Paradigma på voldgiftsklausul (ingen dommere udpeges af parterne)
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, skal afgøres efter Regler for Behandling af Sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut (Danish Arbitration). Alle medlemmer af voldgiftsretten udnævnes af Det Danske Voldgiftsinstitut i overensstemmelse med ovennævnte regler.
Paradigma på voldgiftsklausul (flertallet af voldgiftsdommerne udpeges af parterne)
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, skal afgøres efter Regler for Behandling af Sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut (Danish Arbitration). Hver part udpeger en voldgiftsmand, mens voldgiftsrettens formand udnævnes af Det Danske Voldgiftsinstitut. Såfremt en part ikke inden 30 dage efter at have indgivet eller modtaget underretning om begæring om voldgift har udpeget en voldgiftsmand, udnævnes også denne af Det Danske Voldgiftsinstitut i overensstemmelse med ovennævnte regler.