Immaterielle rettigheder

Immaterielle aktiver: Aktiv der kendetegnes ved dets manglende fysiske fremtoning (ex. patent, varemærkeret, brugsmodel, goodwill, mønstre).

 

Immaterialret: Den lovgivning, der søger at beskytte immaterielle rettigheder.

 

Immaterialretsobjekter: De frembringelser, der kan beskyttes efter immate-rialretten. De vigtigste er: opfindelser o.l. (patentloven og brugsmodel-

loven), industrielt design (Desingloven), litterære og kunstneriske værker

(Ophavsretsloven) samt varemærker (varemærkeloven).

 

Patenter (Patentloven)

 

Tekniske opfindelser beskyttes efter Patentloven.

 

Forudsætninger for patentering:

 

Teknisk opfindelse. Tre hovedtyper af tekniske opfindelser:

• Et bestemt produkt (ex. en maskine eller et stof).

• En fremgangsmåde (ex. en produktionsproces)

• En ny anvendelse af et kendt produkt (ex. bestemt ny benyttelse af  kendt kemisk stof til kræftbehandling).

 

2. Opfindelsen kan udnyttes industrielt (Patentlovens § 1, stk. 1).

 

3. Opfindelse er ny og adskiller sig væsentlig fra hvad der allerede er kendt Patentlovens § 2, stk. 1).

 

Retsvirkninger af patentering: Eneret til at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt (Patentlovens § 1, stk. 1) i 20 år.

 

Brugsmodeller (Brugsmodelloven)

 

En svagere beskyttelse end patentering, der tager sigte på mere ydmyge opfindelser. Fordel: Billigere, hurtigere og lettere beskyttelse. Brugsmodelbeskyttelse omfatter også - i modsætning til patentering - løsning på et teknisk problem, der ikke kan betegnes som egentlige opfindelser. Beskyttelse i 10 år.

 

Litterære og kunstneriske værker (Ophavsretsloven)

 

Ophavsretslovens § 1 anfører som grundregel, at litterære værker, kunstneriske værker, billedkunst, eget biled, sceneværker, filmværker, reklamer, fotografiske værker, arkitektur, edb-programmer, databaser og brugskunst er ophavsretlig beskyttet.

 

Værket skal have en vis grad af originalitet for at være beskyttet. Registrering er ikke nødvendig. 70 års beskyttelse fra ophavsmandens død.

 

Industrielt design (omfattes af Designloven)

 

Def. industrielt design/mønster: Et industriprodukts ydre fremtoning (ex. hvorledes en gryde ser ud). Industrielt design kan evt. tillige være beskyttet efter ophavsretsloven, hvis der er tale om brugskunst. Et design skal registreres for at være beskyttet. Et design skal adskille sig væsentlig fra, hvad der allerede er kendt (Designlovens § 3). Et registreret design må ikke udnyttes erhvervsmæssigt af andre. Beskyttelse i op til 25 år (Designlovens § 23).

 

Ansattes krav på immaterielle rettigheder

 

Lov om arbejdstageres opfindelser

 

Lov om arbejdstagers opfindelser omfatter udelukkende opfindelser, der kan patenteres eller brugsmodelregistreres:

 

Hovedreglen efter loven er, at opfindelsen tilhører den ansatte.

 

Som vigtigste undtagelse gælder, at virksomheden kan kræve opfindelse overdraget til sig, såfremt opfindelsen falder indenfor virksomhedens område eller er løsning af en opgave, som den ansatte er blevet stillet. Ansatte har krav på en godtgørelse.

 

Ophavsrettigheder

 

Hovedreglen er, at ophavsretten tilhører den ansatte (ex. en fotografs billeder)

Vigtigste undtagelser er, såfremt andet er aftalt, og for så vidt angår Edb-programmer gælder, at sådanne EDB-programmer tilhører arbejdsgiveren (Ophavsretslovens § 59).

 

Varemærker

 

Defintion varemærke

       

Alle kendetegn, der kan adskille en virksomhed fra en anden og som har et vist særpræg (jf. Varemærkelovens § 1).

Hovedtyper af varemærker:

• Figurmærke: Et billedmærke, der udelukkende består af figurlige frem-stillinger (ex. „Mercedes-stjernen“).

• Ordmærker: Ord eller slogans (ex. „Boss“ el. „Vores Øl“).

• Kombination af ord- og figurmærke: Såkaldte sammensatte mærker (ex. Adidas + tre striber)

• Udstyrsmærker: Anvendes primært til emballage (kan være tredimen-sionale, ex. „coca-cola-flasken“).

• Tal og bogstaver (såfremt særpræg): Ex. IBM, BMW, 3x38.

 

Eneret til varemærker

 

Eneret til og beskyttelse af varemærker kan opnås på to måder: Ved registrering eller ved ibrugtagning.

 

Registrering

 

Registrering sker i patentdirektoratet. Der findes i alt 28 klasser, som et varemærke kan registreres i.

Fordele ved registrering i forhold til ibrugtagning:

• Der skabes klarhed m.h.t. varemærkets eksistens.

• Det undersøges, om der allerede eksisterer kolliderende varemærker.

• Mere effektiv beskyttelse, da Patentdirk. kontrollerer at der ikke sker re-gistrering af tilsvarende mærke.

• Registrering selv om ikke taget i brug.

• Et varemærke, der i god tro er registreret, kan efter 5 år ikke anfægtes af kolliderende uregisteret varemærke (Varemærkelovens § 8), som allerede bestod ved registreringen.

 

Ibrugtagning af varemærker

 

En varemærkeret stiftes og beskyttes endvidere ved ibrugtagning (Varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 2). Det er en forudsætning for beskyttelsen, at varemærket har et vist særpræg (Varemærkelovens § 3, stk. 3).

Ibrugtagning: Varemærket skal være kommet til kendskab hos målgruppen.

 

Særpræg

 

Et varemærke skal have et vist særpræg for at kunne beskyttes og registreres (jf. varemærkelovens §§ 1, 2, stk. 1 samt varemærkelovens § 13, stk. 1):

 

Såfremt der blot er tale om en beskrivelse af selve varen o.l. (Trærens, Rejsearrangør) vil der ikke være tale om et varemærke.

 

Ordmærker, der er skabt af fantasien (ex. Kodak) vil typisk nyde varemærkeretlig beskyttelse

 

Ordmærker, der forekommer bekendte, men som stort set ikke anvendes sprogligt (ex. Nilfisk), vil typisk nyde varemærkeretlig beskyttelse.

 

Almindelige ord, hvis de ikke er beskrivende for de varer, som de markedsføres under (ex. boss, Apple, absolut) vil også kunne beskyttes som varemærke.

 

Figurmærker vil normalt have tilstrækkeligt særpræg, medmindre meget ba-nalt (ex. biled af en almindelig ko).

 

Vildledning

       

Varemærker, som er egnede til at vildlede m.h.t. varens beskaffenhed, oprin-delse, art mv. kan ikke registreres (varemærkelovens § 14).

 

Degeneration

 

Der foreligger degeneration, når et varemærke går over til at blive betegnelse for den pågældende vareart og herved mister sit særpræg (ex. grammophon, tesa, linoleum, vaseline, Tivoli (?) walkman (?)) Sker der degeneration vil inde-haveren ikke længere have varemærkeretlig beskyttelse (varemærkelovens § 28, stk. 2, nr. 2).

 

Varemærkeretlige konflikter

 

Forvekslelighed (markedsføringslovens § 18 og varemærkelovens § 4): Indehaveren af et varemærke kan forbyde andre at gøre erhvervsmæssig brug, såfremt der er forvekslelighed eller identitet (ex. „LaCoste“ og „LeCoste“). Beskyttelsen gælder kun den vareart, for hvilken mærket er registreret eller brugt.

 

Højesteretsdom: Lighed mellem varemærkerne MINIMAL og MiniMax?? [læs mere]

 

Goodwill-snylteri (varemærkelovens §§ 4, stk. 2, 15)

 

Hovedreglen er, at der kun foreligger forvekslelighed, hvis varer af samme eller lignende art.

 

Vigtigste undtagelser gælder for særligt berømte mærker (coca-cola, lego, Kodak o.l.) har en videregående beskyttelse, således at andre slet ikke må anvende varemærket (jf. dog McAllan-sagen).

 

Beskyttelsens varighed

 

Varemærkeret etableret ved ibrugtagning: Beskyttelse så længe varemærket anvendes.

 

Varemærkeret etableret ved registrering:

Hovedreglen er, at varemærket er beskyttet så længe dette er registreret

Der kan dog ske ophævelse hvis der ikke gennem 5 år er sket brug af varemærket (varemærkelovens § 25)

 

DOMÆNENAVNE

 

Domænenavne vil typisk være beskyttet efter varemærkeloven.

 

Frivillig overdragelse

 

For at kunne overdrage et dansk domæne (.dk) til en anden person eller virksomhed skal den gamle og nye indehaver af domænet udfylde en overdragelsesformular. Formularen hentes hos dk.hostmaster

 

Derudover bør du overveje at udarbejde en separat aftale om overdragelsen, eksempelvis hvis

- der skal betales et vederlag for domænet

- der skal ske forwarding af mails

 

Tvangsmæssig overdragelse

 

Ønsker indehaveren af et .dk domæne ikke at overdrage et givent domæne til en person eller virksomhed, der mener at have krav på domænet, vil en overdragelsen kunne gennemtvinges gennem domstolene eller klagenævnet for domænenavne.

 

Klagenævnet for domænenavne er et uafhængigt klagenævn, der kan afgøre tvister om retten til domænenavne, der ender på .dk. Nævnet har lovhjemmel i § 13, stk. 1, i lov om internetdomæner.

 

INTERNATIONALE ASPEKTER

 

Vedrørende lovvalg er udgangspunktet, at immaterialrettens eksistens og indhold skal afgøres efter reglerne i det land, hvor retten gøres gældende.

 

Konventioner, der regulerer immaterialretten:

 

Patenter:

 

Patentsamarbejdskonvention: Patentering i DK kan også begrunde patentering i øvrige lande, der har tilsluttet konventionen.

Den europæiske pantenkonvention: Patenter udstedes centralt af Den Euro-pæiske Patentmyndighed i München.

 

Ophavsret:

 

Flere direktiver på EU-plan. Anvendelse af copyright-mærket i EU er ikke afgørende for om ophavsret og  varemærkeret (dog afgørende bevismæssig betydning i andre lande, ex. USA).

 

Varemærker:

 

EF-varemærkeforordning: Mulighed for opnåelse af et EF-varemærke, som har ensartet beskyttelse og har samme retsvirkninger indenfor hele EU.

Hvad er en immateriel rettighed??

En immateriel ret omfatter værdier, som ikke er fysiske i deres fremtoning. De klassisiske immaterielle rettigheder er patentet, ophavsretten, varemærket, designet og brugsmodellen.

 

I dag udgør immaterielle rettigheder enorme værdier for virksomhederne. Tænk blot på eksempelvis Novo Nordisk (patenter), Carlsberg (varemærke) og MicroSoft (ophavsret til EDB-programmel).

Advokat Michael Thiesen har mangeårig erfaring med rådgivning om immaterieller rettigheder, herunder førelse af retssager om krænkelse af immaterielle rettigheder samt udarbejdelse af aftaler om immaterielle rettigheder, blandt andet licensaftaler, royaltyaftaler, technology transfer aftaler, franchise-aftaler mv.

Made with Namu6