Advokat Michael Thiesen vinder principiel sag om bortfald af tiltrædelsesoverenskomst

Advokat Michael Thiesen har netop i Arbejdsretten vundet en principiel sag for en arbejdsgiver om, hvorvidt en tiltrædelsesoverenskomst automatisk bortfalder, hvis den enkeltmandsvirksomhed, der har indgået overenskomsten, ophører, men på et senere tidspunkt igen starter med at drive virksomhed under samme CVR nr.

Arbejdsretten har i sagen afgjort, at tiltrædelsesoverenskomsten ophørte ved indstillingen af virksomheden og at tiltrædelsesoverenskomsten ikke blev “vakt til live” igen ved genoptagelsen af virksomheden.

I sagen var der tale om, at min klient (arbejdsgiveren) helt tilbage i 1999 underskrev en tiltrædelsesoverenskomst, hvorefter han forpligtede sig til at overholde den til enhver tid gældende overenskomst for malerfaget. Min klient indstillede efterfølgende driften i sin enkeltmandsvirksomhed i en periode på 4 – 5 år. Efter i en årrække at have indstillet sin virksomhed genoptog min klient i 2009 igen sin enkeltmandsvirksomhed med samme CVR nr.

Og på et langt senere tidspunkt (i 2020) ansatte min klient en maler, som så gjorde gældende at være ansat på overenskomstens vilkår, fordi det jo var tale om den samme virksomhed, der i 1999 havde tiltrådt overenskomsten og som i 2020 havde ansat maleren.

Arbejdsretten anfører i afgørelsen, at “det arbejdsretlige udgangspunkt er, at en overenskomst med en virksomhed ophører, såfremt virksomheden nedlægges. Dette udgangspunkt er i praksis modificeret i tilfælde, hvor nedlæggelsen af virksomheden ikke har været reel, f.eks. hvis virksomheden for at omgå overenskomsten videreføres i et andet regi, som i realiteten er identisk med den (påstået) nedlagte virksomhed.”

Da der i sagen var tale om en reel nedlæggelse af enkeltmandsvirksomheden i en årrække, konkluderede Arbejdsretten, at min klient ikke længere var bundet af overenskomsten og at min klient derfor ikke havde haft en pligt til at betale den løn, der fremgik af overenskomsten.

Efter CVR-loven gælder for enkeltmandsvirksomheder, at man ikke får et nyt CVR nr., når man genoptager sin virksomhed efter at den har været indstillet i kortere eller længere tid. CVR-nummeret følger så at sige indehaveren af enkeltmandsvirksomheden indtil pågældendes død.

Arbejdsretten anførte hertil, at det forhold, at virksomheden som følge af reglerne i CVR-loven blev drevet under det samme CVR-nr. som den tidligere personligt drevne virksomhed ikke i sig selv er et argument for, at man som arbejdsgiver fortsat skulle være bundet af overenskomsten.

Med afgørelsen kan vi derfor konkludere, at har en enkeltmandsvirksomhed tiltrådt en overenskomst bliver virksomheden frigjort for overenskomsten, såfremt enkeltmandsvirksomheden reelt indstilles i en periode. Overenskomsten vækkes altså ikke til live igen, når der sker en genoptagelse af enkeltmandsvirksomheden. Det er her vigtigt at understrege, at der skal være tale om et reelt ophør af virksomheden. I modsat fald er der tale om omgåelse og i så fald binder bordet, og det er jo fair nok.

Med denne afgørelse fra Arbejdsretten slipper arbejdsgiveren således for at skulle indlede en frigørelseskonflikt som kan være en ganske omstændig, dyr og besværlig proces for en mindre enkeltmandsvirksomhed.

Læs mere om ansættelses- og arbejdsret her på min hjemmeside. Human resources

Medarbejder bortvist efter at have slettet alle mails

Vestre Landsret har i dom afsagt i 2020 taget stilling til, om det er berettiget at bortvise en medarbejder for at have slettet alle sine arbejdsmails. Et flertal fandt at bortvisning var i orden.

Der var tale om en medarbejder, der var ansat som konsulent. Medarbejderen blevet opsagt med det varsel, som han havde krav på efter Funktionærloven, og kort tid efter opsigelsen sygemeldte medarbejderen sig.

Arbejdsgiveren kunne herefter konstatere, at medarbejderen inden sygemeldingen havde slettet alle sine arbejdsmails og møder i Outlook. Medarbejderen havde også medtaget alle kunders visitkort. På denne baggrund blev medarbejderen bortvist, fordi der efter virksomhedens opfattelse var tale om et grov og væsentlig misligholdelse fra medarbejderen side.

I personalehåndbogen stod, at alt på virksomhedens IT tilhørte firmaet og ikke var af privat karakter.

Byretten mente (overraskende nok), at der ikke var tale om nogen grov misligholdelse, der berettigedet til en bortvisning.

Sagen blev anket og flertallet af Vestre Landsrets dommere var dog af en anden opfattelse; de slettede mails og møder var af betydning for virksomheden og sletningen var derfor en grov og illoyal adfærd fra den ansattes side, der berettigede til en bortvisning.

UFR 2020.3060 V