I eget navn – for andens regning
Kommission er en salgs- eller indkøbsform, hvor en mellemmand (kommissionæren) har påtaget sig at sælge eller købe varer, værdipapirer eller andet løsøre for en andens regning, men i eget navn. Den, for hvis regning salget eller købet sker, benævnes kommittenten (jf. KMSL § 4).
Det karakteristiske ved kommission er således, at selvom kommissionæren indgår en aftale med tredjemand på en andens (kommittentens) vegne, indgås aftalen i kommissionærens navn (heraf begrebet “i eget navn”). Tredjemand erhverver derfor ikke på grundlag af aftalen med kommissionæren rettigheder og krav overfor kommittenten. Derudover karakteriseres forholdet ved, at kommittenten oppebærer fortjenesten henholdsvis bærer tabet ved en kommissionshandels gennemførelse (heraf begrebet “for en andens regning”).
Lovgivning og aftalestandarder
Kommission er detaljeret reguleret i Kommissionsloven (KMSL), der i de fleste tilfælde kan fraviges ved aftale mellem parterne (jf. KMSL § 1). Der foreligger ingen generel anvendt standardformular indenfor kommission.
Salgskommission, indkøbskommission og handelskommission
Afhængig af formålet med kommissionsaftalen skelnes mellem salgskommission og indkøbskommission. Ved salgskommission er mellemmandens (kommissionærens) opgave at sælge kommittentens varer. Ved indkøbskommission er mellemmandens (kommissionærens) opgave at indkøbe varer til kommittenten. Salgskommission ses noget oftere anvendt end indkøbskommission.
En kommissionær, der som led i sin professionelle virksomhed sælger eller køber varer under kommission benævnes handelskommissionær. De fleste kommissionsforhold vil falde under begrebet handelskommission.
Kommission er særlig udbredt ved handel med værdipapirer, og ses endvidere anvendt i forskellige brancher (bøger, biler, både, kunst m.v.).
Afgrænsning overfor andre mellemmands- og distributionsformer
I forhold til almindelig fuldmagt adskiller kommission sig særligt ved, at kommissionæren – i modsætning til en fuldmægtig – handler i eget navn.
I forhold til forhandleraftalen (jf. kap. 1.5.1) adskiller kommission sig primært ved, at forhandleren – i modsætning til kommissionæren – handler for egne regning og risiko.
I forhold til agentaftalen adskiller kommission sig især ved, at agenten – i modsætning til kommissionæren – ikke handler i eget navn.
Kommissionærens forpligtelser
Kommissionsaftalen skal indeholde bestemmelse om kommissionærens forpligtelser. Den overordnede forpligtelse er at varetage kommittentens interesser og følge dennes forskrifter (jf. KMSL § 7 og KMSL § 8). Han skal aflægge regnskab og til kommittenten aflevere de penge eller varer, som erhverves under kommissionsaftalen (KMSL § 13). I handelskommission skal kommissionæren sørge for, at varerne er brandforsikret (KMSL § 10).
Kommittentens forpligtelser
Kommittentens forpligtelser består især i at betale en provision til kommissionæren. Derudover forpligter kommittenten sig til i et nærmere defineret omfang at stille varer til rådighed for kommissionæren. En fair og velafbalanceret kommissionsaftale bør indeholde bestemmelser om kommittentens indeståelse for kommissionsvarernes faktiske og juridiske beskaffenhed.
Provision
Kommissionæren har krav på vederlag for sit arbejde, typisk i form af provision, samt krav på refusion af udlæg (KMSL § 27 og KMSL § 29). Det ses ofte, at det aftales, at kommissionæren selv afholder udgifter forbundet med salget. Provision forfalder først, når tredjemand har opfyldt sine forpligtelser, dvs. der er sket betaling af købesummen (ved salgsprovision) eller levering af varen (ved indkøbsprovision), jf. KMSL § 27 og KMSL § 28.
Tredjemands misligholdelse af aftalen
Da aftalen med tredjemand indgås for kommittentens regning bærer kommissionærer som hovedregel ikke ansvaret for tredjemands manglende opfyldelse af aftalen.
I handelskommission skal kommissionæren ikke oplyse, hvem aftaler indgås med (jf. KMSL § 7). Formålet hermed er at sikre, at kommittenten ikke tager direkte kontakt til tredjemænd med henblik på indgåelse af aftaler udenom kommissionæren. Oplyser kommissionæren ikke, hvem han indgår aftale med, er retsvirkningen dog i så fald, at kommissionæren overfor kommittenten hæfter for tredjemands opfyldelse af aftalen (KMSL § 14, stk. 2).
Ejendomsretten til varer i kommission
Varer som en salgskommissionær har fået overgivet til salg tilhører kommittenten. Tilsvarende gælder for varer, som en indkøbskommissionær har indkøbt for kommittentens regning (KMSL § 53). Varerne vil således ikke være omfattet af kommissionærens konkursbo, ligesom hans kreditorer ikke kan foretage udlæg i disse.
Tredjemand kan ikke rejse krav overfor kommittenten
Da aftalen med tredjemand indgås i kommissionærens navn, er tredjemand afskåret fra at rejse krav overfor kommittenten, også selv om tredjemand er bekendt med kommittentens identitet (KMSL § 56). På denne baggrund er det logiske udgangspunkt, at kommissionæren bemyndiges til selv at fastsætte handelsvilkårene mellem ham og køberen; dette med henblik på at give ham mulighed for at afdække risiciene forbundet med salget. Det ses dog også, at kommittenten i kommissionsaftalen i detaljer fastlægger, under hvilke vilkår varerne skal sælges, og i så fald er kommissionæren forpligtet til at iagttage sådanne bestemmelser. Kommittenten bør under alle omstændigheder som minimum fastlægge, til hvilken pris varerne må sælges, da salget jo som anført sker for kommittentens regning.
Dispositioner i strid med kommissionsaftalen
Såfremt kommissionærer disponerer i strid med aftalen med kommittenten (eksempelvis sælger til en for lav pris) beskytter kommissionsloven en godtroende tredjemand. Tredjemand i god tro kan således ikke blive mødt med krav om tilbagelevering af genstanden eller om, at aftalen skal have et andet indhold, eksempelvis at prisen for varen skal være en anden. Forudsætningen herfor er dog, at kommissionæren havde godset i sin besiddelse, da aftalen blev indgået. Kommittenten bærer således risikoen for kommissionærens uretsmæssige dispositioner (KMSL § 54). Men kommittenten vil selvsagt i så fald kunne rejse krav overfor kommissionæren i anledning af dennes misligholdelse af aftalen.
“Forbruger-fælden”
En ofte – også af jurister – overset problemstilling ved kommission er den situation, hvor en kommissionær på vegne en privatperson sælger en vare til en anden privat person. Der vil i denne situation være tale om et forbrugerkøb, også selv om køber er bekendt med, at sælger ikke er en erhvervsdrivende (jf. KBL § 4a, stk. 2). Dette indebærer, at købelovens forbrugerbeskyttende bestemmelser finder anvendelse. Sker salget af kommissionsvaren som fjernsalg (eksempelvis over internettet) er retsstillingen endvidere, at køber har en fortrydelsesret på købet (jf. FAL § 2, stk. 3).