Erstatning udenfor kontrakt

Indledning

 

Erstatning udenfor kontrakt: Når et erstatningskrav ikke kan føres tilbage til en aftale mellem skadevolder og skadelidte.

 

Erstatning indenfor kontrakt: Når et krav begrundes i en misligholdelse af en aftale indgået mellem to eller flere partere.

 

Produktansvar: Hvor der kan - men ikke nødvendigvis - foreligge en aftale mellem parterne (købsaftale), men kravet opstår ikke som følge af egentlig misligholdelse af denne aftale, men derimod som følge af produktets farlige egenskaber/defekter.

 

Culpa-reglen

 

Culpa = skyld

 

Erstatning udenfor kontrakt er ikke fastlagt i nogen lovgivning, men derimod i retssædvane/retspraksis gennem den såkaldte culpa-regel. Erstatnings-ansvarsloven (EAL) bestemmer ikke, om der er et erstatningsansvar (ansvarsgrundlag), men derimod hvorledes et krav skal beregnes, fordeles.

 

Definiton culpa-regel

 

Den som ved uforsvarlig adfærd (handling eller undladelse) forvolder skade på person og ting, ifalder ansvar herfor, når adfærden kan tilregnes skadevolderen som forsætlig eller uagtsom, medmindre der foreligger særlige fritagelses- eller undskyldningsgrunde, eller skaden må anses for inadækvat (upåregnelig).

 

eller sagt på anden måde:

 

Hovedreglen er, at man pådrager sig et erstatningsansvar ved uagtsom eller forsætlig adfærd. Undtagelserne er

1) ingen skade / tab er lidt,

2) særlige fritagelses- eller undskyldningsgrunde foreligger (eksempelvis egen skyld),

3) påregnelighed og

4) ingen årsagssammenhæng.

 

De enkelte forudsætninger for ansvar efter culpa-reglen

 

1. Der skal foreligge en skade eller et tab (ex. skade på liv og helbred, øde-lagt genstand, mistet omsætning).

 

2. Der skal foreligge årsagssammenhæng mellem adfærden og skaden/tabet. Dvs. det skal være overvejende sandsynligt, at skaden/tabet er forvoldt af den ansvarspådragende adfærd.

 

3. Tabet/skaden skal være adækvat. Dvs. skaden/tabet må ikke være så fuldstændig unormal og atypisk, at den ikke kunne have været forudset.

 

4. Den skadesforvoldende adfærd skal være uforsvarlig, dvs. forsætlig eller uagtsom.

 

Uagtsomhed: Burde skadesforvolderen ved almindelig agtpågivenhed have indset, at skaden kunne indtræde foreligger der uagtsomhed.

 

Fortsæt: Når skaden/tabet er påført med vilje eller skadeforvolderen har indset, at skaden/tabet ville indtræde.

 

Ved bedømmelse af, om der foreligger en uforsvarlig handling, tages der udgangspunkt i, hvad normale mennesker normalt ville have foretaget sig i en lignende situation. Intelligente/dumme menneskers handlinger vil skulle bedømmes i forhold til hvad et normalt begavet menneske ville have fore-taget sig. Har man indladt sig på en virksomhed, der kræver særlige forud-sætninger (ex. bilkørsel, kemikalieblanding, udgravning) skal ens adfærd dog bedømmes i forhold til, hvorledes den pågældende virksomhed normalt udøves.

 

5. Der må ikke foreligge særlige ansvarsfritagelses- og/eller nedsættelses-grunde.

 

Ansvarsfritagelses- eller nedsættelsesgrunde:

 

a) Egen skyld hos skadelidte

 

Hovedreglen er, at der sker fordeling efter graden af skylden

Undtagelse i EAL § 24, stk. 2 (der kan ses bort fra egen skyld)

 

b) Nødværge, nødret

       

c) Accept af risiko

 

Ansvar for undladelse

 

Hovedreglen er, at der ikke er erstatningsansvar for undladelser.

Undtagelsen er, at der kan ifaldes erstatningsansvar for undladelse, hvis der foreligger en særlig handlepligt.

 

Hvornår har man en særlig handlepligt?

• Frembragt en fare (ex. gravet et hul, forpligtelse til at dække hullet til).

• Driver virksomhed, der kan være til fare for andre (ex. miljøfarlig virk-somhed).

• Ejer ejendom, der kan være farlige for andre (ex. rydde fortorv for sne).

• Nogen er i  livsfare, og man at bringe sig selv i fare kan gribe ind.

• Særlig tilsynsopgave (ex. børnehavepædagog).

 

OBJEKTIVT ANSVAR

 

Defintion objektivt ansvar: Hvor man ifalder et erstatningsansvar, selvom man ikke har udvist culpa, dvs. også ansvar ved forsvarlig adfærd.

 

Former for objektivt ansvar:

 

a) Driftsherreansvar

 

Hvor man indlader sig på en farlig bedrift, vil man selv skulle bære risikoen herfor, også selvom en skade/tab er opstået hændeligt (ex. jernbanedrift, atomkraft, luftfart, vandrør, udgravninger o.l.).

 

b) Miljøansvar

 

HR: Virksomheder skal erstatte den skade, som en forurening måtte forårsage. (lov om erstatning for miljøskader § 3, stk. 1)

 

U1: Forureningen ej forårsaget ved erhvervsvirksomhed eller offentlig virksomhed (§ 3, stk. 1 modsætningsvis).

 

U2: Aktiviteten udøvet i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter (§ 3, stk. 2).

 

U3: Egen skyld hos skadelidte (§ 4, stk. 1).

 

c) Færdselsskader

 

HR: Færdselslovens §§ 101, stk. 1, 104, stk. 1: Objektivt ansvar for ejer/bruger for skader som motorkøretøj forårsager.

 

U1: Fører som ikke er ejer/bruger er ansvarlig efter den alm. culpa-regel (jf. § 104, stk. 2).

 

U2: Egen skyld hos skadelidte:

- ved personskade skal der være handlet forsætligt eller groft uagtsomt før nedsættelse eller bortfald ( § 101, stk. 2).

- ved tingsskade skal der være handlet forsætligt eller uagtsomt før nedsættelse eller bortfald ( § 101, stk. 3).

 

U3: Sammenstød

 

Personskade: Kun bortfald hvis forsæt eller groft uagtsomhed (§ 103, stk. 1)

Tingsskade: Fordeling efter skyldgraden (§ 103, stk. 2)

 

Forsikringspligt (§ 105). Forsikringsselskab hæfter umiddelbart overfor skade-lidte (§ 108, stk. 1). Kun regres for forsikringsselskab hvis forsæt eller grov hensynsløshed (§ 108, stk. 2).

 

d) Arbejdsgiver/arbejdstager-ansvar

 

Forholdet mellem arbejdsgiver og skadelidte

 

HR: Arbejdsgiver hæfter for den skade, som hans ansatte uagtsomt forvolder under udførelse af deres hverv (DL 3-19-2).

 

U1: Skader som ikke opstår under arbejdets udførelse.

 

U2: Den ansatte har ikke udvist uagtsomhed, dvs. skaden er hændelig.

 

DL 3-19-2 finder også anvendelse på anonyme fejl, dvs. man ved ikke hvilken ansat, der har forårsaget skaden, men blot at en af de ansatte har forårsaget skaden.

 

Forholdet mellem den ansatte og skadelidte

 

HR: Den ansatte er også ansvarlig overfor skadelidte, dvs. skadelidte kan rejse krav både mod arbejdsgiver og ansat.

 

U1: Erstatningsansvaret kan nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rime-ligt (EAL § 23, stk. 2).

 

U2: Skade dækket af tingforsikring eller arbejdsgiverens driftstabsforsikring: Ej ansvar medmindre forsæt eller grov uagtsomhed (EAL §§ 19, stk. 3, 21).

 

Forholdet mellem den ansatte og arbejdsgiveren

 

Regres:

 

HR: Arbejdsgiver har ikke regreskrav overfor den ansatte (EAL § 23, stk. 1).

U1: Der er regres, hvis det findes rimeligt (dvs. typisk ved forsæt eller grov uagtsomhed).

 

Ansattes direkte skadeforvoldelse: Arbejdsgiveren kan ikke kræve erstatning overfor den ansatte med mindre det findes rimeligt (EAL § 23, stk.3).

 

e) Ansvar for dyr

 

Ejeren/besidderen er ansvarlig for den skade, som ens dyr forvolder (jf. ex. Hundelovens § 8).

 

BØRNS ERSTATNINGSANSVAR

 

HR: Børn under 15 år er erstatningsansvarlige efter samme regler som voks-ne (EAL § 24a).

U1: Børn under ca. 4 år.

U2: Barnet har efter sit udviklingstrin ikke haft forståelse for handlingens skadegørende virkning.

U3: Nedsættelse eller bortfald efter EAL § 24a, såfremt det findes rimeligt.

 

ANSVAR OG FORSIKRING

 

Skade dækket af ting- eller driftstabsforsikring: Intet ansvar hvis skade for-voldt af privat og der ikke forligger forsæt eller grov uagtsomhed (EAL § 19, stk. 1).

 

ØVRIGE BESTEMMELSER

 

EAL § 24: Erstatningsansvar kan lempes hvis det vil være urimeligt tyngende („gummiparagraf“ der skal sikre urimelige resultater).

 

Hvad dækkes?

 

Direkte udgifter dækkes (ex. læge, reparation, nyanskaffelse).

Indirekte følger dækkes (ex. tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnestab, godtgørelse).

Immaterielle skader dækkes (ex. tort, prestigetab, svie og smerte).

Upåregnelige tab dækkes ikke („gå glip af en god forretning“).

 

EAL § 1 f.f.: Indeholder bestemmelser om fastsættelse af erstatning-sbeløbene ved personskade.

Oversigt

Hvad skal der til for at ifalde et ansvar for en handling eller undladelse? Det er dette sprøgsmål som erstatning udenfor kontrakt behandler. Det er vigtigt at have for øje, at regelsættet kun gælder de situationer, hvor erstatningskravet ikke har sammenhæng med misligholdelse af nogen kontrakt; i så fald er det et andet regelsæt, der skal anvendes.

 

De to vigtigste stikord ved erstatning udenfor kontrakt er culpa-reglen og objektivt ansvar.

 

Det er også vigtigt at have i baghovedet, at der ikke eksisterer nogen egentlig generel lov, som regulerer hvornår en person er ansvarlig for en handling eller undladelse.

 

Vigtigste lov er Erstat-ningsansvarsloven.

 

Made with Namu6