I mange tilfælde vil den Internationale Købelov (CISG) finde anvendelse, selv om der er aftalt dansk ret. Dette skyldes, at den Internationale Købelov er en del af dansk ret. Det kan du læse meget mere om her.
På nogle væsentlige punkter adskiller CISG sig fra, hvad vi kender fra den danske Købelov. Nedenfor er nogle af de væsentlige forskelle nævnt:
Efter CISG sondres der ikke mellem om der er tale om et genus eller species køb.
Køber er efter CISG art. 60 forpligtet til at modtage varen.
I alle tilfælde af ophævelse efter CISG skal der gives meddelelse til den anden part (art. 46, stk. 39.
Mangler
Hovedregel efter CISG er, at køberen kan kræve, at sælger afhjælper (det vil sige udbedrer) en mangel (CISG art. 46, stk. 3). Der gælder med andre ord en afhjælpningspligt for sælgeren. Efter dansk købelov kan køber ikke kræve afhjælpning.
Undtagelse til afhjælpningspligten efter CISG: Det er urimeligt at kræve afhjælpning (eksempelvis fordi omkostninger forbundet med afhjælpning er uproportionale).
Efter CISG er sælgeren også berettiget til at afhjælpe mangler. Sælger har altså også en afhjælpningret, også efter leveringstidspunktet (art. 48). Anderledes er det efter Købelovens § 49, hvor sælger ikke har nogen afhjælpningsret efter levering er sket.
Erstatningsansvar
Efter CISG er enhver misligholdelse af aftalen erstatningspådragende (art. 79 modsætningsvis). Det sondres altså ikke mellem genus- og specieskøb, som der gøres efter den danske købelov. Der er derfor ikke noget betinget objektivt ansvar i genuskøb som er tilfældet efter Købelovens § 24.
Undtagelse: Der er ikke noget erstatningsansvar efter CISG, hvis misligholdelse ligger uden for partens kontrol, og hindringen ikke kunne være taget i betragtning ved aftalens indgåelse (art. 79).
Sælger erstatningsansvar efter CISG omfatter efter art. 74 også skade på købers ting. Efter dansk købelov reguleres dette spørgsmål efter Produktansvarsloven. Det vil sige i tilfælde hvor CISG finder anvendelse, kan såvel art. 74 som Produktansvarsloven påberåbes til erstatning af skade på købers ting.
Ophævelse efter overgivelse
I modsætning til Købelovens § 28, stk. 2 kan der fra sælgers side ske ophævelse af købet, selv om salgsgenstanden er overgivet til køberen (art. 4). Bestemmelsen vedrører imidlertid kun forholdet mellem parterne – ikke forholdet til tredjemænd.