Brugsret til en immateriel ret
Ved en licensaftale giver indehaveren af en immateriel ret en anden tilladelse til i et nærmere bestemt omfang at udnytte den pågældende ret. Indehaveren af retten bevarer således den fulde ejendomsret, mens erhververen får en brugsret. De typiske immaterielle rettigheder, der overdrages ved en licensaftale, er patenter, varemærker, brugsmodeller, ophavsrettigheder, design samt den knowhow, der måtte være knyttet til førnævnte rettigheder.
Alternativet til en overdragelse af brugsretten ved licens, er et salg af selve ejendomsretten til den pågældende rettighed. I så fald skal transaktionen ikke reguleres i en licensaftale, men derimod i en overdragelsesaftale.
Licensgiver og licenstager
Den person, der overdrager brugsretten til den immaterielle rettighed benævnes licensgiver, og den person, der får brugsret til at udnytte rettigheden, benævnes licenstager.
Andre aftaler med elementer af licens
Elementer fra licensaftalen ses også i andre aftaletyper, der har andre hovedformål end at overdrage brugsretten til en immateriel ret. Særligt forhandler-, agent- og franchiseaftalen indeholder et element af licens, da der oftest i disse aftaler vil blive givet en ret til at anvende varemærker, logoer mv.
Lovgivning
Den relevante lovgivning findes i den særlovgivning, der gælder indenfor de forskellige immaterielle rettigheder. De vigtigste love er patentloven, varemærkeloven, ophavsretsloven, brugsmodelloven og designloven. Særlovgivningen suppleres af de generelle erhvervsretlige love, herunder blandt andet aftaleloven.
Aftalestandarder og modelkontrakter
Grundet licensaftalens forskelligartethed, som især skyldes karakteren af den overdragne rettighed, findes ingen generel forhandlet standard licensaftale, som såvel licensgiver som licenstager har tilsluttet sig. Derimod har organisationerne indenfor de områder, hvor licensaftaler ofte anvendes, udarbejdet en række konkrete modelkontrakter (jf. eksempelvis Forlæggerforeningens modelkontrakt).
Den europæiske jernindustri (ORGALIME) har udfærdiget en modelkontrakt for teknologilicensaftale, der forligger på engelsk, tysk og fransk.
Eksklusiv-, simpel- eller enelicens
Er en licensaftale eksklusiv må licensgiver ikke give udnyttelsesretten i licens til andre eller selv udnytte denne. Typisk begrænses eksklusiviteten til et nærmere specificeret territorium (eksempelvis Danmark), men eksklusiviteten kan også være meddelt world wide.
Ved enelicens bevarer licensgiver retten til selv at udnytte rettigheden, men licensgiver må derimod ikke give andre licens.
I modsætning hertil er licensgiver ved den simple licens fuldt ud berettiget til enten selv eller ved overdragelse til andre licenstagere at udnytte retten.
Licensafgift/royalty
Licenstager betaler er vederlag for at få brugsretten overdraget. Dette vederlag benævnes licensafgift eller royalty. Licensafgiften beregnes typisk med udgangspunkt i licenstagers omsætning eller antal producerede enheder.
Ofte kombineres den løbende variable licensafgift med en startbetaling af et fast engangsbeløb.
Kontroladgang
Licensgiver skal i aftalen have adgang til at kontrollere, at licensafgiften er korrekt opgjort. Det aftales derfor næsten altid, at licensgiver har ret til selv eller ved revisor at få adgang til licenstagers interne regnskaber mv.
Minimumsafgift, braklægning og opsigelse med forkortet varsel
Særlig ved enelicens og eksklusive licens har licensgiver en interesse i at sikre, at der rent faktisk sker udnyttelse af rettigheden, således at licensgiver også får et økonomisk udbytte heraf. Dette kan sikres ved, at licensgiver kan opsige aftalen med forkortet varsel, såfremt licenstager ikke præsterer et nærmere specificeret salg. Alternativt kan aftales, at licenstager – uanset størrelsen af den faktiske omsætning eller produktion – altid skal betale en minimumsafgift.
Der ses også licensaftaler, der opererer med en egentlig brugspligt for licenstager. Dette kan eksempelvis være begrundet i licensgivers ønske om at få det produkt, der frembringes på grundlag af den overdragne rettighed, indarbejdet på markedet.
Indeståelse for rettighedens beståen
Viser det sig, at den overdragne ret ikke består, er det teoretiske udgangspunkt formentlig, at licensgiver ikke af denne årsag ifalder erstatningsansvar, medmindre licensgiver var i ond tro.
Licensaftalen vil dog typisk indeholde en bestemmelse, hvorefter licensgiver i et nærmere defineret omfang indestår for, at den overdragne også rent faktisk eksisterer og er beskyttet.
Vedligeholdelse og håndhævelse
Licenstager vil ofte påtage sig en forpligtelse til i det område, som denne har fået overdraget, at vedligeholde retten, eksempelvis ved at betale gebyrer mv. for at sikre, at registreringen ikke ophører. Derudover kan licenstager i aftalen forpligtes til at retsforfølge egentlige krænkelser i området.
Ikke-angrebsklausul
Det er ikke altid entydigt, i hvilket omfang en overdragen ret overhovedet består. Licenstager kan gennem sit arbejde få indsigt i forhold, som gør det muligt at anfægte, at licensgiver har en beskyttet ret. For at sikre sig herimod kan licensgiver i aftalen indføre en ikke-angrebsklausul, således at licenstager afskæres fra at anfægte rettighedens gyldighed.
Underlicens
Licensaftalen bør regulere, om licenstager har ret til at give licensen i underlicens, dvs. lade en anden udnytte den overdragne ret. Efter Ophavsretslovens § 56, stk. 2 og Patentlovens § 43 kan der ikke meddeles underlicens, medmindre dette er aftalt. I øvrigt er udgangspunktet, at licenstager er berettiget til at meddele underlicens.
Videreudvikling af den overdragne rettighed
Licenstager kan under arbejdet med den licenserede rettighed forbedre eller videreudvikle denne. Licensaftalen bør tage højde for, hvorledes sådanne forbedringer mv. skal håndteres. En mulighed er at aftale, at parterne vederlagsfrit skal stille forbedringer mv. til rådighed for hinanden (såkaldt cross licensing).
En anden mulighed er at aftale, at licenstager skal overdrage rettighederne til forbedringerne mv. til licensgiveren (såkaldt grant back).
Endelig kan det helt forbydes licenstager at arbejde på forbedringer. Et sådant forbud vil have til hensigt at hindre, at licenstager opnår en teknologisk indsigt og knowhow, som gør ham uafhængig af licensgiver.
Produktansvar
Licenstager er som producent ansvarlig efter Produktansvarsloven for skader, som defekter ved produkter, der produceres på grundlag af en licenseret rettighed, måtte forårsage (Produktansvarslovens § 6).
Tvister og lovvalg
Aftalen bør tage stilling til, hvorledes tvister skal løses. Ønsker licensgiver at sikre, at konkurrenter mv. ikke får indsigt i den licenserede rettighed og tilknyttede knowhow anbefales voldgift.
Bor en part i udlandet bør aftalen tage stilling til lovvalg. I mangel af aftale vil loven i det land, hvor licensgiver bor, formentlig finde anvendelse, i hvert fald indenfor EU (jf. kontraktlovvalgskonventionens art. 4).