Begreb
Franchising er et distributionssystem til markedsføring, produktion og salg af varer, serviceydelser mv. Både internationalt og i Danmark er franchising i hastig vækst. Franchising baserer sig på et tæt vedvarende samarbejde mellem indbyrdes juridisk og økonomisk uafhængige virksomheder. Franchisegiveren stiller sit forretningskoncept til rådighed for franchisetageren, der som vederlag herfor betaler en franchiseafgift.
Fordele og ulemper
Franchising indebærer oplagte fordele for såvel franchisegiver som franchisetager. Franchisegiveren får mulighed for ekspansion, mens franchisetageren som selvstændig erhvervsdrivende kan opstarte virksomhed på et allerede kendt og gennemprøvet koncept.
Ulempen er, at en del af overskuddet ved salg af den af franchiseaftalen omfattede ydelse må afgives til den anden part. Derudover løber franchisegiver en større risiko for misrøgt at brandet, da man ikke har samme kontrolmulighed overfor selvstændige franchisetagerer, som hvis franchisegiver selv stod for driften. Der skal selvsagt tages højde herfor ved koncipering af aftalen.
Systemfranchise
Den i Danmark typiske franchisemodel kaldes systemfranchise. Herved forstås en aftale, hvor franchisegiver giver franchisetager mulighed for at udnytte det franchisesystem, som franchisegiver har udviklet.
Indenfor systemfranchise sondres mellem om der udbydes en tjenesteydelse (f.eks. Danbolig), om der foretages en produktion (f.eks. McDonald’s) eller om der distribueres en vare (f.eks. Thiele briller).
Lovgivning og aftalepraksis
Der findes i Danmark ingen lov, der regulerer franchising. Da franchiseaftalen vil være en hybrid af flere forskellige aftaletyper (licensaftaler, forhandler- og agentaftaler, lejeaftaler, finansieringsaftaler mv.) kan særlovgivning derimod finde anvendelse på delelementer af franchiseaftalen. Blandt andet varemærkeloven, lejeloven, erhvervslejeloven, markedsføringsloven samt konkurrenceloven kan have relevans for franchiseaftalen.
Der er ikke udviklet nogen fast aftalepraksis indenfor koncipering af franchiseaftaler, da de fleste franchiseaftaler er underlagt hemmeligholdelsespligt og voldgiftsklausul, og derfor sjældent kommer til offentlighedens kundskab.
Etisk retningsliner
Dansk Franchisegiverforening har udviklet et sæt etiske regler, som medlemmer af foreningen skal iagttage. Som en tommelfingerregel kan lægges til grund, at der ved iagttagelse af disse etiske regler opnås en for begge partere rimelig og fair kontrakt.
Tilsvarende har European Franchise Federation udviklet et sæt (engelsksprogede) etiske regler (European Code of Ethics for Franchising).
Franchisekonceptet
Franchiseaftalens væsentligste element er en beskrivelse af franchisekonceptet, blandt andet vedrørende indretning af butikker, uddannelse, markedsføring, indkøb mv. Franchisetager skal have ret og pligt til at drive sin forretning i overensstemmelse med konceptet, herunder ret og pligt til at anvende franchisegivers varemærker, logoer og andre kendetegn. Med henblik på at undgå bad-will af kædens brand, skal franchisegiver have kontroladgang og franchisetagers manglende iagttagelse af konceptet skal kunne sanktioners med øjeblikkelig ophævelse af kontrakten og pligt til udtræden af kæden.
Franchiseafgift
Franchisetagers vederlag for franchisegivers ydelser (ret til at bruge konceptet) vil bestå i betaling af en franchiseafgift. Afgiften består ofte en startbetaling og en løbende variabel betaling, der gøres afhængig af omsætning, dækningsbidrag eller lignende. Aftalen bør detaljeret beskrive, hvorledes denne franchiseafgift opgøres og afregnes.
Konkurrenceklausuler
En franchisetager forpligtet sig typisk til kun at forhandle franchisegivers produkter. Omvendt vil en franchisegiver ofte forpligtet sig til i et nærmere specificeret område ikke at udpege andre franchisetagere. Sådanne forpligtelser vil som hovedregel ikke være i strid med konkurrencelovens § 6. En forpligtelser for franchisetageren til efter aftalens ophør ikke at drive konkurrerende virksomhed er som udgangspunkt også lovlig, men vil kunne rammes af Ansættelsesklausullovens § 11, stk. 2 og muligvis også af konkurrencelovens § 6.
Voldgift og hemmeligholdelsespligt
Da franchiseaftalen og konceptet ofte – og især i forhold til franchisegivers knowhow og manualer – indeholder oplysninger af fortrolig karakter bør det bestemmes, at tvister mellem franchisegiver og franchisetager skal løses ved voldgift.
Med henblik på at sikre aftalens fortrolighed bør der endvidere indsættes en hemmeligholdelsesbestemmelse.
Hæftelse
Franchisegiver og franchisetager er to af hinanden uafhængige juridiske personer. Det er vigtigt, at dette afspejles i kontrakten, således at franchisegiver udadtil forpligtes til altid at optræde som selvstændig erhvervsdrivende. Fremgår det ikke klart af franchisetagers markedsføringsmateriale mv., at denne i forhold til franchisegiver er uafhængig, risikerer franchisegiver at hæfte for franchisetagers forpligtelser (UfR 1994 s. 146Ø).
Konkurrenceretten
En franchiseaftale vil næsten undtagelsesvist indeholde elementer, der begrænser konkurrencen, eksempelvis gennem opdeling af territorium mellem forskellige franchicetagere i kædesamarbejdet, forpligtelse for franchisetageren til kun at forhandle et produkt/serviceydelser samt forpligtelse for franchisetager til at afhænde produktet til fastsatte priser.
Franchisekæder omfattes af de almindelige konkurrenceregler, herunder især konkurrencelovens § 6, der forbyder aftaler, der begrænser konkurrencen.
Franchisegiver kan lovligt stille en række minimumskrav, som medlemmerne skal leve op til, eksempelvis om butiksplacering, mindstekrav til butikskoncept, deltagelse i fælles markedsføring, mindstekøb samt forbud mod at overskride, de priser, som kæden annoncerer med.
Krav om overholdelse af bestemte mindstepriser eller udelukkelse af bestemte leverandører vil derimod næsten altid være omfattet af konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler (konkurrencelovens § 6).
Konkurrencestyrelsen har udarbejdet en vejledning, der på overskuelig vis beskriver tilladte og ulovlige vilkår i franchiseaftalen. Vejledningen findes på konkurrencestyrelsens hjemmeside.
Lejelovgivning
En franchisegiver vil ofte have en interesse i at kunne kontrollere rådigheden over de lokaler, hvoraf franchisetager driver sin virksomhed. Franchisegivers kontrol sikres ved, at denne som ejer eller lejer af lokalerne giver franchisegiver en brugsret hertil, men kun så længe franchisekontrakten er i kraft.
Det er ikke fastlagt i domspraksis, i hvilket omfang lejelovgivningen (og især de bestemmelser i lejelovgivningen, der beskytter lejeren) finder anvendelse på franchiseaftaler.