Erhvervsretlig lovsamling

Aftaleloven: Hvad skal til for at en aftale er kommet i stand? Hvornår kan en aftale tilsidesættes som ugyldig? Indgåelse af aftaler ved fuldmagt. Urimelige vilkår i forbrugeraftaler.

 

Ansættelsesbevisloven: Fastslår, at arbejdsgiveren er forpligtet til at give arbejdstageren et skriftligt ansættelsesbevis. Manglende opfyldelse af denne forpligtelse berettiger arbejdstageren til at kræve en godtgørelse.

 

Arbejdstagers opfindelser, lov om: Hvem ejer en opfindelse, som en ansat har gjort - arbejdstageren eller den ansatte?

 

Brugsmodelloven: Hvad er en brugsmodel. Hvad kræves der for at opnå en brugsmodelbeskyttelse? I hvor lang tid er man beskyttet?

 

CISG: De Forenede Nationers Konvention om aftaler om internationale køb: CISG er den internationale købelov, der regulerer forholdet mellem køber og sælger, herunder beskriver rettigheder og forpligtelser i et internationalt handelskøb.

 

Designloven: Hvad er et design, og hvorledes kan designet beskyttes?? I hvor lang tid kan et design beskyttes mod efterligninger?

 

Erhvervslejeloven: Loven regulerer leje af erhverslokaler. Hvad er udlejers og  lejers rettigheder og forpligtelser? Opsigelse. Regulering af lejen. Misligholdelse mv.

 

Erhvervsvirksomhedsloven: Hvorledes kan virksomheder etableres, skal virksomheden registreres? Hvad må virksomheden hedde? Hvem der har ledelsesansvar i virksomheden? Hvordan ophører virksomheden mv.

 

Erstatningsansvarsloven: Det som EAL især regulerer er hvad kan kræves i erstatning i kroner og øre? Kan der gøres regres? Kan erstatningen ned-sættes eller bortfalde?

 

Ferieloven: Omhandler arbejdstageren ret til afholdelse af ferie samt udbetaling af feriegodtgørelse mv.

 

Forbrugeraftaleloven: Hvornår kan en forbruger fortryde en aftale? Hvilke salgsformer er ikke tilladte overfor forbruger (dørsalg og telefonsalg)?

 

Forbrugerklageloven: Regulerer forbrugernes adgang til at indbringe en tvist for forbrugerklagenævnet eller et godkendt klagenævn, samt virksomhedernes forpligtelser vedrørende sådanne klagesager.

 

Forældelsesloven: Forældelsesloven fastslår, hvornår et krav er forældet, fra hvilket tidspunkt forældelsesfristen skal regnes, samt hvordan forældelsesfristen kan afbrydes. Et krav, der er forældet, kan ikke gøres gældende overfor skyldneren.

 

Funktionærloven: Indeholder en regulering af funktionærens og arbejdsgiverens rettigheder og forpligtelser, eksempelvis angående opsigelsesvarsel, sygdom, godtgørelse, graviditet, konkurrence mv.

 

Gældsbrevsloven: Gældsbrevsloven regulerer kreditors og debitors rettigheder og forpligtelser i et gældsforhold, herunder blandt andet hvornår skal der ske betaling? hvor skal betalingen ske? hvad gælder hvis fordringen bliver overdraget / transporteret?

 

Handelsagentloven: Handelsagentloven giver handelsagenten en række  rettigheder overfor producenten, blandt andet om opsigelse, ret til provision og goodwill-godtgørelse.

 

Kreditaftaleloven: Hvorledes må der gives kredit til især forbrugere. Hvilke oplysninger skal en forbruger have, når der købes på kredit?Hvad kan kreditgiver gøre, hvis køberen ikke opfylder sine forpligtelser? Hvad skal der til for at et ejendomsforbehold er gyldigt?

 

Konkursloven: Konkursloven regulerer, hvornår en person kan tages under konkursbehandling, hvad der indgår under konkursen, omstødelse mv. Derudover indeholder loven bestemmelser om akkord, betalingsstandsning og gældssanering.

 

Konkurrenceloven: Loven regulerer, hvilke konkurrencebegrænsende aftaler  mv., som er tilladte og hvilke som er forbudte. Misbrug af dominerende stilling. Fusionskontrol.

 

Købeloven: Loven beskriver sælgers og købers forpligtelser i et køb samt hvad en part i et køb kan gøre, hvis den anden part ikke opfylder sine forpligtelser.

 

Lov om internationale køb: Loven transformerer CISG til national ret.

 

Ophavsretsloven: Hvad er en ophavsret? Hvad kræves for at opnå en ophavsretlig beskyttelse. I hvor lang tid er man skyttet og overfor hvilke efterligninger er man beskyttet??

 

Patentloven: Hvad kræves for at opnå et patent. Hvor lang tid og på hvilken  måde er man beskyttet??

 

Produktansvarsloven: Produktsansvarsloven fastsætter hvornår og i hvilket omfang en producent og en mellemhandler er ansvarlige for skader, som er forårsaget af en defekt ved produktet.

 

Renteloven: Renteloven fastslår, hvad man som kreditor kan kræve i morarente ved forsinket betaling. Derudover giver Renteloven en kreditor mulighed for at opkræve rykkergebyrer ved forsinket betaling.

 

Rådet direktiv 93/13/EØF af  5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler anfører hvilke vilkår i forbrugeraftaler, der kan tilsidesættes som ugyldige. Direktivet er inkorporeret i Aftalelovens § 38 C.

 

Selskabsloven: Indeholder en omfattende og detaljeret regulering om aktie- og anpartsselskaber fra fødsel (= stiftelse) til død (=likvidation).

 

Tinglysningsloven: Tinglysningsloven regulerer i hvilket omfang dokumenter skal tinglyses for at etablere rettigheder over fast ejendom mv.

 

Tinglysningsafgiftsloven: Loven regulerer, hvornår der skal betales tinglysningsafgift, hvor meget der skal betales i afgift, mulighed for refusion af afgift mv.

 

Varemærkeloven: Hvad er et varemærke, og hvordan beskyttes det og i hvor lang tid??

 

Virksomhedsoverdragelsesloven: Loven fastslår, at lønmodtagerens rettigheder og forpligtelser automatisk overgår til en ny ejer ved en virksomhedsoverdragelse.

 

Værgemålsloven: Værgemålsloven regulerer i hvilket omfang umyndige kan påtage sig forpligtelser. Derudover indeholder loven en beskrivelse af værgens forpligtelser.

 

 

Lovoversigten

Advokat Michael Thiesen erhvervsretlige lovsamling fokuserer på de regler, der har betydning for erhvervslivet.

 

Her finder du en kortfattet beskrivelse af de vigtigste erhvervslove samt den fulde lovtekst.

 

Kontakt advokat Michael Thiesen for yderligere rådgivning.

Made with Namu6