelen ved partnering er, at parterne på grund af den bevidst løse regulering ”tvinges” til at løse tvister udenom domstolene. Ulempen er, at parternes rettigheder og forpligtelser er summarisk beskrevet, hvorfor en parts retsstilling kan være svær at udlede af aftalen.