Den, der har ejendomsretten til en genstand eller andet aktiv, nyder beskyttelse ved konkurs, udlæg, dobbeltsalg mv. Personen kan med andre ord beholde genstanden. Det er derfor essentielt at sikre sig ejendomsretten til en vare, man har købt.
En vare kan være solgt med ejendomsforhold, hvilket gør ejendomsretten meget mere mudret. Det samme gælder, hvis forhandleren har købt varen i konsignation. Derudover kan der også være ejendomsretlige problemstillinger ved leasing.
Ved køb er det hensigten, at ejendomsretten skal gå over fra sælger til køber. Spørgsmålet om ejendomsretten har betydning,
- For forholdet mellem køber og sælger (hvem ejer genstanden?).
- For forholdet til købers/ sælgers kreditorer/konkursbo (hvem kan gøre krav på genstanden?).
- For forholdet til købers/sælgers aftaleerhververe m.fl. (hvem kan gøre krav på genstanden?).
Forholdet mellem køber og sælger
I forholdet mellem køber og sælger er der to yderpunkter, nemlig
- Det ene yderpunkt – indtil aftale om køb indgået har udelukkende sælger ejendomsretten.
- Det andet yderpunkt – efter overgivelse og betaling har udelukkende køber ejendomsretten.
Hvis ydrepunkterne tidsmæssigt falder sammen (eksempelvis kontant køb af varer i supermarked) overgår ejendomsretten samtidig hermed (problemløst).
Aftalens indgåelse (forholdet mellem køber og sælger)
Parterne forpligtes til at opfylde deres respektive forpligtelser (betaling samt levering) og sælger er uberettiget til at sælge genstanden til anden side. Men sælger har forsat den faktiske rådighed over det solgte, og det vil betyde, at ejendomsretten endnu ikke ved aftalens indgåelse er gået over fra sælger til køber.
Levering (forholdet mellem køber og sælger)
Sælger kan endnu udøve en vis ejendomsretlig råden over det solgte:
- Der er fortsat adgang for sælger til at ophæve (Købelovens § 28, stk. 2)
- Sælger har en standsningsret (Købelovens § 39)
- Sælger har en tilbageholdelsesret (Købelovens § 39)
Overgivelse (forholdet mellem køber og sælger)
Ved overgivelsen opnår køber faktisk og retlig rådighed over det solgte:
- Ingen adgang for sælger til at ophæve, medmindre der er taget et ejendomsforbehold (Købelovens § 28, stk. 2)
- Ingen standsningsret (Købelovens § 39)
- Ingen tilbageholdelsesret (Købelovens § 39)
Det vil sige at sælger som hovedregel fortaber som adgangen til at udøve ejendomsretlig råden over det solgte ved overgivelsen, medmindre der er taget ejendomsbeforhold.
Betaling (forholdet mellem køber og sælger)
Sælger kan ikke længere gøre et ejendomsforbehold gældende.
FORHOLDET TIL KREDITORERNE
Købers forhold til sælgers kreditorer
Har køber endnu ikke fået ejendomsretten, kan sælgers kreditorer gøre udlæg i genstanden og sælgers konkursbo kan inddrage genstanden under konkursboet (også selv om der er betalt for genstanden).
Specieskøb: Allerede fra aftalens indgåelse har køber krav på genstanden (og derved ejendomsretten) også selv om denne ikke er leveret eller overgivet til køber. Det vil sige at sælgers kreditorer ikke kan kræve ret over det solgte.
Genuskøb: Køber har krav på at få genstanden udleveret (og derved ejendomsretten), og sælgeres kreditorer kan ikke kræve genstanden såfremt
- der er sket udskillelse (individualisering) af den del af partiet, der er bestemt til køber,
- denne udskillelse fremtræder tydeligt som bestemt til opfyldelse af aftalen,
- udskillelsen skal være sket på en for sælger bindende måde (eksempelvis under overværelse af køber, meddelelse til køber om udskillelse eller afsendelse, mærkning med købers navn i henhold til købsaftalen).
Sælgers forhold til købers kreditorer
Hovedreglen er, at efter overgivelse til køber kan sælger ikke kræve genstanden tilbage, og sælger nyder således fra dette tidspunkt ingen beskyttelse overfor købers kreditorer (hvad enten genus eller species). Det følger af Købelovens § 28, stk. 2.
- Undtagelse 1: Hvis aftalt kontantsalg og overgivelse ved fejltagelse til køber, forudsat at sælger reagerer straks.
- Undtagelse 2: Der er aftalt et gyldigt ejendomsforbehold.
- Undtagelse 2: Udtagelsesret, såfremt genstanden overgivet til konkursbo efter konkursens indtræden (Købelovens § 41).
FORHOLDET TIL AFTALEERHVERVERE OG OPRINDELIGE EJERE
Begreber
- Vindikation: den oprindelige rettighedshaver får ejendomsretten til genstanden i forhold til en senere rettighedshaver (= at vindicere).
- Ekstinktion: en efterfølgende rettighedshaver får ejendomsretten til genstanden i forhold til den oprindelige rettighedshaver (= at ekstingvere).
Ejendomsforbeholdskøb
Hovedreglen er, at sælger har krav på genstanden fra Køber2 i tilfælde af Køber1’s misligholdelse (= vindikation)
- Undtagelse: Køber2 ekstingverer sælgerens ejendomsforbehold, såfremt (i) Køber1 erhvervsmæssigt eller blot lejlighedsmæssigt forhandler tilsvarende genstande, som den genstand, der er ejendomsforbehold i, og (ii) Køber2 er i god tro om ejendomsforbeholdet.
Denne undtagelse er udtryk for den såkaldte forhandlergrundsætning.
Sælger har solgt samme genstand til to forskellige personer (dobbeltsalg)
Genstanden er fortsat i sælger besiddelse: Den køber, der først har indgået købsaftale (= køber1) får retten til genstanden (= vindikation). Køber2 har erstatningskrav overfor sælger.
Genstanden overgiver til Køber1: Køber1 får retten til genstanden (= vindikation). Køber2 har erstatningskrav overfor sælger.
Genstanden overgiver til Køber2: Køber2 får retten til genstanden, såfremt god tro hos køber2(= ekstinktion). Køber1 har erstatningskrav overfor sælger.
Stjålne genstande eller andre ulovligheder (bedrageri, underslæb)
Hovedreglen er at den bestjålne, dvs. ejeren, har retten til genstanden (=vindikation).
- Undtagelse 1: Uforsigtighed hos den bestjålne i usædvanlig grad: En køber (men aldrig tyven) får retten til genstanden, hvis god tro hos køberen (=ekstinktion).
- Undtagelse 2: „Pengereglen“: Den der modtager kontante penge i god tro, kan beholde dem, også selv om de er stjålet (=ekstinktion)
Kommission/fuldmagt
Kommissionæren (ex. bilforhandler der sælger privatpersons bil) disponerer over varen i strid med kommittentens interesser/aftalen: Godtroende erhverver vinder retten til genstanden (Kommissionslovens § 54).
Fuldmægtig med særlig tilværelse sælger i strid med sin bemyndigelse: Godtroende erhverver vinder retten til genstanden (Aftalelovens § 11).
LEASING
Definition leasing: Overladelse af brugsretten til løsøregenstande i en bestemt fikseret (ofte kortere og uopsigelig) periode mod betaling af regelmæssige ydelser, der svarer til købesummen samt finansieringsomkostninger fordelt over perioden.
- Udlejer/ejer: Lessor / leasinggiver
- Lejer/bruger: Lessee / leasingtager
- Finansiel leasing: Finansieringsselskab står som lessor
- Operationel leasing: Producenten, forhandleren eller lignende står som lessor
Væsentlige forskelle mellem leasing og leje:
- Uopsigelighed (leasing) ctr. opsigelighed (leje)
- Bestemt periode (leasing) ctr. vedvarende aftale (leje)
- Ydelsen = købesum og finansieringsomkostninger (leasing) ctr. ydelse ikke = købesum og finansieringsomkostninger (leje)
Leasingaftalens indhold
Ingen lov om leasing i Danmark hvorfor retsforholdet mellem lessor og lessee primært beror på aftalen.
- Identifikation af leasinggenstanden
- Evt. begrænsninger i lessee´s brugsret
- Vedligeholdelsespligt
- Forsikring
- Leasingydelsen
- Uopsigelighed/løbetid
- Tilbagelevering/scrapværdi
Eventuel overtagelse / forkøbsret til det leasede (KAL § 4, nr. 16)
Ifølge Kreditaftalen § 4, nr. 16 bliver en leasingaftale anset som kreditsalg med ejendomsforbehold, såfremt det fremgår af aftalen, at det er hensigten at køber skal blive endelig ejer af det solgte (maskeret kreditsalg). Dette betyder i forholdet mellem køber og sælger især andet at der skal ske en opgørelse i overensstemmelse med Kreditaftalens bestemmelser, dvs. sælgers tilgodehavende skal holdes op mod det solgtes værdi, og såfremt det solgtes værdi overstiger sælgers tilgodehavende har køber krav på betaling af differencen. Såfremt det solgtes værdi er mindre en sælgers tilgodehavende har sælger ikke krav på restfordringen. Herudover finder Kreditaftalelovens § 29 om kvalificeret misligholdelse anvendelse.
I forholdet mellem sælgers og købers kreditorer og konkursbo betyder Kreditaftalelovens § 4, nr. 16, at ejendomsretten er overgået til køber, hvorfor købers kreditorer eller konkursbo har krav på det solgte. Sælger må med andre ord vinke farvel til genstanden.
Hvornår er der så risiko for at leasing bliver betragtes som et maskeret kreditsalg?
- Forkøbsret ved periodens udløb til pris, som lessor kan opnå til anden side: Kreditaftalelovens § 4, nr. 16 finder ikke anvendelse.
- Lessee har en egentlig købepligt: Kreditaftalelovens § 4, nr. 16 finder anvendelse.
- Lessee har køberet, som er uafhængig af og betydelig mindre end det solgtes reelle værdi: Kreditaftalelovens § 4, nr. 16 finder anvendelse.
Konsignation
Salg med ejendomsforbehold, hvor køber efter aftale med sælger har ret til videresalg. Forekommer særligt i kommercielle leverandør- og forhandlerforhold.
- Konsignanten: Leverandøren, eksempelvis producent, importør el. grossist.
- Konsignataren: Forhandleren, ex. grossist eller detailhandler.
Forhandleren handler ved videresalg i eget navn og for egen regning. Ret til at returnere usolgte varer.
Forhandlerens betalingspligt overfor leverandøren indtræder ved betaling i forbindelse med videresalg. Det vil sige at leverandøren finansierer forhandlerens køb og fritager forhandleren for tab p.g.a. svigtende omsætning.
Kommissionslovens §§ 54 og 54 analogt: Godtroende erhverver fortrænger leverandørens ejendomsforbehold.
Ejendomsforbeholdet kan kun gøres gældende overfor forhandlerens kreditorer, hvis adskillelse af konsignationsmellemværendet samt at leverandøren har ført kontrol heraf (beløb skal eksempelvis indsættes på særskilt bankkonto).
Proformakonsignation (særligt forud for konkurs): Har konsignationsforholdet været effektivt? Er der sket regelmæssig afregning? Afsondring af beløb? Er der ført kontrol? Hvis proforma: Retsforholdet behandles som almindeligt køb, og ejendomsforbeholdet anerkendes ikke. Sælger har med andre ord intet krav over det solgte.