Valg af virksomhedsform

Hovedreglen er, at der ikke fra lovens side er nogen tvang m.h.t. valg af virksomhedsform

U1: Særregler for særlige brancher (ex. bank, forsikring o.l.)

Vigtigt overfor omverdenen at tilkendegive, hvilken form for virksomhed man har/driver. Ellers risikerer du, at komme til at hæfte for gælden.

Enkeltmandsvirksomheden

Kvantitativt mest forekommende virksomhedsform (typisk mindre erhvervsdrivende) Ingen opsplitning mellem privat formue/gæld og virksomhedens formue/gæld. Det vil sige at virksomhedens kreditorer kan holde sig til privat formuen og omvendt. Enkeltmandsvirksomhed kan derfor ikke drives med begrænset ansvar.

Selskaber

Et selskab foreligger typisk, når virksomheden drives/ejes af flere i forening. A/S og ApS kan dog godt ejes af en enkelt person/selskab.

Former for selskaber: Interessentskab, A/S, ApS, andelsselskaber, partsrederier, K/S, fonde, sparekasser mv.

Registrering

Visse virksomheder skal registreres i Erhvervsstyrelsen: A/S, ApS, erhvervsdrivende fonde, andre selskaber med begrænset hæftelser, der har til formål at drive erhvervsvirksomhed (Erhvervsvirksomhedsloven). Optagelse i registret har gyldighedsvirkning, dvs. selskabet først da gyldigt i kraft.

Gældsansvar i selskaber

Sondring mellem om der foreligger (i) selskab med personligt ansvar, eller (ii) selskab med begrænset ansvar.

Personligt ansvar: Ejeren hæfter med hele sin private formue (ex. I/S).
Begrænset ansvar: Ejeren hæfter ikke personligt, men derimod kun med sit indskud, dvs. i realiteten er det kun selskabet der hæfter (ex. ApS).
Solidarisk hæftelse: Ejerne hæfter en for alle og alle for en (ex. I/S).
Pro rata hæftelse: Ejerne hæfter kun for en forholdsmæssig andel af den samlede gæld (ex. Partsrederi).
Selskaber med blandet ansvar: Nogle af deltagerne hæfter personligt – andre kun med et begrænset beløb; eksempelvis kommanditselskabet (Erhvervsvirksomhedsloven).

I K/S’et hæfter mindst en deltager personligt for hele K/S´ets gæld, nemlig komplementaren (kan være en person eller et selskab). Kommanditisterne hæfter med et begrænset beløb, nemlig deres indskud, og kan derudover ikke gøres ansvarlig for K/S´ets gæld.

Stille selskab

En person eller selskab stiller kapital til rådighed for en ansvarlig virksomhed, uden at der sker nogen tilkendegivelse over for offentligheden. Den „stille deltager“ hæfter ikke over for tredjemand. Hvis virksomheden går konkurs, kan den stille deltager anmelde indskuddet som tilgodehavende.

Direkte og indirekte hæftelse

Direkte hæftelse: Kreditorerne kan straks holde sig til de enkelte deltagere, hvis selskabet misligholder (ex. I/S).

Indirekte hæftelse: Selskabet skal først være insolvent, før kreditorerne kan holde sig til de enkelte deltagere (andelsselskaber).

Selvejende institutioner /fonde

Hvor der ikke findes anden ejer end institutionen selv. Stiftes typisk ved testamente eller gave. Fonde har ofte ikke-erhvervsmæssige formål, men fonde kan godt drive erhvervsvirksomhed: Erhvervsdrivende fonde (omfattes da af lov om erhvervsdrivende fonde). Overskuddet tilfalder i så fald fonden selv. Fonde skal registreres i et særligt fondsregister, hvis egenkapital har en vis størrelse.

EU-selskaber

Virksomheder med hjemsted i forskellige EU-lande kan danne et såkaldt EØFG (økonomisk firmagruppe). Et EØFG må ikke udøve selvstændig aktivitet, men kan kun oprettes m.h.p. fællesaktiviteter til støtte for medlemmernes egne aktiviteter (ex. indkøbsselskab, udviklingsselskab). Medlemmerne hæfter ubegrænset og solidarisk for EØFG´s forpligtelser. Der kan dog først rejses krav overfor medlemmet, når EØFG ikke inden rimelig tid har betalt et rejst krav.

Lovvalg

Stiftelseslandets lov finder anvendelse for så vidt angår selskaber, der er undergivet særlige stiftelseskrav (eksempelvis A/S el. ApS). For andre selskaber (eksempelvis I/S) er det loven i det land, selskabet har sin nærmeste tilknytning til, som finder anvendelse. Læs mere om lovvalg her.

Interessentskabet

Et interessentskab (I/S) er en virksomhedsform, hvor to eller personer i fællesskab driver en virksomhed. I/S’ets væsentligste karakteristik er, at interessenterne hæfter personligt for I/S’ets gæld. Ønskes sådan hæftelse ikke skal du istedet overveje et A/S eller et ApS.

Der findes ingen lov om I/S – det er derfor uhyre vigtigt, at I ved etablering af et I/S for udarbejdet en interessentskabskontrakt, som regulerer jeres rettigheder og forpligtelser som deltagere i og ejere af virksomheden.

Defintion I/S: En sammenslutning af to eller flere deltagere i det øjemed at drive én erhvervsvirksomhed, og hvor deltagerne hæfter personligt, solidarisk og direkte for I/S´ets gæld.

Deltager i I/S = interessent

I/S stiftes ved aftale mellem parterne (skriftlig eller mundtlig). Interessenten må som udgangspunkt være myndighed for at kunne indgå aftale. Et kapitalselskab kan godt være interessent.

Retsforholdet mellem interessenterne

Finansiering

Hvad der skal indskydes beror på aftalen. Hvis intet er aftalt er der en formodning for, at interessenterne indskyder lige meget.

Oprettelse af kapitalkonto, hvor indskud, udbytte o.l. krediteres, og hvor underskud, hævninger o.l. debiteres.

Forøgelse af indskud kræver enstemmig vedtagelse. En interessent behøver heller ikke at acceptere, at andre interessenter foretager ekstra indskud (dette kan nemlig forrykke den indbyrdes magtfordeling).

Ledelse, løn, konkurrence, enstemmighed

Hvem der har ledelsesbeføjelserne beror på aftalen.

Formodningsregel hvis ingen aftale er, at hver af interessenterne skal/kan deltage i det daglige arbejde/ledelse, medmindre omstændigheder taler for noget andet (ex. passive interessenter, dvs. interessenter der kun deltager med kapitalindskud).

Arbejder interessenterne lige meget, har ingen krav på løn. Anderledes hvis én interessent stiller sin fulde arbejdskraft til rådighed.

Selvom I/S-aftale ikke indeholder konkurrenceklausul er der en formodning for, at en interessent ikke må konkurrere med I/S´et. Dette følger af loyalitetspligten.

Medmindre andet er aftalt kræver væsentlige beslutninger enstemmighed blandt interessenterne.

Fordeling af udbytte/underskud

Hovedreglen er at udbytte/underskud fordeles ligeligt.

U1: Andet er aftalt.

Optagelse af nye interessenter

Optagelse kræver samtykke af alle hidtidige interessenter.
Overdragelse af medlemsskab til tredjemand kræver også samtykke.
Ved død/konkurs indtræder arvinger/konkursboet ikke i I/S´et.
En ny interessent hæfter kun for den gæld, der stiftes efter pågældendes optagelse.

Forholdet til tredjemand

Fuldmagt og signatur

Aftale indgået med samtlige interessenter eller én interessent i h.t. udtrykkelig bemyndigelse: Altid bindende for I/S´et, medmindre ugyldighed.

Gensidig fuldmagt

Hovedreglen er, at hver af interessenterne har fuldmagt til at forpligte I/S´et, dvs. tredjemand vinder ret, selv om interessent har overskredet sin bemyndigelse.

U1: Tredjemand i ond tro om overskridelse af bemyndigelsen. Tredjemand har ingen undersøgelsespligt, medmindre særlige omstændigheder taler derfor.

Gældsansvaret

Sondring mellem selskabskreditorer (= den gæld, der stiftes af I/S´et) og særkreditorer (= interessentens private gældsforpligtelser).

Selskabskreditorerne

-I/S´ets formue hæfter overfor selskabskreditorerne.
Samtlige interessenter hæfter derudover solidarisk, direkte og personligt.
Selskabskreditorerne har valgfrihed.
En interessent, der udtræder, hæfter fortsat for gæld, der bestod på tidspunktet for udtræden.
En selskabskreditor har fri modregningsadgang.

Særkreditorerne

Hovedreglen er, at særkreditorerne må holde sig til skyldnerens private formue.

U1: Hvis ej dækning i private formue kan en særkreditor kan foretage udlæg i skyldnerens nettoandel af I/S´et. Derimod kan der ikke foretages udlæg i I/S´ets aktiver som sådan. Ved udlæg i nettoandelen kan særkreditor forlange I/S´et opløst.

I/S´ets ophør

Formålet med I/S´et er ikke længe tilstede.
I/S´et stiftet for en bestemt periode.
Interessents død. De øvrige interessenter/arvinger kan forlange opløsning.
Interessents konkurs. De øvrige interessenter kan forlange opløsning. Konkursboet kan forlange opløsning, hvis dette er nødvendigt m.h.p. at få udbetalt interessentens nettoandel af I/S´et.
Misligholdelse: De øvrige interessenter kan forlange opløsning.
Væsentlige bristede forudsætninger (eksempelvis langvarig sygdom): Der kan forlanges opløsning.
I øvrigt kan hver af interessenterne opsige deres „medlemsskab“ med passende varsel.

Gennemførelse af opløsning

Fuldstændig opløsning (selskabets virksomhed indstilles): Gennemføres ved likvidation. Underskud/overskud dækkes/udbetales af/til interessenterne ligeligt, medmindre andet er aftalt.

Delvis opløsning (én interessent udtræder): I/S´et fortsætter sin virksomhed og er forpligtet til at udbetale interessentens nettoandel af I/S´et.

Kapitalselskabet

I mange tilfælde vil det være en rigtig god ide at opstarte sin virksomhed i enten et A/S eller et ApS. Der kan være skattemæssige fordele forbundet hermed, ligesom man som virksomhedsejer som udgangspunkt ikke hæfter for selskabets gæld.

Et ApS eller A/S skal stiftes ved udarbejdelse af stiftelsesdokument og vedtægter. Er I flere ejere bør I – inden I går i gang – få lavet en ejeraftale. Alt andet er “hovedet under armen”.

Alle A/S´er og ApS´er skal registreres for at være gyldige. Krav om indsendelse af årlige regnskaber.

A/S er ofte kendetegnet ved, at aktier er frit omsættelige samt aktionærer er passive investorer.

ApS er ofte kendetegnet ved begrænset deltager- og ejerantal, ingen fremmed medvirken. Anpartshaverne (= ejerne) deltager oftest i ledelsen.

A/S og ApS er begge kendetegnet ved den begrænsede hæftelse, idet der udelukkende hæftes for indskuddet.

Koncern: Hvor et selskab (=moderselskab) behersker et eller flere datterselskaber.

Holdingselskab: Et selskab, der ikke selv driver virksomhed, men blot har til formål at eje aktier i datterselskaber.

Stiftelse af selskab

Mindst én stifter (kan godt være et selskab) opretter et stiftelsesdokument. Stifter skal være myndig, og må ikke være konkurs eller under betalingsstandsning.

Følgende krav skal være opfyldte for gyldigt at kunne stifte et selskab:

Skriftlig stiftelsesdokument samt vedtægter
Kapital: A/S minimum kr. 400.000. ApS minimum kr. 40.000. Kan foreligge i rede penge eller andre aktiver.
Konstituerende generalforsamling ved A/S: A/S´et stiftet.
Underskrevet stiftelsesdokument + kapital tegnet: ApS´et stiftet.
Registrering i Erhvervsstyrelsen: Selskabet opnår retssubjektivitet. Indtil da hæfter stifter.

Selskabets kapitalforhold

Ændring af kapitalen skal besluttes på selskabets generalforsamling.

Hovedreglen er, at der kan ske fri nedsættelse og forhøjelse af kapitalen.

Dog må der ikke ske nedsættelse af kapitalen til under minimumskravene.

Nedsættelse, hvor der sker en formindskelse af aktiverne, kræver, at kreditorerne indkaldes gennem offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens register samt at der sker fyldestgørelse af kreditorers anmeldte krav.

Egne aktier

Der er som udgangspunkt ingen begrænsning på, hvor stor en andel virksomheden må eje af egne aktier og anparter, dog må kun selskabets frie midler kan anvendes til erhvervelse af egne aktier.

Aktier og Anparter

Aktien er

aktionærens andelsret i selskabet
bevis for andelsretten (såkaldt aktiebrev eller fondsaktiv hvis udstedt gennem værdipapircentralen)
aktien giver blandt andet stemmeret på generalforsamlingen samt ret til andel i årets udbytte.

Anpart er anpartshaverens andelsret i anpartsselskabet. Anparter kan ikke registreres i værdipapircentralen. Anparter giver stemmeret og udbytte i forhold til pålydende.

Hovedreglen er, at aktier/anparter frit kan afhændes, pantsættes og gøres udlæg i. Dog kan andet være bestemt i vedtægterne.

Aktier overdrages efter de samme regler som omsætningsgældsbreve, det vil sige at en erhverver i god tro vinder ret, selv om der foreligger eksempelvis umyndighed eller manglende råderet. Anparter overdrages efter de samme regler som simple gældsbreve (erhververen får altså ikke bedre ret end overdrageren).

Selskabets organisation

Generalforsamlingen

På generalforsamlingen sker der bl.a. valg af bestyrelsesmedlemmer, revisor, ændring af vedtægter, beslutning om fordeling af overskud/underskud. Ordinær generalforsamling skal afholdes en gang årligt. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes når påkrævet.

Indkaldelse til generalforsamling er bestyrelsens ansvar. I indkaldelsen skal der ske angivelse af dagsorden samt ændringsforslag. Generalforsamlingen kan meddele decharge til bestyrelsen, dvs. meddele ikke at ville gøre erstatningsansvar gældende overfor bestyrelsen.

Afstemning på generalforsamlingen

Afstemningsregler findes i vedtægterne samt Selskabsloven
A og B ejerandele har forskellig stemmevægt
„Flertal“: Simpelt, absolut flertal af de afgivne stemmer
Absolut flertal: Over ½ af stemmerne
Relativt flertal: Flest stemmer, dvs. flere stemmer end noget andet forslag.
Kvalificeret flertal: Et flertal, der udgør mere end ½ (ex. 2/3).

Hvis stemmerne står lige ved valg af personer (eksempelvis bestyrelsesmedlem) sker der lodtrækning

Hvis stemmerne står lige ved beslutninger (eksempelvis køb af en ejendom) er forslaget forkastet.

Quorum: Det til en beslutning nødvendige stemmetal.

Hovedreglen er, at generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset stemmernes antal. Andet kan dog være bestemt i vedtægterne eller lovgivningen (eksempelvis opløsning af selskabet kræver, at mindst 2/3 af kapitalen er repræsenteret på generalforsamling (qourum) og at mindst 2/3 af afgivne stemmer er for opløsningen (kvalificeret flertal).

Eksempler på minoritetsbeskyttelse:

Ændring af vedtægterne kræver 2/3 flertal
Ændring af vedtægterne, hvorefter der sker formindskelse af ret til udbytte
Beslutning om forøgelse af deltagernes forpligtelser overfor selskabet

Bestyrelse og direktion

Bestyrelsen har det overordnede tilsyn. Direktionen er ansvarlig for den daglige ledelse.

Bestyrelse i anpartsselskaber

Hovedreglen er, at der er ret men ikke pligt til at have en bestyrelse. Dog skal der vælges en bestyrelse, hvis der er tale om et selskab med ret til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelse i aktieselskaber

Der skal altid af generalforsamlingen vælges en bestyrelse på minimmum tre medlemmer. Bestyrelsen ansætter direktionen. En direktør må ikke være formand for bestyrelsen. Forbud mod „arbejdende bestyrelsesformand“ i børsnoterede selskaber

Generelt vedrørende ledelsen i kapitalselkaber

Direktører og bestyrelsesmedlemmer skal være myndige.
Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne eller ejeraftalen.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over ½ af medlemmerne er til stede.
Bestyrelsen og direktionen repræsenterer / tegner selskabet udadtil.
Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål, der vedrører ham selv.

Revision og regnskab i kapitalselskaber

A/S og ApS skal aflægge regnskaber, der – afhængig af selskabets størrelse – skal revideres af en revisor. Små selskaber er dog som hoveregel ikke forpligtet til at bruge revisor. Revisor er ikke selskabets mand, men derimod ejernes mand. Revisor skal være til stede på generalforsamlingen.

Revisor der fratræder i utide i børsnoteret selskab skal meddele dette til Fondsbørsen, og ny revisor er forpligtet til at spørge den fratrædende revisor om grunden til udtræden.

Opløsning af kapitalselskab

-Solvente selskaber opløses ved likvidation eller ved såkaldt betalingserklæring.
Insolvente selskaber tages under konkursbehandling.
Beslutning om opløsning ved likvidation træffes af generalforsamlingen, der samtidig udpeger en likvidator.
Likvidator træder i stedet for bestyrelse og direktion.
Kreditorer skal indkaldes gennem offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens registre.
Likvidators forpligtelse er at afvikle selskabets aktivitet og aktiver, indfri passiverne samt fordele midlerne.