Købeloven
Den vigtigste lov ved køb og salg er købeloven (KBL). Købeloven omfatter de fleste køb, herunder også komplicerede køb som køb af en virksomhed. Køb af fast ejendom er dog udtrykkeligt undtaget (KBL § 1a), ligesom køb af tjenesteydelser typisk også falder udenfor købelovens anvendelsesområde. På forbrugerområdet suppleres købeloven af især forbrugeraftaleloven (FAL) og kreditaftaleloven (KAL).
Vigtige sondringer
Købeloven indeholder to vigtige sondringer.
For det første om der er tale om et handelskøb eller et forbrugerkøb (jf. KBL § 4 og § 4 a). Som tommelfingerregel gælder, at der ved salg til forbrugere ikke kan ske fravigelse af købeloven til skade for forbrugeren, samt at forbrugerens retsstilling er betydelig bedre end en erhvervsdrivendes retsstilling. Dette afsnit indeholder primært en beskrivelse af retsstillingen i handelskøbet.
For det andet om det solgte er en massevare eller et unika, hvoraf der kun findes ét eksemplar. Som tommelfingerregler gælder, at der ved salg af massevarer, gælder et skærpet ansvar for sælger.
Internationale løsørekøb
Købeloven anvendes ikke på køb, der er omfattet af den internationale købelov (KBL § 1, stk. 4). Den internationale købelov benævnes også CISG, og CISG er det internationale samfunds forsøg på at lave en universel købelov. En koncipist, der ikke er fortrolig med CISG, bør i købsaftalens lovvalgsklausul udtrykkeligt fravælge CISG.
Standardvilkår
Såvel køber som sælger kan med fordel gøre brug af standardvilkår. Det er vigtigt at sikre, at vilkårene er gjort til en del af købsaftalen. Standardvilkårene bør behandle de forhold, der enten ikke er reguleret i relevant lovgivning, samt fravige de bestemmelser i lovgivningen, der er ugunstige for parten (forudsat at disse kan fraviges).
Sælgers standardvilkår vil således typisk indeholde bestemmelser om ejendomsforbehold, ansvarsbegrænsning, begrænsning i reklamationsretten, ret til at udskyde levering, renter ved forsinket betaling mv. Købers standardvilkår vil blandt andet indeholde bestemmelser om ret til afhjælpning, leveringsklausuler, udvidet reklamationsadgang mv.
Aftalestandarder og formularer
Inden for køb/salg foreligger en række modelkontrakter, der med fordel kan bruges til inspiration. Nedenfor nævnes nogle af de mest relevante:
NL92 (almindelige leveringsbetingelser for leverancer af maskiner mv. mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige og indenfor disse lande)
ICC’s standardkontrakter, herunder blandt andet “ICC Model International Sale Contract” samt “Incoterms”
HTS Interesseorganisationens modelforslag til standard salgs- og leveringsbetingelser ved salg af løsøre mellem erhvervsdrivende i Danmark
HTS Interesseorganisationens modelforslag til internationale salgs- og leveringsbetingelser (dansk, engelsk og tysk version)
ORGALIME’s (den europæiske organisation for jern- og metalindustrien) modelkontrakter.
Levering og risikoovergang
Levering har betydning for risikoens overgang (KBL § 17), om der foreligger forsinkelse (KBL § 21), og om der er mangler (KBL § 44). Hvis intet er aftalt om levering, skal køber afhente varen hos sælger (KBL § 9). Har sælger påtaget sig forsendelse af varen, sker levering i handelskøb ved overgivelser til køber (hvis sælger selv står for forsendelsen, KBL § 11) eller ved overgivelse til første fremmede fragtfører (hvis sælger anvender fremmed transportør, KBL § 10 ). I forbrugerkøb med transportbesørgelsespligt for sælger sker levering ved overgivelsen til køber (KBL § 73).
Transportklausuler
KBL §§ 62-65 indeholder definitioner af ofte anvendte transportklausuler (F.O.B, CiF, fragtfrit og leveret). INCOTERMS indeholder tillige definitioner af ofte anvendte transportklausuler i den internationale handel, og især ved international salg/køb vil INCOTERMS derfor med fordel kunne benyttes, idet der herved undgås uklarhed om forståelsen af en given transportklausul.
Levering og forsinkelse
I handelskøb anses enhver forsinkelse for væsentlig, der berettiger køber til at udøve misligholdelsesbeføjelser i form af ophævelse eller fastholdelse af købet (KBL § 21). Er der forsinkelse med levering af en massevare, er sælger derudover stort set altid erstatningsansvarlig, medmindre der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder (KBL § 24). Ved forsinkelse med levering af en unikavare er sælger kun erstatningsansvarlig, såfremt han er skyld i forsinkelsen (KBL § 23).
Mangler
Salgsgenstanden skal have den aftalte kvalitet eller en sådan kvalitet, køberen med rette kan fordre, ellers foreligger der en mangel, der i handelskøb berettiger sælger til at kræve omlevering, ophævelse eller nedslag i prisen (KBL § 42 og § 43). Er der mangler ved en massevare, er sælger derudover næsten altid erstatningsansvarlig, medmindre manglen skyldes helt ekstraordinære omstændigheder (KBL § 43, jf. § 24). Mangler ved en unikavare udløser kun erstatningsansvar, såfremt sælger er skyld i manglen (KBL § 42).
Afhjælpning
I handelskøb kan køber efter KBL ikke forlange afhjælpning. Det kan derfor være relevant i købers indkøbsbetingelser at indskrive en sådan ret til afhjælpning.
Sælger har endvidere kun ret til at foretage afhjælpning, såfremt dette kan ske inden det aftalte leveringstidspunkt, hvilket som oftest ikke er muligt (KBL § 49). Sælger bør derfor i sine salgsbetingelser indskrive en udvidet adgang til afhjælpning.
Reklamation ved mangler
I handelskøb skal køber ved modtagelsen undersøge varen og straks reklamere over mangler, der er eller burde være opdaget ved undersøgelsen. Reklameres der ikke rettidigt, fortabes retten til at gøre mangler gældende (KBL § 52). Der kan makismalt reklameres i op til 2 år efter varens levering (KBL § 54).
Ingen reaktion på faktura
Gør køber i handelskøb ikke straks indsigelser mod det fakturerede beløb, kan køber ikke efterfølgende reklamere herover, medmindre det kan dokumenteres, at lavere pris er aftalt, eller at prisen er åbenbart urimelig (KBL § 6).
Forsinkelse med betaling
Ved forsinkelse med betaling af købesummen er sælger berettiget til at fastholde eller ophæve købet (KBL § 28). Derudover kan sælger kræve erstatning, medmindre forsinkelsen skyldes helt ekstraordinære omstændigheder (KBL § 24). Sælger kan ved forsinkelse kræve morarente, enten i overensstemmelse med renteloven eller i henhold til aftale. I forbrugerkøb kan dog ikke aftales en morarente, der er højere end rentelovens satser (RL § 7). Endvidere kan sælger opkræve rykkergebyrer. I forbrugerforhold må rykkergebyret dog ikke overstige kr. 100 pr. rykker (RL § 9 b). Derudover er en sælger i et handelskøb berettiget til – ved forsinket betaling – at opkræve køberen et fast kompensationsbeløb på kr. 310 (RL § 9 a, stk. 3).
Ejendomsforbehold
Er intet aftalt om betalingstidspunktet, er sælger ikke forpligtet til at overgive varen, medmindre der samtidig betales, og omvendt er køber ikke forpligtet til at betale, medmindre varen samtidig overgives (KBL § 14).
Er der tale om et kreditsalg, mister sælger retten til at hæve købet, når varen er overgivet til sælger (KBL § 28, stk. 2). Dette er en for sælger byrdefuld bestemmelse, der bør forsøgt afværget ved i købsaftalen eller de almindelige vilkår at tage et ejendomsforhold. Ejendomsforbeholdet skal være udtrykkeligt aftalt, klart og den vare, der er taget ejendomsforbehold i, skal kunne identificeres (jf. især KAL § 34).
Forbrugerkøb – fortrydelsesret
Udover købelovens forbrugerbeskyttende bestemmelser skal sælger især være opmærksom på forbrugeraftaleloven og kreditaftaleloven. Ved fjernsalg af varer og tjenesteydelser til en forbruger gælder, at forbrugeren har en fortrydelsesret på 14 dage fra varens levering. Sælger er forpligtet til at oplyse om denne fortrydelsesret både inden og i forbindelse med aftalens indgåelse. Derudover indeholder forbrugeraftaleloven en række andre oplysningsforpligtelser for sælger.
Sælges der på kredit til en forbruger, har sælger endvidere efter kreditaftaleloven en vidtgående oplysningspligt overfor forbrugeren, således at forbrugeren har mulighed for at vurdere omkostningerne forbundet med at købe på kredit samt vilkårene for kreditkøbet.