Salg med ejendomsforbehold med ret til videresalg
Konsignationsaftalen er kendetegnet ved, at sælger tager ejendomsforbehold i varen, samtidig med at køber får ret til at videresælge varen. Formålet med konsignationsaftalen er at tage højde for købers ønske om kredit med betaling af købesummen samtidig med at imødekomme en sælgers behov for at få sikkerhed for købesummens betaling. Konsignationsaftalen dækker således primært finansieringsmæssige behov, idet sælger ved at sælge på kredit med ejendomsforbehold finansierer købers køb.
Anvendelse
Konsignation anvendes især ved handel mellem erhvervsdrivende, hvor en leverandør sælger varen med ejendomsforbehold til en køber med henblik på dennes videresalg. Leverandøren er en producent, en importør eller en grossist, og køber er ofte en grossist eller detailhandler.
Konsignation anvendes særligt ved distribution af varer med en vis værdi, og som uden videre kan identificeres gennem serienummer, stelnummer eller lignende (køretøjer, IT, hi-fi udstyr o.l.).
Indbyggede konflikter
Da sælger tager ejendomsforbehold i varen samtidig med, at han giver køberen ret til at videresælge denne, er der nogle indbyggede i konflikter i konstruktionen. Disse konflikter vedrører særligt sælgers retsstilling ved købers konkurs samt sælgers retsstilling overfor tredjemand, der køber en konsignationsvare af køber.
Lovgivning og aftalestandarder
Konsignation er ikke reguleret i nogen specifik lov, ligesom der ikke er udviklet nogen generelle standardformularer og -aftaler indenfor området.
Ret til returnering
Køber skal efter konsignationsaftalen have ret til at returnere ikke solgte varer, idet sælger ellers risikerer at miste ejendomsretten til konsignationsvaren. Sælger fritager således køber fra tab på ikke-solgte varer. Det er med andre ord sælger, der bærer risikoen for svigtende afsætning.
Købers betalingspligt
Købers fortjeneste består i den merpris, han kan videresælge konsignationsvaren for til tredjemand. Køber skal (og bør) typisk betale sælger for varen, når denne af køber er solgt videre. Konsignationsaftalen skal bestemme, at købers afregning til sælger skal ske i samme omfang, som køber fra sine kunder modtager betalinger. Køber bør som udgangspunkt ikke være berettiget til at yde kredit ved salg af konsignationsvarer, idet sælger herved løber en større risiko for tab, da ejendomsretten til konsignationsvaren som hovedregel går tabt ved købers videresalg af varen.
Godtroende køber af konsignationsvarer beskyttes
Konsignation er som anført kendetegnet ved sælgers ejendomsforbehold i det solgte. Udgangspunktet er herefter, at sælger er berettiget til at tage det solgte tilbage ved købers manglende afregning til sælger. En væsentlig undtagelse gælder dog overfor kunder, der i god tro af køber har købt varer i konsignation, dvs. med ejendomsforbehold. En kunde i god tro er således ikke forpligtet til at tilbagelevere en konsignationsvare til sælger, selvom sælger ikke fra køberen har modtaget betaling for den konkrete vare.
Denne regel er begrundet med, at sælger ved at levere varer til køber, udstyrer køber med en legitimation udadtil, således at købers kunder – alt andet lige – må kunne forvente, at de varer, som køber disponerer over, også er fri for ejendomsforbehold.
Konflikt mellem sælgers og købers kreditorer/konkursbo
Tvister vedrørende konsignation opstår især mellem sælger og købers kreditorer. Køber er gået konkurs, og på købers lager findes konsignationsvarer, ligesom køber er i besiddelse af penge indkommet ved salg af konsignationsvarer. Derudover kan køber have nogle udestående fordringer overfor sine kunder for salg af konsignationsvarer. Spørgsmålet er, om det er sælger eller konkursboet, der har ret til disse varer, beløb og fordringer.
Sælgers ret til konsignationsvarer
Vedrørende konsignationsvarerne bevarer sælger sin ejendomsret, og er derved sikret mod købers kreditorer, såfremt følgende forhold er opfyldte:
- køber skal efter aftalen have været forpligtet til at holde konsignationsvarerne adskilte fra sit øvrige varelager,
- sælger skal have ført kontrol med, at denne adskillelse er blevet iagttaget,
- konsignationsvarerne lader sig identificere hos køber (eksempelvis gennem serie- eller stelnummer), og
- køber skal efter aftalen have ret til at returnere ikke-solgte varer.
Sælgers ret til beløb og fordringer
Vedrørende penge indgået ved salg af konsignationsvarer opnår sælger ret hertil såfremt følgende betingelser er opfyldte:
- køber skal have adskilt beløb indgået ved salg af konsignationsvarer fra købers øvrige likvide midler. Denne betingelse opfyldes ikke ved, at køber blot lægger indkomne penge i en særskilt kasse; det må kræves at konsignationsbeløb indsættes på en særskilt konto,
- køber skal føre kontrol med at denne adskillelse sker, og
- der skal ske regelmæssig afregning til sælger af konsignationsbeløb.
Vedrørende fordringerne opstået ved salg af konsignationsvarer, vil fordringen som hovedregel tilkomme sælger, såfremt krav om adskillelse af varer og beløb er iagttaget og der er ført kontrol hermed af sælger.
Behov for separat salgsaftale / almindelige vilkår mellem køber og sælger
Da konsignation i bund og grund er et almindelig salg (dog med den store modifikation, at der er tale om salg med ejendomsforbehold med ret til videresalg) vil der ofte være behov for at supplere konsignationsaftalen med en traditionel salgsaftale eller almindelige vilkår. Heri skal beskrives de øvrige for et traditionelt salg klassiske problemstillinger angående blandt andet mangler, forsinkelse, misligholdelsesbeføjelser, force majeure, ansvarsfraskrivelse, tabsbegrænsning mv.
Tinglysning
Ejendomsforbehold i køretøjer skal tinglyses for at have gyldighed overfor tredjemand og kreditorer (TL § 42 d, stk. 1). Undtaget er dog ejendomsforbehold i køretøjer, hvis køretøjet hverken er eller tidligere har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer (TL § 42 d, stk. 2). Ejendomsforbehold i andet løsøre skal (og kan) ikke tinglyses.