Lovvalg- og stabiliseringsklausul

Her er et eksempel på en forholdsvis detaljeret lovvalgsklausul, der også indeholder en såkaldt stabiliseringsklausul.

Lovvalgsklausulen anfører udtrykkeligt, at CISG (altså den internationale købelov) ikke skal anvendes. I internationale køb er det vigtigt at skrive dette, hvis man ønsker at den danske købelov og ikke CISG finder anvendelse. Det skyldes, at CISG er en del af dansk ret, og derfor vil CISG ganske ofte skulle anvendes i stedet for den danske købelov, hvis der i lovvalgsklausulen blot skrives, at “Dansk ret finder anvendelse.”

Stabileringsklausulens formål er så at sige at fastfryse gældende ret på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået. Dette typisk af hensyn til den part (eksempelvis et tysk firma), der har accepteret fremmed ret (eksempelvis dansk ret), og ønsker en sikkerhed for, at der ikke kommer ny lovgivning eller domspraksis, som vender op og ned på, hvordan dansk ret indenfor det givne område, som aftalen vedrører, ser ud. Stabliseringsklausulen er kun bindende, når vi har med fravigelig lovgivning af gøre (eksempelvis købeloven i handelskøb). Er der tale om ufravigelig lovgivning (eksempel købeloven i forbrugerkøbet) vil en stabiliseringsklausul ikke have nogen som helst betydning. En god tommelfingerregel er derfor at man ikke skal begynde at indarbejde stabiliseringsklausuler i forbrugeraftaler, da disse aftaler typisk i vidt omfang er omfattet af ufravigelig lovgivning.

Tvister mellem parterne, der udspringer af nærværende aftale, skal afgøres efter dansk ret, herunder skal dansk rets almindelige fortolkningsprincipper og bevisregler finde anvendelse, uanset om sagen føres ved en fremmed domstol eller voldgift. Dansk rets internationale privatrets regler skal dog ikke finde anvendelse i det omfang disse måtte pege på anvendelse af fremmed ret. Derudover skal CISG (Den Internationale Købelov) ikke finde anvendelse.

Såfremt en parts retsstilling som følge af ændret lovgivning, domspraksis e.l. er væsentlig anderledes på tidspunktet for tvistens opståen i forhold til tidspunktet for nærværende aftales indgåelse, skal tvisten i videst mulige omfang afgøres efter den på tidspunktet for nærværende aftales indgåelse gældende danske ret.”