Ejendomsrettens overgang, ejendomsforbehold, leasing og konsignation

Ved køb er det hensigten, at ejendomsretten skal gå over fra sælger til køber.

 

Spørgsmålet om ejendomsretten har betydning,

• for forholdet mellem køber og sælger (hvem ejer genstanden?),

• for forholdet til købers/ sælgers kreditorer/konkursbo (hvem kan gøre krav på genstanden?),

• for forholdet til købers/sælgers aftaleerhververe m.fl. (hvem kan gøre krav på genstanden?).

 

FORHOLDET MELLEM KØBER OG SÆLGER

 

Ydrepunkter:

 

Indtil aftale om køb indgået: Udelukkende sælger har ejendomsretten.

Efter overgivelse og betaling: Udelukkende køber har ejendomsretten.

                         

Hvis ydrepunkterne tidsmæssigt falder sammen (ex. kontant køb af varer i supermarked) overgår ejendomsretten samtidig hermed (problemløst).

 

Aftalens indgåelse

 

Parterne forpligtes til at opfylde deres forpligtelser (betaling samt levering) og sælger er uberettiget til at sælge genstanden til anden side. Sælger har forsat den faktiske rådighed over det solgte. Dvs. ejendomsretten er endnu ikke ved aftalens indgåelse gået over.

 

Levering

 

Sælger kan endnu udøve en vis ejendomsretlig råden over det solgte:

+ adgang for sælger til at ophæve (jf. KBL § 28, stk. 2)

+ standsningsret (jf. KBL § 39)

+ tilbageholdelsesret (jf. KBL § 39)

 

Overgivelse

 

Køber opnår faktisk og retlig rådighed over det solgte:

EJ adgang for sælger til at ophæve, medmindre ejendomsforbehold (jf. KBL § 28, stk. 2)

Ej standsningsret (jf. KBL § 39)

Ej tilbageholdelsesret (jf. KBL § 39)

 

Dvs. sælger fortaber som HR adgangen til at udøve ejendomsretlig råden over det solgte ved overgivelsen, medmindre der er taget ejendomsforhold.

 

Betaling

 

Sælger kan ikke længere gøre et ejendomsforbehold gældende.

 

FORHOLDET TIL KREDITORERNE

 

Købers forhold til sælgers kreditorer

 

Har køber endnu ikke fået ejendomsretten kan sælgers kreditorer gøre udlæg i genstanden og sælgers konkursbo kan inddrage genstanden under konkursboet (også selv om der er betalt for genstanden).

 

Specieskøb: Allerede fra aftalens indgåelse har køber krav på genstanden (og derved ejendomsretten) også selv om denne ikke er leveret eller overgivet til køber. Dvs. sælgers kreditorer kan ikke kræve ret over det solgte.

 

Genuskøb: Køber har krav på at få genstanden udleveret (og derved ejen-domsretten), og sælgeres kreditorer kan ikke kræve genstanden såfremt

- der er sket udskillelse (individualisering) af den del af partiet, der er be-stemt til køber,

- denne udskillelse fremtræder tydeligt som bestemt til opfyldelse af aftalen,

- udskillelsen skal være sket på en for sælger bindende måde (ex. under overværelse af køber, meddelelse til køber om udskillelse eller afsendelse, mærkning med købers navn i henhold til købsaftalen).

 

Sælgers forhold til købers kreditorer

 

HR: Efter overgivelse kan sælger ikke kræve genstanden tilbage, og sælger nyder således fra dette tidspunkt ingen beskyttelse overfor købers kreditorer (hvadenten genus eller species) - KBL § 28, stk. 2.

 

U1: Hvis kontantsalg og overgivelse ved fejltagelse eller betaling med dæk-ningsløs check, forudsat at sælger reagerer staks.

U2: Ejendomsforbehold (forudsat dette er gyldigt).

U3: Udtagelsesret, såfremt genstanden overgivet til konkursbo efter konkursens indtræden  (KBL § 41).

 

FORHOLDET TIL AFTALEERHVERVERE, OPRINDELIGE EJERE MV

 

Begreber

 

Vindikation: den oprindelige rettighedshaver får ejendomsretten til genstanden i forhold til en senere rettighedshaver (= at vindicere).

 

Ekstinktion: en efterfølgende rettighedshaver får ejendomsretten til genstanden i forhold til den oprindelige rettighedshaver (= at ekstingvere).

 

Ejendomsforbeholdskøb

 

HR: Sælger har krav på genstanden i tilfælde af misligholdelse (= vindikation)

U1: Køber2 ekstingverer afbetalingssælgerens ejendomsforbehold, såfremt

- Køber1 erhvervsmæssigt eller blot lejlighedsmæssigt forhandler tilsvarende genstande, som den genstand, der er ejendomsforbehold i, og

- Køber2 er i god tro om ejendomsforbeholdet.

 

U1 er udtryk for den såkaldte forhandlergrundsætning.

 

Sælger har solgt samme genstand til to forskellige personer (dobbelt-salg)

 

Genstanden er fortsat i sælger besiddelse: Den køber, der først har indgået købsaftale (= køber1) får retten til genstanden (= vindikation). Køber2 har erstatningskrav overfor sælger.

 

Genstanden overgiver til Køber1: Køber1 får retten til genstanden (= vindikation). Køber2 har erstatningskrav overfor sælger.

 

Genstanden overgiver til Køber2: Køber2 får retten til genstanden, såfremt god tro hos køber2(= ekstinktion). Køber1 har erstatningskrav overfor sælger.

 

Stjålne genstande eller andre ulovligheder (bedrageri, underslæb)

 

HR: Den bestjålne har retten til genstanden (=vindikation).

U1: Uforsigtighed hos den bestjålne i usædvanlig grad: En køber (men aldrig tyven) får retten til genstanden, hvis god tro (=ekstinktion).

U2: „Pengereglen“: Den der modtager kontante penge i god tro, kan beholde dem, også selv om de er stjålet (=ekstinktion)

 

Kommission/fuldmagt

 

Kommissionæren (ex. bilforhandler der sælger privatpersons bil) disponerer over varen i strid med kommittentens interesser/aftalen: Godtroende erhver-ver vinder retten til genstanden (KMSL § 54).

       

Fuldmægtig med særlig tilværelse sælger i strid med sin bemyndigelse: God-troende erhverver vinder retten til genstanden (AFTL § 11).

 

LEASING

 

Indledning

 

Definition leasing: Overladelse af brugsretten til løsøregenstande i en bestemt fikseret (ofte kortere og uopsigelig) periode mod betaling af regelmæssige ydel-ser, der svarer til købesummen samt finansierings-omkostninger fordelt over perioden.

 

- Udlejer/ejer: Lessor / leasinggiver

- Lejer/bruger: Lessee / leasingtager

 

Væsentlige forskelle mellem leasing og leje:

- uopsigelighed (leasing) ctr. opsigelighed (leje)

- bestemt periode (leasing) ctr. vedvarende aftale (leje)

- ydelse = købesum/finansieringsomk. (leasing) ctr. ydelse ikke = købesum/finansieringsomk (leje)

 

Finansiel leasing: Finansieringsselskab står som lessor.

Operationel leasing: Producenten, forhandleren el.lign. står som lessor.

 

Leasingaftalens indhold

 

Ingen lov om leasing i DK, hvorfor retsforholdet mellem lessor og lessee pri-mært beror på aftale.

 

• Identifikation af leasinggenstanden

• Evt. begrænsninger i lessee´s brugsret

• Vedligeholdelsespligt

• Forsikring

• Leasingydelsen

• Uopsigelighed/løbetid

• Tilbagelevering/scrapværdi

 

Evt. overtagelse / forkøbsret til det leasede (KAL § 6, stk. 2)

 

Iflg. KAL § 6, stk. 2 bliver en leasingaftale anset som kreditsalg med ejendomsforbehold, såfremt det fremgår af aftalen, at det er hensigten at køber skal bli-ve endelig ejer af det solgte.  Dette betyder bl.a. at der skal ske en opgørelse i overensstemmelse med KAL´s bestemmelser, dvs. sælgers tilgodehavende skal holdes op mod det solgtes værdi, og såfremt det solgtes værdi overstiger sæl-gers tilgodehavende har køber krav på betaling af differencen. Såfremt det solgtes værdi er mindre en sælgers tilgodehavende har sælger ikke krav på restfordringen. Herudover finder KAL § 29 om kvalificeret misligholdelse anvendelse.

 

• Forkøbsret ved periodens udløb til pris, som lessor kan opnå til anden side:KAL § 6, stk. 2 finder ikke anvendelse.

 

• Lessee har en egentlig købepligt: KAL § 6, stk. 2 finder anvendelse.

 

• Lessee har køberet, som er uafhængig af og betydelig mindre end det solgtes værdi: KAL § 6, stk. 2 finder anvendelse.

 

KONSIGNATION

 

Indledning

 

Salg med ejendomsforbehold, hvor køber efter aftale med sælger har ret til videresalg. Forekommer særligt i kommercielle leverandør- og forhandler-forhold.

       

Konsignanten: Leverandøren, ex. fabrikant, importør el. grossist.

Konsignataren: Forhandleren, ex. grossist eller detailhandler.

       

Forhandleren handler ved videresalg i eget navn og for egen regning. Ret til at returnere usolgte varer.

       

Forhandlerens betalingspligt overfor leverandøren indtræder ved betaling i forbindelse med videresalg. Dvs. leverandør finansierer forhandlerens køb og fritager forhandleren for tab p.g.a. svigtende omsætning.

 

Bestemmelser

 

KMSL §§ 54 og 54 analogt: Godtroende erhverver fortrænger leverandørens ejendomsforbehold.

 

Ejendomsforbehold kan kun gøres gældende overfor forhandlerens kreditorer, hvis adskillelse af konsignationsmellemværende + leverandørens kontrol heraf (beløb skal ex. indsættes på særskilt bankkonto).

 

Proformakonsignation (særligt forud for konkurs): Har konsignationsforholdet været effektivt? Er der sket regelmæssig afregning? Afsondring af beløb? Er der ført kontrol?  Hvis proforma: Retsforholdet behandles som almindeligt køb, og ejendomsforbeholdet anerkendes ikke.

Oversigt

Den, der har ejendoms-retten til en genstand, nyder beskyttelse ved konkurs, udlæg, dobbeltsalg mv. Personen kan med andre ord beholde genstanden. Det er derfor essentielt at sikre sig ejendomsretten til en vare, man har købt.

 

En vare kan være solgt med ejendomsforhodl. Hvad gælder, hvis man køber en vare, der er ejendoms-forbehold i, og hvorledes sikrer sælger sit ejendoms-forhold?

 

En forhandler kan have købt varen i konsignation. Hvad gælder, hvis man køber en varer, der er solgt i konsig-nation. Hvad skal man som konsignationssælger være opmærksom på for at sikre sit ejendomsforbehold??

 

Leasing af løsøre - hvad skal man være opmærksom på?? Hvorledes bør aftalen udformes??

Kontakt advokat Michael Thiesen for rådgivning om:

 

- leasing og leasingaftaler

- konsignation

- ejendomsforbehold

- optimal sikring af ejen-domsretten i standardvilkår og aftaler

Made with Namu6