Udgivet den

Ansvarsfraskrivelse tilsidesat

I B2B aftaler er det helt klare udgangspunkt aftalefrihed. Parterne kan altså indgå de aftaler, de finder hensigtsmæssige uden at staten skal blande sig i, om det nu for den ene eller anden part er en dårlig eller ligefrem urimelig aftale.

Men jo mere urimelig en aftalevilkår er, jo større krav stilles der til, at det pågældende vilkår kan anses for aftalt eller – som det hedder i jurajargon – vedtaget.

Dette er illustreret i flere afgørelser.

I en Vestre Landsret sag fra 2017 (UfR 2017.2272 V) var der tale om meget vidtgående ansvarsskrivelse mellem to erhvervsdrivende, en skibsreparatør og gearleverandør.

Ansvarsfraskrivelsen gik ud på at reparatøren skulle holde leverandøren skadesløs, blandt andet i en situation, hvor leverandøren var pålagt et produktansvar overfor en tredjemand for en defekt ved det gear, som leverandøren havde leveret. Og det må jo siges at være ganske vidtgående.

Ansvarsfraskrivelsen kunne indirekte og med en del omveje findes i leverandørens almindelige leveringsbetingelser, idet der i disse var en bestemmelse, der henviste til nogler andre leveringsvilkår (Orgalime), som indeholdt den pågældende ansvarsfraskrivelse.

Landsretten lagde til grund, at leveringsbetingelserne ikke havde været genstand for drøftelse mellem parterne, at leverandøren ikke havde fremhævet ansvarsfraskrivelsen overfor reparatøren, men blot generelt henvist til Orgalime, at Orgalime ikke var fremsendt til reparatøren og at de skulle købes hos organisationen samt at Orgalme ikke fandtes i en dansk oversættelse.

På den baggrund kom landsretten til det resultat, at ansvarsfraskrivelsen ikke var vedtaget (dvs. aftalt) mellem parterne.

Udgivet den

Internationale Købelov (CISG) – afvigelser i forhold til den danske Købelov

I mange tilfælde vil den Internationale Købelov (CISG) finde anvendelse, selv om der er aftalt dansk ret. Dette skyldes, at den Internationale Købelov er en del af dansk ret. Det kan du læse meget mere om her.

På nogle væsentlige punkter adskiller CISG sig fra, hvad vi kender fra den danske Købelov. Nedenfor er nogle af de væsentlige forskelle nævnt:

Efter CISG sondres der ikke mellem om der er tale om et genus eller species køb.

Køber er efter CISG art. 60 forpligtet til at modtage varen.

I alle tilfælde af ophævelse efter CISG skal der gives meddelelse til den anden part (art. 46, stk. 39.

Mangler

Hovedregel efter CISG er, at køberen kan kræve, at sælger afhjælper (det vil sige udbedrer) en mangel (CISG art. 46, stk. 3). Der gælder med andre ord en afhjælpningspligt for sælgeren. Efter dansk købelov kan køber ikke kræve afhjælpning.

Undtagelse til afhjælpningspligten efter CISG: Det er urimeligt at kræve afhjælpning (eksempelvis fordi omkostninger forbundet med afhjælpning er uproportionale).

Efter CISG er sælgeren også berettiget til at afhjælpe mangler. Sælger har altså også en afhjælpningret, også efter leveringstidspunktet (art. 48). Anderledes er det efter Købelovens § 49, hvor sælger ikke har nogen afhjælpningsret efter levering er sket.

Erstatningsansvar

Efter CISG er enhver misligholdelse af aftalen erstatningspådragende (art. 79 modsætningsvis). Det sondres altså ikke mellem genus- og specieskøb, som der gøres efter den danske købelov. Der er derfor ikke noget betinget objektivt ansvar i genuskøb som er tilfældet efter Købelovens § 24.

Undtagelse: Der er ikke noget erstatningsansvar efter CISG, hvis misligholdelse ligger uden for partens kontrol, og hindringen ikke kunne være taget i betragtning ved aftalens indgåelse (art. 79).

Sælger erstatningsansvar efter CISG omfatter efter art. 74 også skade på købers ting. Efter dansk købelov reguleres dette spørgsmål efter Produktansvarsloven. Det vil sige i tilfælde hvor CISG finder anvendelse, kan såvel art. 74 som Produktansvarsloven påberåbes til erstatning af skade på købers ting.

Ophævelse efter overgivelse

I modsætning til Købelovens § 28, stk. 2 kan der fra sælgers side ske ophævelse af købet, selv om salgsgenstanden er overgivet til køberen (art. 4). Bestemmelsen vedrører imidlertid kun forholdet mellem parterne – ikke forholdet til tredjemænd.