Aftalens indgåelse

Her kan du læse alt om, hvad der skal til for at en aftale kan anses for juridisk at være kommet i stand. Med andre ord, hvornår er aftalen bindende og hvornår er der ikke ikke indgået en aftale.

En aftale er kort sagt kommet i stand, hvis der foreligger et bindende tilbud, der er accepteret rettidigt og overensstemmende.

Formkrav ved aftalens indgåelse

Hovedreglen er, at der ikke efter dansk ret gælder særlige formkrav til aftaleindgåelsen. Men ingen hovedregel uden undtagelser, og nedenfor nogle eksempler på undtagelser (ikke udtømmende):

  • En erhvervsuddannelsesaftale skal være skriftlig (gyldighedsbetingelse)
  • Dispositioner vedrørende fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed overfor tredjemand, og forudsætter derfor skriftlighed
  • Ægtepagter skal tinglyses (gyldighedsbetingelse)
  • Veksler og checks
  • Forbrugerkreditaftaler skal være skriftlige.
  • Lejekontrakter skal være skriftlige, hvis en af parterne forlanger det.

Løftets retlige betydning

Egentlig er det ret simpelt! Et Tilbud, der er accepter rent og i tide, etablerer aftalen.

Aftalelovens § 1: “Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren.”

Retsvirkning af manglende opfyldelse af bindende løfte

Den, der ikke opfylder sit løfte, kan dømmes til naturalopfyldelse (forudsat dette er praktisk muligt) og/eller erstatning (forudsat at et tab er lidt):

Erstatningen ved manglende opfyldelse af et gyldigt løfte: Man har valgfrihed mellem positiv og negativ opfyldelsesinteresse.

Ved positiv opfyldelsesinteresse bliver man stillet som om løftet var blevet opfyldt. Ved negativ kontraktinteresse blive løftemodtageren stillet som om aftalen ikke var indgået.

Positiv opfyldelsesinteresse vælges derfor, når man har gjort en god handel. Negativ kontraktsinteresse vælges når man har gjort en dårlig handel.

Ved ugyldige løfter er naturalopfyldelse og positiv opfyldelsesinteresse udelukket.

I visse tilfælde kan den, der på grund af ugyldighed ikke er forpligtet til at opfylde et løfte, skulle betale erstatning. Erstatning vil alene kunne udgøre den negative kontraktinteresse, det vil sige stille løftemodtageren som om aftalen ikke var indgået.

Aftalens indgåelse (tilbud og accept)

  • “Kommet frem”: Inden for modtagerens rådighedsfære (eksempelvis i postkasse, modtaget på mail).
  • ”Kommet til kundskab”: Tilbudsmodtageren eller dennes fuldmægtig skal have læst (hvis skriftligt) eller hørt (hvis mundtligt) løftet.
  • Tilbudsgiveren: Den der afgiver et tilbud.
  • Tilbudsmodtageren: Den tilbuddet afgives overfor.

Før tilbuddet er kommet til kundskab

Indtil tilbuddet er kommet til kundskab kan det frit tilbagekaldes af afgiveren. En tilbagekaldelse af tilbud skal være kommet frem, førend tilbuddet kom til modtagerens kundskab – ellers er tilbuddet bindende, fordi tilbagekaldelsen er sket for sent. Det fremgår af Aftalelovens § 7:

Aftalelovens § 7: Tilbud eller svar, som tilbagekaldes, er bortfaldet, såfremt tilbagekaldelsen kommer frem til den anden part forinden eller samtidigt med, at tilbudet eller svaret kommer til hans kundskab.

Efter tilbuddet er kommet til kundskab

Hovedreglen er her, at tilbudsafgiveren er bundet fra det tidspunkt, tilbuddet kommer til modtagerens kundskab. Det fremgår af Aftalelovens § 1 sammenholdt med § 7.

  • Undtagelse 1: Ugyldighed
  • Undtagelse 2: Aftalelovens § 39, 2. pkt. – hvis der foreligger helt særlige omstændigheder og tilbagekaldelse sker inden løftet har virket bestemmende på tilbudsmodtagerens handlemåde (restriktiv anvendelse).
  • Undtagelse 3: Særlovgivning om fortrydelsesret (eksempelvis Forbrugeraftaleloven).
  • Undtagelse 4: Andet aftalt

Så lad os lige opsummere på tilbuddet:

  • Tilbud fremsættes: Løftegiveren endnu ikke bundet, dvs. tilbagekaldelse mulig.
  • Tilbud kommet frem: Løftegiveren endnu ikke bundet, dvs. tilbagekaldelse mulig.
  • Tilbud kommet til kundskab: Løftegiveren er bundet, dvs. tilbagekaldelse er ikke muligt.
  • Tilbud accepteret: Løftegiveren er bunder, dvs. tilbagekaldelse er ikke muligt.

Accepten

Hovedreglen er, at tilbudsmodtager ikke er forpligtet til at reagere på (afslå eller acceptere) et tilbud.

Har tilbudsmodtager ved forudgående adfærd givet tilbudsgiveren rimelig grund til at tro, at passivitet var ensbydende med accept eller at der allerede var indgået en aftale, skal tilbudsmodtager dog reagere ved modtagelsen af tilbuddet. Ellers risikerer denne at blive bundet heraf. Typisk ved manglende reaktion på modtagelse af ordrebekræftelse.

Tilbudsgiveren bliver frigjort fra sit tilbud når;

  • tilbuddet afslås (Aftalelovens § 5). Ligesom man kan tilbagekalde et tilbud kan man også tilbagekalde et afslag på et tilbud. Tilbagekaldelse af et afslag på tilbud er bindende, såfremt tilbagekaldelsen er kommet frem før afslaget er kommet til kundskab (Aftalelovens § 7).

Aftalelovens § 5: Afslås tilbud, er det bortfaldet, selv om fristen for svar endnu ikke er udløbet.

  • En eventuel acceptfrist udløber (Aftalelovens § 2, stk. 1). Accepten skal være kommet frem inden fristens udløb.

Aftalelovens § 2, stk. 1: Har tilbudsgiveren fastsat en frist for antagelse af tilbudet, må antagende svar være kommet frem til ham inden fristens udløb.

  • Hvis tilbudsgiver ikke har fastsat nogen acceptfrist finder den lovbestemte acceptfrist i Aftaleloven § 3 anvendelse. Den såkaldte legale acceptfrist.

Den legale acceptfrist

Mundtligt tilbud: Skal accepteres straks (Aftalelovens § 3, stk. 2).

Skriftligt tilbud (Aftalelovens § 3, stk. 1): Skal accepteres inden, hvad der kan med rimelighed kan påregnes anvendt af tid på følgende tre perioder: Fremsendelsetiden  + rimelig betænkningstid + tilbagesendelse. De tre perioder skal betragtes som en helhed (eksempelvis vil en forsinkelse af fremsendelsen af tilbud kunne ”indhentes” ved at maile accept tilbage).

Rimelig betænkningstid: Konkret vurdering (høj eller lav pris, kompleksitet, vareart, fast eller variabel pris, vidtrækkende konsekvenser).

Accepten skal være kommet frem inden fristens udløb (Aftalelovens § 3, stk. 1, 1. pkt.).

Aftalelovens § 3, stk. 1: “Gøres tilbud i brev eller telegram, uden at der fastsættes nogen frist for antagelse, må antagende svar være kommet frem til tilbudsgiveren inden udløbet af det tidsrum, som ved tilbudets afgivelse af ham kunne påregnes at ville medgå. Ved beregningen af dette tidsrum forudsættes, når ikke andet følger af omstændighederne, at tilbudet kommer frem i rette tid, samt at svaret afsendes uden ophold, efter at den, til hvem tilbudet er rettet, har haft rimelig betænkningstid, og at det ikke forsinkes undervejs…

Stk. 2: Tilbud, som fremsættes mundtlig uden at give frist for antagelse, må antages straks.”

For sen accept

Hovedreglen er, at accept, der kommer for sent frem, anses for nyt tilbud, der ikke binder/forpligter tilbudsgiveren (Aftalelovens § 4, stk. 1).

Må tilbudsgiveren indse, at tilbudsmodtageren gik ud fra, at accepten var fremkommet rettidigt, skal tilbudsgiveren dog uden ugrundet ophold give tilbudsmodtageren meddelelse om, at accepten er kommet for sent frem og at aftale derfor ikke er kommet i stand. Ellers anses aftale for indgået (Aftalelovens § 4, stk. 2).

Kommer tilbudsgiverens meddelelse efter § 4, stk. 2 ikke frem eller for sent frem, bærer tilbudsmodtageren risikoen herfor (Aftalelovens § 40)

Aftaleloven § 4, stk. 1: Kommer antagende svar for sent frem, anses det som nyt tilbud.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis afsenderen af svaret går ud fra, at det er kommet frem i rette tid, og tilbudsgiveren må indse dette. I så fald skal denne, hvis han ikke vil godkende svaret, uden ugrundet ophold give afsenderen meddelelse derom. Undlader han dette, anses aftale for sluttet.

Uoverensstemmende accept

Hovereglen er, at en uoverensstemmende accept anses for afslag samt et nyt tilbud (Aftalelovens § 6, stk. 1).

Må modtageren indse, at afsenderen gik ud fra, at accepten var overensstemmende, skal modtageren dog uden ugrundet ophold give afsenderen meddelelse om, at accepten var uoverensstemmende, og at aftale derfor ikke er kommet i stand. Ellers anses aftale for indgået med acceptens indhold (Aftalelovens § 6, stk. 2).

Kommer modtagerens meddelelse efter § Aftalelovens 6, stk. 2 ikke frem eller for sent frem bærer den anden part (dvs. den part der har accepteret uoverensstemmende) risikoen herfor (Aftalelovens § 40).

Aftaleloven § 6, stk. 1: Svar, som går ud på, at tilbud antages, men som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbehold ikke stemmer med tilbudet, anses som afslag i forbindelse med nyt tilbud.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke, når afsenderen af svaret går ud fra, at det er overensstemmende med tilbudet, og tilbudsgiveren må indse dette. I så fald skal denne, hvis han ikke vil godkende svaret, uden ugrundet ophold give meddelelse derom. Undlader han dette, anses aftale for sluttet med det indhold, svaret har.

Tilbud eller opfordring til tilbud

Et tilbud er bindende ved kundskab. En opfordring til at gøre tilbud er derimod ikke bindende for den, der afgiver opfordringen.

Anvendes ”uden forbindtlighed”, ”uden obligo” eller lignende udtryk anses dette for en opfordring til tilbud (Aftalelovens § 9), som ikke binder den der afgiver opfordringen.

Vinduesudstilling anses for tilbud (UfR 1985.877H; FONA-dommen).

Annoncering og reklamer: Konkret vurdering, hvorledes annoncen eller reklamen er formuleret, men tendens mod opfordring til tilbud (UfR 2002.631V; Landsretten udtalte, at prisangivelser i reklamer, der er rettet mod en større kreds, som udgangspunkt alene kan anses som opfordringer til at afgive tilbud og ikke som tilbud).

Annoncering på internet: Annoncering af brugt bil på internettet var alene opfordring til at gøre tilbud (UfR 2003.907 V).

Hensigtserklæringer

Definition hensigtserklæring (letter of intent): Hvor parterne udtrykker sig i svage formuleringer, for at undgå at egentlig aftale anses for indgået. Om en hensigtserklæring er bindende eller ej beror først og fremmest på en konkret fortolkning af ordlyden.

Andre former for aftaleindgåelse

Aftaleloven forudsætter tilbud og accept. Visse former for aftaleindgåelse forudsætter ikke udtrykkeligt tilbud og accept (ex. automater, buspåstigning, homebanking, handel via Internettet).

Aftale kan indgås stiltiende (dvs. ud fra en persons handlinger). Eksempelvis påstigning på S-tog (stiltiende aftale anses for indgået – påstigningen udgør ”accept”). Køb fra automat (stiltiende aftale – indkastning af mønter anses for accept). Parkering (stiltiende aftale – parkeringen eller trækning af billet anses for accept).

International aftaleindgåelse

En aftale mellem to virksomheder i Danmark: Den danske aftalelov finder anvendelse, medmindre andet aftalt.

Grænseoverskridende aftaler: Om (i) en aftale er kommet i stand, om (ii) der foreligger ugyldighed samt (iii) spørgsmål om fuldmagt skal afgøres efter den lov, som i øvrigt gælder for eller ville gælde for aftalen (Kontraktlovvalgskonventionen Art. 8).

Art 8 i Kontraktlovvalgskonventionen:

Materiel gyldighed

Spørgsmål om eksistens og gyldighed af en aftale eller af en bestemmelse i en aftale afgøres efter den lov, som i henhold til denne konvention skulle anvendes, hvis aftalen eller bestemmelsen var gyldig.

LÆS mere om, hvorvidt CISG eller dansk aftalelov skal anvendes

Eksempler på regelforskelle

Efter engelsk/amerikansk ret er tilbud ikke bindende, førend det er accepteret. Efter dansk ret er et tilbud derimod allerede bindende, når det er kommet til kundskab.

Efter tysk og engelsk ret skal en accept blot være afsendt inden fristens udløb for at være rettidig. Efter dansk ret skal accepten være kommet frem inden fristens udløb.

Den internationale købelov (CISG)

CISG kap. II indeholder regler om aftalens indgåelse (”international aftalelov”). De nordiske stater er dog ikke bundet af bestemmelserne i CISG kap. II. CISG kap. II anvendes derfor ikke på internationale køb, som er underkastet loven i et af de nordiske lande.

CISG kap. II anvendes derimod på internationale køb, som er underkastet loven i et land, der ikke har taget et forbehold (eksempelvis Tyskland).

CISG art. 14 og 15: Tilbud har virkning fra det kommer frem, og kan frit tilbagekaldes indtil modtageren har afsendt accept. Tilbagekaldelse af uigenkaldelige tilbud skal dog være kommet frem senest samtidig med tilbuddet.

CISG art. 17: Tilbud der afslås falder bort.

CISG art. 23: Accept får virkning ved fremkomsten.

CISG art.18, stk. 2: Tilbud uden acceptfrist skal accepteres inden rimelig tid.

CISG art. 21, stk. 1: For sen accept anses ikke for nyt tilbud, men kan virke som en accept, hvis tilbudsgiveren uden ophold giver tilbudsmodtageren meddelelse om, at accept blev modtaget for sent.

CISG art. 21, stk. 2: For sen accept pga. befordringsforhold (ex. postforsinkelse). Tilbudsgiveren skal meddele at aftale ikke er kommet i stand – ellers bindende accept.

CISG art. 19: Uoverensstemmende accept anses som nyt tilbud.