Aftaleloven
Den for aftaleindgåelsen vigtigste lov er Aftaleloven (AFTL), der omhandler 1) spørgsmålet om hvornår en aftale er kommet i stand, 2) fuldmagt og 3) ugyldighed. Aftaleloven suppleres af en række speciallove, der har betydning for aftalens indgåelse, herunder blandt andet forbrugeraftaleloven, kreditaftaleloven, forsikringsaftaleloven og e-handelsloven.
Aftaleindgåelsen
En aftale kommer i stand, når et tilbud er accepteret rettidigt og overensstemmende (AFTL § 1). Har tilbudsgiver fastsat en frist for accept af tilbuddet, skal accepten være kommet frem inden fristens udløb (AFTL § 2). Har tilbudsgiver ikke fastsat nogen frist, er accepten rettidig, såfremt den kommer frem inden udløbet af en rimelig betænkningstid (AFTL § 3, stk. 1). Mundtlige tilbud skal accepteres straks for at være rettidige (AFTL § 3, stk. 2).
En accept, der er for sen eller uoverensstemmende, betragtes som afslag på tilbuddet og samtidig som en fremsættelse af et nyt tilbud (AFTL §§ 4 og 6).
Tilbagekaldelse af tilbud og accept
Tilbud/accept kan gyldigt tilbagekaldes, såfremt tilbagekaldelsen kommer frem senest samtidig med at tilbuddet/accepten kommer til kundskab (AFTL § 7). En tilbagekaldelse bør derfor så vidt muligt ske på en måde, så der opnås bevis for tidspunktet for tilbagekaldelsens fremkomst (dvs. pr. e-mail, fax eller anbefalet post).
Skriftlighed
Der gælder som altovervejende hovedregel intet krav om, at aftaler skal udfærdiges skriftligt eller på en særlig måde for at være bindende. For visse aftaletyper gælder dog krav om skriftlighed, herunder blandt andet følgende aftaler:
- Forbrugerkreditaftaler
- Kautionsaftaler vedrørende lån ydet af pengeinstitutter (Lov om Finansiel virksomhed § 48, stk. 5)
- Ejendomsformidlingsaftaler (Lov om omsætning af fast ejendom § 10)
- Konkurrence- og kundeklausuler i ansættelsesforhold
- Konkurrenceklausuler i handelsagentaftaler (HAL § 30)
Uforbindende tilbud
Anvendes i henvendelser formuleringer som ”uden forbindtlighed”, ”uden obligo” eller lignende, anses henvendelsen alene som en opfordring til modtageren om at fremsætte tilbud overfor afsenderen.
En opfordring til at fremsætte tilbud er ikke bindende for afgiveren af opfordringen, men modtager afgiveren herefter et tilbud, er denne forpligtet til at give tilbudsgiverne meddelelse, såfremt tilbuddet ikke vil accepteres. Afgives meddelelse ikke, bliver afgiveren forpligtet i overensstemmelse med tilbuddets indhold (AFTL § 9).
Annoncering i massemedier
Om end domspraksis ikke er helt entydig, antages det, at annoncering i massemedier (eksempelvis annoncering i dagblade eller på internettet) udelukkende er opfordring til at gøre tilbud. Annoncøren afgiver således ikke et bindende tilbud ved at indrykke en annonce i et massemedie, men opfordrer udelukkende interesserede til at fremsætte tilbud overfor annoncøren, som annoncøren herefter kan afslå eller acceptere.
Koncipistreglen
Er aftalen uklar og åbner op for flere fortolkninger gælder som udgangspunkt, at aftalen vil blive fortolket til ugunst for koncipisten af aftalen. Koncipisten af aftalen har således i særlig grad en interesse i at sikre en klar og forståelig aftale.
Vidtgående vilkår
Vidtgående eller usædvanlige vilkår – eksempelvis klausuler om ansvarsfraskrivelse, langt opsigelsesvarsel, maksimering af erstatningsansvar – bør som minimum fremhæves i aftalen og formuleres på klar og forståelig måde.
Det består dog forsat både i erhvervsaftaler og i forbrugeraftaler en risiko for, at et vidtgående eller usædvanligt vilkår tilsidesættes helt eller delvist, såfremt det bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser (jf. især AFTL §§ 36 og 38c).
Aftale af standardvilkår – hvad kræves?
En klassisk og ofte forekommende problemstilling er den situation, hvor en part påberåber sig sine standardvilkår, men modparten anfører, at disse ikke er en del aftalen. På baggrund af den foreliggende domspraksis kan følgende tommelfingerregler vedrørende denne problemstilling opsættes:
1. Standardvilkår finder anvendelse, såfremt der er henvist hertil i tilbuddet og vilkårene er vedlagt tilbuddet.
2. Standardvilkår finder anvendelse, såfremt disse udtrykkeligt er accepteret.
3. Standardvilkår finder sandsynligvis anvendelse, såfremt der er henvist hertil i tilbuddet, også selvom vilkårene ikke var vedlagt; dog formentlig modifikation ved særlige byrdefulde afvigelser i vilkårene.
4. Standardvilkår finder sandsynligvis anvendelse, såfremt der er tale om et længerevarende samhandelsforhold med tidligere brug af vilkår i ordrebekræftelse og/eller fakturaer – også selv om der i den konkret ordre ikke er henvist hertil.
5. Vilkår finder ikke anvendelse, hvis der blot i faktura eller ordrebekræftelse er henvist hertil, og der ikke er tale om et længerevarende samhandelsforhold.
Battle of the forms
Ved ”battle of the forms” forstås den situation, at begge aftaleparter i deres respektive aftaledokumenter har henvist til egne standardvilkår uden i øvrigt at protestere imod modpartens vilkår. Der er ikke noget entydigt svar på, hvis vilkår i så fald skal anvendes, og det tilrådes derfor straks at reklamere, såfremt man modtager et sæt standardvilkår, der ikke kan accepteres.
Forbrugeraftaler
Forbrugerlovgivning har udviklet sig til et ganske komplekst retsområde. Generelt gælder, at urimelige, byrdefulde, vidtgående eller usædvanlige vilkår i en forbrugeraftale er i stor risiko for at kunne blive tilsidesat efter AFTL §§ 36 og 38c.
Derudover skal man særlig være opmærksom på, at der især i købeloven, forbrugeraftaleloven og kreditaftaleloven er indeholdt omfattende forbrugerbeskyttende bestemmelser, der ikke ved aftale kan fraviges til skade for forbrugeren.
E-handelsloven
Ved annoncering og salg på internettet skal e-handelslovens bestemmelser iagttages. Erhvervsdrivende har en generel forpligtelse til på hjemmesiden at give oplysning om pågældendes navn, fysiske adresse, e-post adresse, CVR nr. samt tilhørsforhold til eventuelle godkendelsesmyndigheder (e-handelslovens § 7). Denne forpligtelse gælder også selvom den erhvervsdrivende ikke sælger varer eller tjenesteydelser over nettet, men udelukkende bruger hjemmesiden som ”elektronisk visitkort”.
Ved salg af varer over nettet stilles der derudover i e-handelsloven yderligere krav til hjemmesidens opbygning og information (jf. særligt e-handelslovens §§ 9 – 11), ligesom der er en forpligtelse til uden unødig forsinkelse at bekræfte modtagelsen af en elektronisk ordre (e-handelsloven § 12).
Lovvalg-, værneting- og voldgiftsklausuler
For en aftalepart kan der være store økonomiske og tidsmæssige fordele forbundet ved at kunne føre en retssag på ”hjemmebane”, dvs. ved eget værneting. Dette er særligt udpræget ved internationale aftaler. Tilsvarende vil en dansk aftalepart – alt andet lige – have interesse i, at en uenighed skal afgøres under dansk ret. Er det bestemt at tvist skal afgøres ved voldgift, suppleres aftalen af Voldgiftsloven.
Der gælder som udgangspunkt aftalefrihed, dog er en værnetingsaftale i forbrugerforhold, der er indgået inden den konkrete tvist opstod, ikke bindende for forbrugeren (RPL § 245). En usædvanlig lovvalgs- eller værnetingsaftale i standardvilkår bør særligt fremhæves, idet der ellers består risiko for, at denne tilsidesættes (UfR 1998.728S).