Aftaleindgåelsen

1.     Er aftaleindgåelsen omfattet af særlovgivning (eksempelvis Forbrugeraftaleloven, Kreditaftaleloven, Forsikringsaftaleloven eller Købeloven)?

2.  Indgås aftalen med en forbruger – i så fald gælder omfattende forbrugerbeskyttende lovgivning.

3.  Skal aftalen indgås skriftligt? Som hovedregel intet krav om skriftlighed, men der er flere undtagelser.

4.  Koncipistreglen indebærer, at den part, der har konciperet aftalen, bærer risikoen for uklarheder.

5.  Tilbudsgiver bør angive acceptfrist for at undgå uklarhed om, hvorvidt tilbuddet er accepteret rettidigt (AFTL § 2).

6.  Ønsker tilbudsgiver at kunne fragå sig et tilbud skal dette udtrykkeligt anføres i tilbudet, eksempelvis ved at anføre ”uden forbindelighed” (AFTL § 9).

7.  Tilbagekaldelse af tilbud og accept kan ske, såfremt tilbagekaldelsen er kommet frem senest samtidig med at tilbud/accept er kommet til kundskab (AFTL § 7).

8.  Tilbagekaldelse af tilbud/accept bør ske på en måde, så der sikres bevis for tilbagekaldelsens fremkomst.

9.  Annoncering i massemedier er som hovedregel ikke at betragte som bindende tilbud.

10.   Vidtgående og udsædvanlige vilkår skal udtrykkeligt fremhæves, men selv da består der risiko for at disse tilsidesættes.

11.   Virksomhedens standardvilkår bør indgå som en del af tilbuddet eller aftalen – ellers risiko for at disse ikke anses for aftalt.

12.   Modtager af et sæt standardvilkår, der ikke kan accepteres, skal reklamere straks.

13.   Iagttages e-handelslovens bestemmelser om oplysningspligt, opbygning af hjemmeside, afgivelse af ordrebekræftelse?

15.   Kommercielle aftaler bør tage stilling til, om tvister skal løses ved almindelige domstole, ved voldgift eller eventuelt ved mediation.

16.   Værnetingsaftaler med forbruger binder ikke forbrugeren (RPL § 245)

14.   Aftaler med grænseoverskridende elementer bør tage stilling til lovvalg og værneting.

15. Usædvanligt lovvalgs- eller værnetingsaftaler kan tilsidesættes helt eller delvist.