Sælgers begrænsede afhjælpningsret efter Købeloven

Mange tror fejlagtigt, at man som sælger i et handelskøb har ret til at afhjælpe en mangel ved den solgte genstand. Det er forkert. Udgangspunktet er nemlig helt modsat. Nemlig at man som sælger ikke har ret til at udbedre manglen. Køber kan derfor med andre ord ophæve købet, når der er tale om væsentlige mangler samt kræve sit tab erstattet. Eller køber kan lade en anden foretage afhjælpningen og kræve udgiften afholdt af sælger.

Dette følger af Købelovens § 49, stk. 1 som siger:

“Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage omlevering, må køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske inden udløbet af den tid, da han er pligtig at afvente levering (jf. § 21), og det åbenbart ikke kan medføre omkostning eller ulempe for ham.”

Bestemmelsen er lidt kryptisk formuleret. For når man umiddelbart læser Købelovens § 49, stk. 1 kan man fejlagtigt få det indtryk, at man som sælger altid har en afhjælpningsret. Dette er ikke tilfældet. Man har kun ret til at afhjælpe, hvis afhjælpningen kan ske inden den aftalte leveringstidspunkt. Med andre ord; der gælder kun en afhjælpningsret for sælger, hvis sælgeren har leveret før aftalte tidspunkt.

Lad os tage et eksempel: Sælger og køber har aftalt levering 1. august 2020. Sælger leverer allerede den 10. juli 2020, og køber konstaterer en mangel ved det solgte. I dette tilfælde har sælger en ret til at afhjælpe, hvis det kan ske senest 1. august 2020. Har sælger derimod – som aftalt – leveret 1. august 2020 har sælger ikke nogen ret til at afhjælpe. Det fremgår modsætningsvis af Købelovens § 49, stk. 1.

Er du sælger i handelskøb bør du derfor overveje i dine aftaler og standardvilkår at indskrive en bestemmelse, som giver dig en udvidet afhjælpsningsret i forhold til den meget begrænsede afhjælpningsret, der følger af § 49, stk. 1.

En sådan udvidet afhjælpningsret kan eksempelvis på en fair og rimelig måde formuleres således:

”Såfremt der konstateres mangler ved det solgte i forhold til de kontraktlige forpligtelser, har Sælger efter eget valg ret til (i) at foretage omlevering eller (ii) at afhjælpe disse mangler ved at foretage justering, reparation eller hel eller delvis udskiftning. I så fald skal Køber være uberettiget til at ophæve købet.

Sælgers er således også berettiget til at foretage omlevering eller afhjælpning efter det aftalte leveringstidspunkt og uanset at sådan omlevering eller afhjælpning kan medføre omkostninger og/eller ulempe for køber, jf. Købelovens § 49.

Har Sælger ikke senest XX dage [indsæt antal dage] efter reklamationens fremkomst foretaget omlevering eller afhjælpning, skal Køber dog være berettiget til at ophæve købet.”

Vær opmærksom på at formuleringsforslaget ikke forholder sig til købers adgang til at kræve erstatning af sine tab. Her bør du også overveje at indsætte en ansvarsbegrænsning.

Internationale Købelov (CISG) – afvigelser i forhold til den danske Købelov

I mange tilfælde vil den Internationale Købelov (CISG) finde anvendelse, selv om der er aftalt dansk ret. Dette skyldes, at den Internationale Købelov er en del af dansk ret. Det kan du læse meget mere om her.

På nogle væsentlige punkter adskiller CISG sig fra, hvad vi kender fra den danske Købelov. Nedenfor er nogle af de væsentlige forskelle nævnt:

Efter CISG sondres der ikke mellem om der er tale om et genus eller species køb.

Køber er efter CISG art. 60 forpligtet til at modtage varen.

I alle tilfælde af ophævelse efter CISG skal der gives meddelelse til den anden part (art. 46, stk. 39.

Mangler

Hovedregel efter CISG er, at køberen kan kræve, at sælger afhjælper (det vil sige udbedrer) en mangel (CISG art. 46, stk. 3). Der gælder med andre ord en afhjælpningspligt for sælgeren. Efter dansk købelov kan køber ikke kræve afhjælpning.

Undtagelse til afhjælpningspligten efter CISG: Det er urimeligt at kræve afhjælpning (eksempelvis fordi omkostninger forbundet med afhjælpning er uproportionale).

Efter CISG er sælgeren også berettiget til at afhjælpe mangler. Sælger har altså også en afhjælpningret, også efter leveringstidspunktet (art. 48). Anderledes er det efter Købelovens § 49, hvor sælger ikke har nogen afhjælpningsret efter levering er sket.

Erstatningsansvar

Efter CISG er enhver misligholdelse af aftalen erstatningspådragende (art. 79 modsætningsvis). Det sondres altså ikke mellem genus- og specieskøb, som der gøres efter den danske købelov. Der er derfor ikke noget betinget objektivt ansvar i genuskøb som er tilfældet efter Købelovens § 24.

Undtagelse: Der er ikke noget erstatningsansvar efter CISG, hvis misligholdelse ligger uden for partens kontrol, og hindringen ikke kunne være taget i betragtning ved aftalens indgåelse (art. 79).

Sælger erstatningsansvar efter CISG omfatter efter art. 74 også skade på købers ting. Efter dansk købelov reguleres dette spørgsmål efter Produktansvarsloven. Det vil sige i tilfælde hvor CISG finder anvendelse, kan såvel art. 74 som Produktansvarsloven påberåbes til erstatning af skade på købers ting.

Ophævelse efter overgivelse

I modsætning til Købelovens § 28, stk. 2 kan der fra sælgers side ske ophævelse af købet, selv om salgsgenstanden er overgivet til køberen (art. 4). Bestemmelsen vedrører imidlertid kun forholdet mellem parterne – ikke forholdet til tredjemænd.