En immateriel ret omfatter værdier, som ikke er fysiske i deres fremtoning. De klassisiske immaterielle rettigheder er patentet, ophavsretten, varemærket, designet og brugsmodellen.
I dag udgør immaterielle rettigheder enorme værdier for virksomhederne. Tænk blot på eksempelvis Novo Nordisk (patenter), Carlsberg (varemærke) og MicroSoft (ophavsret til EDB-programmel). Jeg har mangeårig erfaring med rådgivning om immaterieller rettigheder, herunder førelse af retssager om krænkelse af immaterielle rettigheder samt udarbejdelse af aftaler om immaterielle rettigheder, blandt andet licensaftaler, royaltyaftaler, technology transfer aftaler, franchiseaftaler mv.
Immaterielle værdier er altså aktiver, der kendetegnes ved dets manglende fysiske fremtoning (for eksempel ophavsret, patent, varemærke, brugsmodel, goodwill. og design).
Immaterialretten er den lovgivning, der søger at beskytte immaterielle rettigheder.
Immaterialretsobjekter er de frembringelser, der kan beskyttes efter immaterialretten. De vigtigste er:
- opfindelser (Patentloven og Brugsmodelloven)
- Industrielt design (Designloven)
- Litterære og kunstneriske værker (Ophavsretsloven)
- Software (Ophavsretten)
- Varemærker (varemærkeloven)
Patenter (Patentloven)
Tekniske opfindelser beskyttes efter Patentloven. Forudsætninger for patentering er, at der er tale om en teknisk opfindelse. Tre hovedtyper af tekniske opfindelser:
- Et bestemt produkt (f.eks. en maskine eller et stof)
- En fremgangsmåde (f.eks. en produktionsproces)
- En ny anvendelse af et kendt produkt (f.eks. bestemt ny benyttelse af kendt kemisk stof til kræftbehandling).
Opfindelsen skal kunne udnyttes industrielt for at blive patenteret (Patentlovens § 1, stk. 1). Og opfindelsen skal være ny og adskille sig væsentlig fra, hvad der allerede er kendt (Patentlovens § 2, stk. 1).
Retsvirkninger af patentering er en eneret til at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt i 20 år (Patentlovens § 1, stk. 1).
Brugsmodeller (Brugsmodelloven)
En svagere beskyttelse end patentering. Brugsmodelloven der tager sigte på mere ydmyge opfindelser. Fordelene er, at det er billigere, hurtigere og lettere at opnå beskyttelsen. Brugsmodelbeskyttelse omfatter også – i modsætning til patentering – løsning på et teknisk problem, der ikke kan betegnes som egentlige opfindelser. Beskyttelse i 10 år.
Litterære og kunstneriske værker samt software (Ophavsretsloven)
Ophavsretslovens § 1 anfører som grundregel, at litterære værker, kunstneriske værker, billedkunst, eget biled, sceneværker, filmværker, reklamer, fotografiske værker, arkitektur, software, databaser og brugskunst er ophavsretlig beskyttet.
Værket skal have en vis grad af originalitet for at være beskyttet. Registrering er ikke nødvendig. 70 års beskyttelse fra ophavsmandens død.
Industrielt design (Designloven)
Det industrielle design udgør et industriprodukts ydre fremtoning (for eksempel hvorledes en gryde ser ud). Industrielt design kan eventuelt tillige være beskyttet efter ophavsretsloven, hvis der er tale om brugskunst.
Et design skal registreres for at være beskyttet. Et design skal adskille sig væsentlig fra, hvad der allerede er kendt (Designlovens § 3). Et registreret design må ikke udnyttes erhvervsmæssigt af andre. Beskyttelse i op til 25 år (Designlovens § 23).
Ansattes krav på immaterielle rettigheder
Lov om arbejdstageres opfindelser
Lov om arbejdstagers opfindelser omfatter udelukkende opfindelser, der kan patenteres eller brugsmodelregistreres. Hovedreglen efter loven er, at opfindelsen tilhører den ansatte.
Som vigtigste undtagelse gælder, at virksomheden kan kræve opfindelse overdraget til sig, såfremt opfindelsen falder indenfor virksomhedens område eller er løsning af en opgave, som den ansatte er blevet stillet. Ansatte har krav på en godtgørelse.
Ophavsrettigheder frembragt af ansatte
Hovedreglen er, at ophavsretten tilhører den ansatte (eksempelvis en ansat fotografs billeder). Vigtigste undtagelser er, såfremt andet er aftalt i ansættelseskontrakten og for så vidt angår software gælder, at software udviklet af en ansat tilhører arbejdsgiveren (Ophavsretslovens § 59).
Varemærker (Varemærkeloven)
Definition varemærke: Alle kendetegn, der kan adskille en virksomhed fra en anden og som har et vist særpræg (Varemærkelovens § 1a).
Hovedtyper af varemærker:
- Figurmærke: Et billedmærke, der udelukkende består af figurlige fremstillinger (eksempelvis „Mercedes-stjernen“)
- Ordmærker: Ord eller slogans (eksempelvis „Hugo Boss“ eller „Vores Øl“)
- Kombination af ord- og figurmærke: Såkaldte sammensatte mærker (eksempelvis Adidas + de tre striber)
- Udstyrsmærker: Anvendes primært til emballage (kan være tredimensional, eksempelvis. „coca-cola-flasken“)
- Tal og bogstaver (såfremt særpræg), eksempelvis IBM, BMW, 3×38
Eneret til varemærker
Eneret til og beskyttelse af varemærker kan opnås på to måder: Ved registrering eller ved ibrugtagning.
Eneret ved registrering
Registrering sker i Patent- og Varemærkestyrelsen. Der findes i alt 28 klasser, som et varemærke kan registreres i. Fordele ved registrering i forhold til ibrugtagning:
- Der skabes klarhed m.h.t. varemærkets eksistens
- Det undersøges, om der allerede eksisterer kolliderende varemærker
- Mere effektiv beskyttelse, da Patent- og Varemærkestyrelsen kontrollerer, at der ikke sker registrering af tilsvarende mærke
- Beskyttelse selv om ikke taget i brug
- Et varemærke, der i god tro er registreret, kan efter 5 år ikke anfægtes af kolliderende uregistrereret varemærke, som allerede bestod ved registreringen (Varemærkelovens § 10b)
Eneret ved ibrugtagning af varemærket
En varemærkeret stiftes og beskyttes endvidere ved ibrugtagning (Varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3). Det er en forudsætning for beskyttelsen, at varemærket har et vist særpræg (Varemærkelovens § 3, stk. 3).
Ved ibrugtagning forstås, at varemærket skal være kommet til kendskab hos målgruppen.
Særpræg
Et varemærke skal have et vist særpræg for at kunne beskyttes og registreres (Varemærkelovens §§ 1a, 2, 10 og 13). Såfremt der blot er tale om en beskrivelse af selve varen o.l. (“Trærens”, “Rejsearrangør”) vil der ikke være tale om et varemærke.
Ordmærker, der er skabt af fantasien (eksempelvis Kodak) vil typisk nyde varemærkeretlig beskyttelse.
Ordmærker, der forekommer bekendte, men som stort set ikke anvendes sprogligt (eksempelvis Nilfisk), vil typisk nyde varemærkeretlig beskyttelse.
Almindelige ord, hvis de ikke er beskrivende for de varer, som de markedsføres under (eksempelvis Boss, Apple, Absolut) vil også kunne beskyttes som varemærke.
Figurmærker vil normalt have tilstrækkeligt særpræg, medmindre meget banalt (eksempelvis foto af en almindelig ko).
Vildledning
Varemærker, som er egnede til at vildlede med hensyn til varens beskaffenhed, oprindelse, art mv. kan ikke registreres (varemærkelovens § 14).
Degeneration
Der foreligger degeneration, når et varemærke går over til at blive betegnelse for den pågældende vareart og herved mister sit særpræg (eksempelvis grammophon, tesa, linoleum, vaseline) Sker der degeneration vil indehaveren ikke længere have varemærkeretlig beskyttelse (Varemærkelovens § 26).
Varemærkeretlige konflikter
Indehaveren af et beskyttet varemærke kan forbyde andre at gøre erhvervsmæssig brug, såfremt der er forveksling eller identitet mellem de to varemærker (ex. „LaCoste“ og „LeCoste“). Det følger af Varemærkelovens § 18. Beskyttelsen gælder kun den vareart, for hvilken mærket er registreret eller brugt.
For eksempel fandt højesteret i en dom, at der var risiko for forveksling mellem varemærkerne MINIMAL og MiniMax.
Goodwill-snylteri
Hovedreglen er, at der kun foreligger forveksling, hvis varer af samme eller lignende art (Varemærkelovens § 4). Vigtigste undtagelser gælder for særligt berømte mærker (Coca-Cola, Apple, Lego o.l.) har en videregående beskyttelse, således at andre slet ikke må anvende varemærket.
Beskyttelsens varighed
For varemærker, der er etableret ved ibrugtagning, gælder at beskyttelsen varer så længe varemærket anvendes.
For varemærker etableret ved registrering gælder, at hovedreglen er, at varemærket er beskyttet, så længe dette er registreret. Der kan dog ske ophævelse af varemærket, hvis der ikke gennem 5 år er sket brug af varemærket (varemærkelovens § 10c).
Domænenavne
Domænenavne vil typisk være beskyttet efter Varemærkeloven, f.eks. www.rolex.dk
Frivillig overdragelse
For at kunne overdrage et dansk domæne (.dk) til en anden person eller virksomhed skal den gamle og nye indehaver af domænet udfylde en overdragelsesformular. Formularen hentes hos dk.hostmaster
Derudover bør du overveje at udarbejde en separat aftale om overdragelsen, eksempelvis hvis der skal betales et vederlag for domænet eller der skal ske forwarding af mails.
Tvangsmæssig overdragelse
Ønsker indehaveren af et .dk domæne ikke at overdrage et givent domæne til en person eller virksomhed, der mener at have krav på domænet, vil en overdragelsen kunne gennemtvinges gennem domstolene eller klagenævnet for domænenavne.
Klagenævnet for domænenavne er et uafhængigt klagenævn, der kan afgøre tvister om retten til domænenavne, der ender på .dk. Nævnet har hjemmel i lov om internetdomæner.
Internationale aspekter
Vedrørende lovvalg er udgangspunktet, at immaterielrettens eksistens og indhold skal afgøres efter reglerne i det land, hvor retten gøres gældende. Der er en række konventioner og EU-forordninger, der regulerer de internationale aspekter indenfor de forskellige immaterielle områder.