Lovvalg og værneting

Ved enhver handel og aftale, der har et grænseoverskridende element, er det uhyre vigtigt, at du er opmærksom på lovvalg- og værnetingsproblematikken. Dvs. for det første; hvilket lands lov skal anvendes? Og for det andet; hvor skal en retssag i givet fald føres.

Gør du dig ikke disse overvejelser og undersøgelser risikerer du at skulle føre en retssag i en stat langt fra Danmark og under anvendelse af et nogle helt andre retsprincipper end de danske.

Oversigt relevante bestemmelser

  • Lov om gennemførelse af Kontraktlovvalgskonventionen (lovvalg)
  • Kontraktlovvalgskonventionen (lovvalg)
  • Løsørekøblovvalgsloven (lovvalg)
  • EU-Domsforordningen (værneting)

Hvad er lovvalg?

Spørgsmålet om, hvilket af flere i betragtning kommende regelsæt, der skal finde anvendelse i en retlig konflikt. Kaldes også international privatret (IPR).

NB! Lovvalgsproblematikken skal ikke forveksles med den internationale købelov (CISG). CISG regulerer således, hvorledes en tvist skal løses, men ikke hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse.

Hvad er værneting?

Spørgsmålet om, i hvilken stat en retssag skal føres. Der er nødvendigvis ikke identitet mellem værneting og lovvalg, dvs. en domstol kan godt være nødsaget til at anvende udenlandsk ret.

Hvornår foreligger en lovvalgs- og/eller værnetingsproblematik?

  • Når parterne i en retskonflikt ikke har samme nationalitet og/eller parterne bor i forskellige stater.
  • Når der i øvrigt foreligger et grænseoverskridende element i en aftale.
  • Stikord: Sagen har tilknytning til flere lande.

Overvejelser, der bør indgå ved aftale om lovvalg / værneting

  • “Hjemmebane”.
  • Omkostninger – alt andet lige er det billigere, at retssag føres under anvendelse af den ret, som advokaterne kender, og i det land, hvor advokaten bor.
  • Neutralitet – hvis uenighed om lovvalg/værneting.
  • Forudsigelighed – man ved hvad man går ind på.
  • Hvem er den stærke part, og hvem er den svage part i en kontraktforhandling?

Hvorledes foretages lovvalg / værnetingsvalget?

  • Ved aftale mellem parterne.
  • Ved lov, forordning eller konvention.
  • I mangel af aftaler eller lov/konvention: Lovvalget og værnetinget bestemmes af domstolene efter en helhedsbedømmelse af sagen.

Hvilke regelsæt/domstole kan komme i betragtning?

  • Typisk loven/domstolene i én af de stater, hvor parterne bor.
  • Neutral lovgivning / værneting.
  • Privatretlige regelsæt (f.eks. regelsæt udarbejdet af det Internationale Handelskammer (ICC)) samt private domstole (voldgifter).

Relevante lovvalgsbestemmelser

Løsørekøblovvalgloven

Omfattet af loven er løsørekøb af international karakter (Løsørekøblovvalgslovens §§ 1 og 2).

Følgende handler og situationer omfattes ikke af loven:

  • skibe/luftfartøjer
  • værdipapirer
  • salg som led i tvangsfuldbyrdelse
  • forbrugerkøb
  • spørgsmål om evne til at indgå retshandler
  • spørgsmål om aftalens form
  • købets retsvirkninger for andre end parterne

Hovedreglen er, at køber og sælger kan vedtage, at købet skal være undergivet et bestemt lands retsregler (Løsørekøblovvalgsloven § 3).

Undtagelsen er, at en udenlandsk retsregel ikke finder anvendelse, såfremt den er uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper (Løsørekøblovvalgsloven § 6).

Hvis intet aftalt om lovvalg er hovedreglen, at loven i det land, hvor sælger bor, finder anvendelse (Løsørekøblovvalgsloven § 4). Der gælder med andre ord “sælgers lands lov”.

Undtagelse: Loven i købers land gælder, hvis sælger har modtaget bestillingen dér (Løsørekøblovvalgsloven § 4, stk. 2).

Kontraktlovvalgskonventionen

Lovvalgsreglerne i Løsørekøblovvalgsloven går forud for Kontraktlovvalgskonventionen (Gennemførelseslovens § 1, stk. 4). Dette fordi vi har et almindeligt princip om lex specialis (Løsørekøblovvalgsloven) før lex generalis (Kontraktlovvalgskonventionen).

Anvendelsesområde for Kontraktlovvalgskonventionen er kontraktlige forpligtelser i alle situationer, hvor der skal foretages et valg mellem lovene i forskellige lande (Konktraktlovvalgskonventionens art. 1). Det kan eksempelvis være ansættelsesaftaler, forbrugeraftaler, forsikringsaftaler, transportaftaler, køb af andet end løsøre.

Udgangspunktet er, at parterne kan træffe aftale om lovvalget (Kontrakttlovvalgskonventionens Art. 3).

Hvis parterne ikke har truffet nogen aftale om lovvalg er aftalen er underkastet loven i det land, som aftalen har sin nærmeste tilknytning til (Kontraktlovvalgskonventionens art. 4, stk. 1).

Formodningsregel i Kontraktlovvalgskonventionens art. 4, stk. 2: Aftalen har sin nærmeste tilknytning til det land, hvor den part, som skal præstere den karakteristiske ydelse, bor. Det loven i realdebitors land vil som hovedregel finde anvendelse.

Relevante værnetingsbestemmelser

EU-domsforordningen

EU-domsforordningen finder kun anvendelse indenfor EU. Omfattet af konventionen er borgerlige sager, herunder handelssager (EU-domsforordningens art. 1).

Ikke omfattet af EU-domsfordningen er blandt følgende transaktioner / handler:

  • fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne
  • formueforholdet mellem ægtefæller
  • arv
  • konkurs o.l
  • social sikring
  • voldgift

Hovedreglen er, at en person / selskab skal sagsøges i det land, hvor personen bor / selskabet har sit hovedsæde (EU-domsforordningens art. 2). Sagsøger skal med andre ord komme til sagsøgte.

Vigtigste undtagelse findes i art. 5 (særligt nr. 1 vedrørende opfyldelsesværneting).