Sælgers misligholdelse

Sælger misligholder i følgende tilfælde:

  • For sen levering
  • Ingen levering
  • Kvalitativ eller kvantitativ mangelfuld vare
  • Vanhjemmel
  • Manglende opfyldelse af biforpligtelser
  • Forsinkelse

Forsinkelse

Købeloven §§ 21-27 (alle køb).

Købeloven §§ 74 og 75 (kun forbrugerkøb).

Hovedregel: Afgørende er alene, om salgsgenstanden leveres i rette tid. Årsag hertil er uden betydning for, om der er forsinkelse.

Undtagelse 1: Hvis forsinkelse skyldes køber (i så fald foreligger der ikke forsinkelse).

Undtagelse 2: Hvis forsinkelse skyldes en hændelig begivenhed, som køber bærer risikoen for (der er i så fald ikke forsinkelse).

Forsinkelse foreligger også, hvis der slet ikke er sket levering.

Analog anvendelse, hvis sælger efter afsendelse/levering (Købeloven § 10) uberettiget hindrer salgsgenstandens overgivelse (Købeloven § 15 modsætningsvis) eller hvis sælger sinker transporten efter afsendelse/levering. I så fald vil der også være forsinkelse, selvom levering rent faktisk er sket.

Retsvirkninger af forsinkelse er, at der i de fleste tilfælde kan udøves en eller flere misligholdelsesbeføjelser:

  • Fastholdelse
  • Ophævelse
  • Erstatning

Fastholdelse af købet ved forsinkelse

Køber har ved forsinkelse ret til at fastholde købet. Gælder både handels- og forbrugerkøb, samt genus og species.

Definition fastholdelse: Hvis varen er leveret (for sent) beholder køber varen. Hvis varen endnu ikke er leveret, kræver køber levering.

Levering ikke foretaget: Køber er forpligtet til at meddele inden rimelig tid, at han fastholder købet, ellers mister køber adgang til at fastholde købet (Købeloven § 26). Tilsvarende hvis sælger spørger, om levering fortsat ønskes.

Levering er foretaget: Hvis køber ønsker at beholde varen, er han ikke forpligtet til at meddele dette til sælger.

Levering er umulig (species hvis solgte genstand ikke længere eksisterer / genus hvis artsumulighed): Køber kan ikke forlange fastholdelse. Køber kan udelukkende rejse erstatningskrav overfor sælger.

Opfyldelse bliver mere byrdefuld/besværlig:

Hovedreglen er at Sælger fortsat er forpligtet til at levere, dvs. køber kan fastholde.

Undtagelse 1: Hvis ekstraordinære uforudsete hindringer (sml. Købeloven § 24).

Ophævelse af købet ved forsinkelse

Retsvirkninger af ophævelse: Begge parter fritages for deres præstationspligter. Har køber betalt købesummen, skal den tilbagebetales. Har sælger leveret varen, skal den leveres tilbage mod sælgers samtidige tilbagebetaling af købesummen (Købeloven § 57).

Køber har ret til at ophæve købet ved væsentlig forsinkelse fra sælgers side (Købeloven § 21, stk. 2, og § 74, stk.2, 1. pkt.). Om sælger er skyld i forsinkelse eller ej er uden betydning.

Hovedregel ved handelskøb: Enhver forsinkelse er væsentlig (Købeloven 21, stk. 3).

Undtagelse 1: Hvis andet fremgår af omstændighederne.

Undtagelse 2: Hvis andet aftalt (typisk bestillingskøb).

Fixkøb: Enhver forsinkelse er væsentlig og begrunder derfor adgang til ophævelse.

Forbrugerkøb: Køber kan fastsætte en rimelig frist for levering, og har adgang til at hæve købet, hvis der ikke er sket levering inden for denne frist – der foreligger da væsentlig forsinkelse (Købeloven § 74, stk. 2., 2. pkt.), som gør at køber kan ophæve.

Reklamation: varen er leveret men for sent: Køber skal reklamere straks i handelskøb og i andre køb uden ugrundet ophold, ellers mistes adgangen til at påberåbe sig forsinkelsen (Købeloven § 27).

Reklamation kan ske neutralt, dvs. uden angivelse af, hvilke beføjelse køber vil gøre gældende (Købeloven § 27). Vil køber hæve købet skal han dog udtrykkeligt anføre dette (Købeloven § 26), da ændring af status quo.

Successiv levering (Købeloven § 22):

Hovedregel: Kun adgang til at hæve den levering som er forsinket.

Undtagelse 1: Senere leveringer kan ophæves hvis grund til at tro at disse også vil blive forsinket.

Undtagelse 2: Hvis indbyrdes sammenhæng mellem de enkelte leveringer (eksempelvis dele til en maskine).

Overvejelser ved valg mellem fastholdelse eller ophævelse: Stigende (typisk fastholdelse) eller faldende (typisk ophævelse) priser, vareknaphed (typisk fastholdelse).

Erstatningskrav ved forsinkelse

Købers ret til erstatning er uafhængig af om fastholdelse eller ophævelse af købet.

Afgørende forudsætning for erstatningskrav: Køber skal have lidt et tab.

Specieskøb: Købeloven § 23 – Sælger ansvarlig efter culpareglen med omvendt bevisbyrde, dvs. sælger skal bevise, at han ikke var skyld i forsinkelsen. Sælger uden skyld: ej erstatningsansvar. Sælger hæfter også for sine ansattes fejl samt egne økonomiske vanskeligheder (eksempel: sælger har ikke råd til at få transporteret en solgt bil til køber).

Genuskøb: Købeloven § 24 – Sælger er betinget objektiv ansvarlig, dvs. også uden skyld er sælger som hovedregel erstatningsansvarlig. Kun ekstraordinære forhold samt artsumulighed kan fritage sælger for ansvar (eksempelvis krig, naturkatastrofer o.l.). Ej ekstraordinære omstændigheder: dårligt vejr, leverandørsvigt, fejlslagen høst mv.

Artsumulighed: Derudover krav, at ekstraordinære hindring foreligger i relation til samtlige genstande og ikke kun den genstand, som sælger ville opfylde med (eksempelvis ny bil brænder inden levering – sælger kun ansvarsfri, hvis samtlige biler af den pågældende art er brændt, dvs. bilfabrikken skal være nedbrændt).

Hovedregel: Hvis ekstraordinære forhold + artsumulighed: intet erstatningsansvar for sælger.

Undtagelse 1: Hvis ekstraordinære forhold + artsumulighed: Der er et erstatningsansvar, hvis sælger burde have taget højde for forholdene ved aftalens indgåelse (eksempelvis salg af bil, der produceres på en fabrik, som er nedbrændt).

Forbehold: Hvis sælger har taget forbehold for ansvar ved forsinkelse, jf. Købeloven § 24, er sælger efter omstændighederne ikke ansvarlig. Typisk i standardklausuler, hvor “force majure”-klausuler af domstolene fortolkes i overensstemmelse med Købeloven § 24, dvs. der skal meget til for at sælger kan være ansvarsfri.

Tabskravet: Køber har kun et erstatningskrav, hvis han har lidt et tab. Køber skal dokumentere tabet og årsagssammenhængen. Kun ydes kun erstatning for påregnelige tab.

Tabsopgørelsen: Køber har krav på erstatning af positiv opfyldelsesinteresse, dvs. køber skal stilles som om aftalen var blevet behørigt opfyldt (modsat negativ opfyldelsesinteresse). Prisdifference kan erstattes. Tabt avance kan erstattes, hvis videresalg er blevet umuliggjort.

Ved fastholdelse: Erstatning af forgæves afholdte omkostninger (eksempelvis forgæves afhentning), afsavnstab, avancetab.

Købers tabsbegrænsningspligt betyder at køber er forpligtet til at begrænse sit tab:

  • Køber skal søge at købe tilsvarende varer til rimelig pris og på forsvarlig måde.

Købeloven § 25: I mangel af andet bevis skal erstatningen fastsættes til det beløb, hvormed prisen for genstande af samme kvalitet som de solgte overstiger købesummen.

Mangler ved salgsgenstanden

Handelskøb/civilkøb: Købeloven §§ 42-54.

Forbrugerkøb: Købeloven §§ 75a-85, 43, stk. 1, 45, 45, 50, 51.

Definition mangel: Ingen generel definition af mangler. Definition af kvalitativ mangel i Købeloven § 76 for så vidt angår forbrugerkøb. Definition af salgsgenstandens overensstemmelse med aftalen i Købeloven § 75a. (kan anvendes analogt på andre køb, hvor ingen særskilt aftale).

Købeloven § 76, stk. 2: Køber kan ikke påberåbe sig en urigtig/vildledende oplysning, der er rettet senest ved aftalens indgåelse. Rettelsen behøver ikke at være kommet til købers kundskab.

Urigtige oplysninger: Vil typisk begrunde en mangel, med mindre uden betydning (ex. sælger har oplyst at bilen har kørt 89.900 km. – bilen har rent faktisk kørt 90.000 km. – der foreligger ingen mangel da uden betydning).

Lovgivningsmæssige krav til en bestemt vare skal som hovedregel være iagttaget af sælger – ellers mangel.

Brugte genstande: Brugte genstande må gerne have normale skavanker.

Købers undersøgelsespligt: Køber kan ikke påberåbe sig en mangel, som han har eller burde have opdaget ved undersøgelse af varen. Tilsvarende hvis sælger har opfordret køber til at undersøge varen, og køber ved en sådan undersøgelse burde have opdaget manglen (Købeloven § 47). Ingen undersøgelsespligt i forbrugerkøb.

Sælgers generelle forbehold for mangler: “som beset”, “som den er og forefindes” kan ikke gøres gældende i forbrugerkøb (jf. Købeloven § 77, stk. 1).

Andre køb: Det kan aftales, at klausul “som beset” skal udelukke mangelindsigelser fra købers side. 

Leveret for lidt: Reglerne om faktiske mangler finder anvendelse (typisk kvantitativ mangel), hvis køber må gå ud fra, at sælger har tilsigtet fuldstændig opfyldelse (Købeloven § 50) – ellers forsinkelse.

Garanti i forbrugerkøb: Mangler der opstår i de første seks måneder efter levering antages at have været til stede på leveringstidspunktet (Købeloven § 77a).

Købers reklamation ved mangler

Køber skal reklamere, når det opdages, at salgsgenstanden lider af en mangel,

  • I handelskøb “straks” (Købeloven § 52) + pligt til at undersøge varen (Købeloven § 51).
  • I civilkøb “uden ugrundet ophold” (Købeloven § 52), ej undersøgelsespligt med mindre særlig mistanke.
  • I forbrugerkøb “inden rimelig tid” efter manglen blev opdaget (Købeloven § 81 – beskyttelsespræceptiv), dog altid 2 måneders løbetid.

Retsvirkning af manglende eller for sen reklamation over en mangel:

Hovedregel: Køber mister adgang til at påberåbe sig manglen.

Undtagelse: Hvis sælger har udvist svig eller lign (Købeloven §§ 53 og 82).

Reklamationens form:

Handelskøb/civilkøb: Hvis køber vil hæve, kræve omlevering eller efterlevering skal køber uden ugrundet ophold give meddelelse herom (ændring af status quo), Købeloven § 52, stk. 2. Risiko for forsinkelse af befordring af reklamation er sælgers (Købeloven § 61).

Forbrugerkøb: Neutral reklamation er tilstrækkelig. Reklamation kan ske til sælger, producent el. lign. (Købeloven § 84). Risiko for forsinkelse af befordring af reklamation er sælgers (Købeloven § 86).

Absolut reklamationsfrist

Hovedregel: En mangel skal gøres gældende senest et to efter overgivelsen (Købeloven §§ 54, 83).

Undtagelse 1: Sælger indestår for genstanden i længere tid (garanti). Konkret vurdering, hvad sælger har garanteret for (eksempel bil solgt med 5 års garanti – dæk, elpærer o.l. som hovedregel ikke omfattet af garantien).

Undtagelse 2: Sælger har handlet svigagtigt i handels- eller civilkøb (Købeloven § 54).

Undtagelse 3: Sælger har handlet i strid med alm. hæderlighed i forbrugerkøb (Købeloven § 83).

Undtagelse 4: “Stiltiende tilsikring” (eksempelvis ægte maleri).

Undtagelse 5: Byggematerialer: 5 år fra byggeriets aflevering (Købeloven §§ 52, stk. 2 og 83, stk. 2).

Undtagelse 6: Hvis påbud efter produktsikkerhedsloven om hjemkaldelse/destruktion af farligt produkt (Produktsikkerhedslovens § 12, stk. 3).

Købers mangelbeføjelser

I tilfælde af mangel har Køber mulighed for at kræve:

  • Nedslag i prisen
  • Ophævelse
  • Omlevering
  • Afhjælpning
  • Efterlevering
  • Erstatning
  • Nedslag i prisen (forholdsmæssigt afslag) ved mangel

Forholdsmæssigt afslag

Der kan altid i civil- og handelskøb kræves forholdsmæssigt afslag, forudsat at manglen er værdiforringende. Det vil sige mulighed for forholdsmæssigt afslag i både genus og specieskøbet og både hvis væsentlig eller uvæsentlig mangel (Købeloven §§ 42, stk. 1, 43, stk. 1).

I forbrugerkøb kan der ikke kræves passende afslag, hvis der af sælger tilbydes afhjælpning eller omlevering  (Købeloven § 78, stk. 3).

Beregning af afslaget: Forskellen mellem tingens værdi med og uden den pågældende mangel (skal ikke forveksles med erstatning).

Salgspris x værdiforringelsen / faktisk værdi = forholdsmæssigt afslag

Kvalitetsmangel: I praksis udgør afslaget oftest afhjælpningsudgiften.

Kvantitetsmangel: Afslag = pris på manglende kvantum.

Ophævelse ved mangel

Hovedregel: Ret til ophævelse af købet hvis væsentlig mangel (Købeloven § 42, stk. 1 (specieskøb), § 43, stk. 1 og 2 (genuskøb), § 78, stk. 1 (forbrugerkøb)).

Hvornår foreligger der en væsentlig mangel: Konkret vurdering. Ikke enhver mangel i handelskøb er væsentlig – men næsten!

Undtagelse 1: Ret til ophævelse hvis uvæsentlig mangel og sælger har handlet svigagtigt i specieskøb (Købeloven § 42, stk. 1, 2. pkt.).

Undtagelse 2: Ret til ophævelse hvis uvæsentlig mangel og sælger i genuskøb har kendt manglen på et tidspunkt, hvor han uden besvær kunne have skaffet en mangelisfri genstand (Købeloven § 43, stk. 2).

Undtagelse 3: Sælger i forbrugerkøb tilbyder omlevering eller afhjælpning (Købeloven § 78, stk. 3).

Retsvirkning af ophævelse: Varen afvises eller tilbageleveres. Købesummen betales ikke eller kræves tilbagebetalt.

Successiv levering:

Hovedregel: Kun den enkelte mangelfulde levering kan ophæves.

Undtagelse 1: Hele købet kan ophæves, hvis grund til at forvente, at fremtidige leveringer også vil være mangelfulde.

Undtagelse 2: Hele købet kan ophæves, hvis sammenhæng mellem leveringerne (ex. successiv levering af dele til en maskine).

Omlevering ved mangel

Ved omlevering sker afvisning af mangelfuld genstand samt levering af ny mangelisfri genstand. Omlevering kan ske i genuskøbet men ikke i specieskøbet.

Der skal som hovedregel foreligge en væsentlig mangel. Det skal herudover være muligt at skaffe en mangelisfri genstand.

Betingelser for krav om omlevering i handels- og civilkøb: Som ophævelse (Købeloven §§ 43, stk. 1 og 2).

I forbrugerkøb kan der kræves omlevering, medmindre umuligt eller uforholdsmæssige omkostninger for sælger (Købeloven § 78, stk. 2).

Efterlevering ved mangel

Ved kvantitetsmangler (leveret for lidt) består krav på efterlevering, også selv om der kun mangler en uvæsentlig del (Købeloven § 50).

Afhjælpningspligt for sælger

Forbrugerkøb (Købeloven § 78, stk. 1):

Hovedregel: Køber kan forlange afhjælpning

Undtagelse 1: Uforholdsmæssige omkostninger (Købeloven § 78, stk. 2)

Undtagelse 2: Umuligt (Købeloven § 78, stk. 2)

Civil- og handelskøb: Ej krav på afhjælpning medmindre aftalt.

Afhjælpning skal ske uden udgifter for køber, inden rimelig tid og uden væsentlig ulempe (Købeloven § 78, stk. 4).

Ret til tilbageholdelse af købesum indtil afhjælpning er udført (Købeloven § 79, stk. 2).

Sker der ikke afhjælpning inden rimelig tid, kan køber hæve, kræve afslag eller omlevering eller afhjælpning for sælgers regning.

Afhjælpningsret for sælger

Købeloven § 49 (ej forbrugerkøb): Sælger kan afskære købers misligholdelsesbeføjelser (undtagen erstatning) ved at tilbyde afhjælpning, omlevering eller efterlevering. Skal ske uden ulempe for køber og inden det tidspunkt, hvor køber efter forsinkelsesreglerne, ville kunne have ophævet købet. Det vil sige at der kun gælder en afhjælpningsret hvis sælger har leveret før aftalt leveringstid. Sælger har med andre ord en ganske begrænset afhjælpningsret – læs mere om denne problemstilling her.

Erstatning ved mangler

Købeloven § 42, stk. 2 (specieskøb, ej forbrugerkøb)

Købeloven § 43, stk. 3 (genuskøb)

Købeloven § 80 (Forbrugerkøb)

Forbrugerkøb/specieskøb: Ansvar ifaldes, hvis sælger har handlet i strid med almindelig hæderlighed, culpøst, tilsidesat sin loyale oplysningspligt eller genstanden ikke er som tilsikret/garanteret. Købeloven § 42, stk. 2 om specieskøb fortolkes som § Købeloven 80, stk. 1.

Genuskøb: Betinget objektivt ansvar(Købeloven § 80 og § 43, stk. 3, jf. § 24), dvs. kun ansvarsfrihed, hvis ekstraordinær omstændighed og artsumulighed.

Erstatningsopgørelsen: Som ved forsinkelse (Købeloven § 45 sammenholdt med Købeloven § 25). NB! Der skal foreligge et tab.

Vanhjemmel

Vanhjemmel foreligger, når sælger har ikke ejendomsretten til det solgte (ex. stjålen bil).

Partiel vanhjemmel: Sælger har ejendomsretten over det solgte, men tredjemand har begrænsede rettigheder (ex. pant, ejendomsforbehold).

Problem: Køber får ikke den ret, han havde forventet.

Købers beføjelser: Objektivt ansvar for sælger, medmindre køber i ond tro

(Købeloven § 59). Analog anvendelse på partiel vanhjemmel. Andre mangelbeføjelser kan anvendes analogt ved vanhjemmel (ex. krav på afhjælpning gennem indfrielse af panthæftelserne).